IT Factory-software solgt for 5,9 millioner kroner

IT Factorys software blev solgt for 5,9 millioner kroner, mens udviklingsomkostningerne var 130 millioner kroner. IBM-licenser også i fokus i ny rapport fra kurator.

Artikel top billede

I gårsdagens rapport fra kurator, Boris Frederiksen, afsløres prisen for IT Factorys solgte software.

5,9 millioner kroner stod der på checken.

Det er kurators vurdering, at den pris, han fik hjem for IT Factorys ufærdige produkt solgt til tyske Group Business Software AG, var tilfredsstillende.

Kurator konstaterer i rapporten, at prisen i sagens natur "under ingen omstændigheder står mål med de udviklingsomkostninger, der over tid er anvendt i forbindelse med tilkøb af og udvikling af softwareprodukter".

Udviklingsomkostningerne opgøres i rapporten til 130 millioner kroner.

Med i prisen fik tyskerne i øvrigt også domænerne fra IT Factory.

Her kan du læse mere om selve softwaren.

IBM-licenser

Af kurators rapport fremgår det også, at IT Factory i maj 2008 havde købt en række licenser for i alt fem millioner amerikanske dollars fra IBM.

Kurator skriver, at IT Factory ikke havde videresolgt licenserne inden konkursen.

Samtidig fremgår det, at IBM har tilkendegivet, at IT Factory ikke var berettiget til at videresælge licenserne.

"Spørgsmålet er endnu ikke endelig afklaret," fremgår det.

Licenserne er foreløbigt opgjort til en værdi af nul kroner.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Simple Agency Group A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Bo Christiansen, 38 år,  som CCO. Han skal især beskæftige sig med kommercielle partnerskaber og digitalisering af koncernens aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Director for eCommerce & Customer Platforms hos Atea A/S. Han er uddannet MSc in economics and business administration, Strategy, Organisation and Leadership. Han har tidligere beskæftiget sig med drift og udvikling af større eCommece teams med fokus på kundeoplevelsen. Nyt job

    Allan Bo Christiansen

    Simple Agency Group A/S

    Lars Jul Jakobsen, chefkonsulent hos Region Nordjylland, har pr. 28. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Jul Jakobsen

    Region Nordjylland

    Forte Advice har pr. 19. januar 2026 ansat Karoline Lotz Jonassen som Head of Business Design. Karoline skal især beskæftige sig med business design, og hvordan kunder strategisk innoverer eller arbejder med nye forretningsområder. Karoline kommer fra en stilling som Future Commerce Lead hos IMPACT Commerce. Nyt job

    Karoline Lotz Jonassen

    Forte Advice

    Christian Pedersen,  emagine Consulting A/S, er pr. 1. februar 2026 udnævnt som Chief AI Officer. Han beskæftiger sig med opkvalificere emagines ansatte, udvikle interne AI-værktøjer og levere AI-projekter for kunderne. Som leder af et nye AI-team skal han også udvikle og lancere AI-produkter til markedet. Udnævnelse

    Christian Pedersen

    emagine Consulting A/S