EU: Datapriserne skal sænkes med 75 procent

Datatrafik mellem de europæiske lande skal være langt billigere. Derfor tager EU initiativ til at sænke engrospriserne med 75 procent over de næste to år. Samtaler og sms skal også ned i pris.

Artikel top billede

Den Europæiske Union har i efterhånden mange år haft et horn i siden på de europæiske teleselskaber, der har taget sig endog meget godt betalt, når europæerne greb lommeknoglen og ringede, sms'ede og mms'ede på tværs af landegrænserne.

Nu har unionen fået nok og vil stange priserne på grænseoverskridende datatrafik ned til engrospris på en euro pr. megabyte fra 1. juli - og yderligere ned til 0,5 euro - eller 3,70 kroner - fra 2011.

Det nuværende engros-loft, som EU har pålagt teleselskaberne, ligger på 2,05 euro - eller 15,30 kroner.

}Forventer billigere priser på data

Samtidigt vil EU indføre en øvre grænse for dataforbruget for at forhindre mere eller mindre uvidende forbrugere i at tage kæmperegninger med hjem i kufferten, når de har surfet rundt på udenlandske net med danske sim- eller datakort.

Forbrugeren skal afbrydes og informeres, når vedkommende har rundet et forbrug på 50 euro.

EU barsler ikke med et øvre prisloft for forbrugerne, som Danmark ellers har kæmpet for. Men det forventes, at de i første omgang 50 procent lavere engrospriser vil smitte af på slutbrugerpriserne.

Forslaget om lavere datapriser kommer til afstemning i Europa-Parlamentets industriudvalg på tirsdag den 31. marts. I april skal den godkendes i parlamentet og i ministerrådet.

Sparer på samtaler og sms

Samtalepriserne skal ved samme lejlighed også trykkes længere ned.

EU vil have den nuværende maksimumpris på 4,29 kroner helt ned til 3,20 kroner fra 1. juli og yderligere ned til 2,60 kroner i 2011.

Samtidig med, at datapriserne skal reduceres med 75 procent og samtalepriserne skal falde med næsten 50 procent i løbet af de næste to år, har EU også indgået en aftale om at sænke prisen på sms'er fra udlandet.

Den nuværende slutbrugerpris på 2,50 kroner daler ned til omkring én krone fra 1. juli 2009.

"Jeg er først og fremmest meget tilfreds med, at aftalen nu er på plads, således at forbrugerne kan få gavn af lavere priser allerede i sommerferien," lyder det fra videnskabsminister Helge Sander (V) i en pressemeddelelse.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS