Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

"Der er for mig ingen tvivl om, at udviklingen er uhyggelig klar," siger tidligere operationel chef for PET Hans Jørgen Bonnichsen.

World Wide Watching you

WWW i de næste 20 år: Tidligere operationel chef for PET Hans Jørgen Bonnichsen hylder de første 20 år med World Wide Web. Men det kan koste os både privatliv og retssikkerhed, advarer han.

Det verdensomspændende internet i form af world wide web fejrede i sidste uge 20 års jubilæum og har budt på en fantastisk udvikling, der har haft kolossal indflydelse på alt. Men jubilæet bør markere en ny æra, hvor vi overvejer de medfølgende trusler overfor retssikkerhed og privatliv meget grundigt fremover.

Det mener tidligere operativ chef for PET, Hans Jørgen Bonnichsen.

"Der er for mig ingen tvivl om, at udviklingen er uhyggelig klar. Den it-teknologi og den udvikling vi står overfor, vil være i stand til at kende os personligt. Men den vil også være i stand til at indprente sig vores vaner, smag og behov. Desuden vil den gerne vide hvem vi er samme med og hvor vi skal hen," siger han.

"Hvis jeg med min 41-årige efterforskningserfaring kigger på det billede, som tegner sig, så rummer det både fascinerende og rystende efterforsknings- og overvågningsmuligheder," siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Han fortæller, at webudviklingen også har ændret hans tidligere erhverv. En ad de helst store ting er, at World Wide Web har gjort det muligt at udføre digital spionage. De muligheder er man også i en efterretningstjeneste i stand til at benytte.

"Problemet for efterretningstjenesten i dag er ikke at få data, men at sortere data på en hensigtsmæssig og fornuftig måde," siger han.

Og der kan man som borger finde et vist håb for at slippe for overvågningen, fortæller han. Det er simpelthen muligt at gemme sig i de enorme mængder af data.

Han mener, at disse muligheder kommer til at kræve en meget høj grad af balance mellem politiets behov og borgernes ret til privatliv og retssikkerhed.

Danskere vildere med overvågning

Ifølge Hans Jørgen Bonnichsen er danskerne mere vilde med overvågning end borgere i vores nabolande. Samtidigt mener han, at den udbredte vending "hvis jeg ikke har noget at skjule, har jeg ikke noget at være bange for" er noget gedigent vrøvl.

"Jeg synes der er masser af eksempler på, at den ikke er holdbar i virkeligheden. Det kan godt være man har det indtryk, men jeg er hundrede procent sikker på, at vi vil se et meget voldsomt pres på privatlivets fred, og at artikel 12 i menneskerettighedserklæringen vil få en meget stigende betydning," siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Ifølge den tidligere operative chef for PET vil også vi danskere blive opmærksomme på betydningen af privatlivets fred den dag, der sker et større datatab herhjemme.

I andre lande er befolkningen langt mere observant overfor privatlivstruslen ved nettet, fordi der her er eksempler på tab af fortrolige og stærkt personlige data som senere er sat til salg på nettet til den højestbydende, påpeger han.

"Det vil ske den dag vi bliver udsat for det, som er den stærkest voksende kriminalitetsform i USA, nemlig identitetstyveri," siger han.

To-fronts angreb

En del af privatlivets fred er retten til at lægge egne personlige oplysninger ud på sociale tjenester som eksempelvis Facebook, der har to millioner danske brugere. Derfor er det ifølge Hans Jørgen Bonnichsen fuldstændig op til folk selv, om de vil dele deres privatliv med resten af verden.

Men han er samtidig overbevist om, at det næppe er ret mange brugere, som har læst Facebooks Eula (End User Licence Agreement) og er klar over, hvad de mange ord med småt i bund og grund betyder, og hvad konsekvensen kan blive.

Når det handler om personfølsomme oplysninger, der gemmes hos virksomheder og myndigheder forholder det sig helt anderledes. Her har borgerne på grund af udviklingen ingen mulighed for at hægte sig af systemerne og kappe kontakten til databasen. Den tid er forbi, understreger Hans Jørgen Bonnichsen.

"Jeg mener, at staten må indse, at vi lige trækker vejret dybt og finder ud af, hvor langt vi i grunden vil gå i forhold til privatlivets fred og retssikkerheden," siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Hvis vi fortsætter af samme vej vil privatlivet, som vi kender det i dag, nemlig forsvinde, advarer han.

"Alt vil kunne købes. Oplysninger om din helbredstilstand, hvad du køber, og hvem du taler med vil blive gjort tilgængeligt. Er det det, vi vil?" spørger han.

Identitetstyveri og karaktermord

Problemet er, at de stærkt følsomme data om borgere kan bruges til karaktermord og andre former for kriminalitet.

"Ikke mindst politikere og kendisser vil være under intens overvågning. Der bliver ikke meget plads til at skeje ud. Og hvis det sker, kan de være sikre på, at vi får det at vide," forsikrer Hans Jørgen Bonnichsen.

Derfor mener han, at staten har et stort ansvar for at opdrage befolkningen til at beskytte deres privatliv langt bedre. Det kan ske ved at tilrettelægge en lov, som tager højde for beskyttelsen af privatlivet og retssikkerheden, forklarer Hans Jørgen Bonnichsen.

"Hvis man virkelig vil leve op til ændringen fra "big brother is watching you" til "big mama is taking care of you," så skal staten da i allerhøjeste grad også medvirke til at opretholde noget så væsentligt som en menneskerettighedserklæring. Der har staten da en pligt," siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Den tidligere operationelle chef fra PET understreger, at han ikke er modstander af World Wide Web, som han mener, har haft kolossal indflydelse på alt.

"Det er vidunderligt. Jeg er jublende glad over den udvikling. Jeg synes det er fantastisk. Jeg er bare modstander af, at vi hele tiden skal tænke på, at der også er risici," siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Derfor efterlyser han en respekt for de rettigheder, som vores forfædre har bygget op. Derfor bliver vi ifølge Hans Jørgen Bonnichsen nødt til at forholde os til menneskerettighedserklæringens artikel 12.

"Den bliver vi nødt til at forholde os til, for at det hele ikke skal løbe fuldstændigt af sporet," slutter han




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere