ComputerViews: Det er ikke mange år siden, at Damgaard-brødrene og de tre øvrige ejere af Navision, Peter Bang, Jesper Balser og Torben Wind, stod som repræsentanter for noget af det ypperste, man som iværksætter kunne opnå.
18 succesfyldte år efter de unge Damgaard-brødre fik en god idé i faderens kælder, kunne de indkassere mere end en milliard kroner hver, da Microsoft i 2002 købte deres livsværk.
Siden salget har hele ejerkredsen fra det oprindelige Navision - Jesper Balser, Peter Bang (hvis morfar med samme navn i øvrigt var medstifter af B&O i Struer) og Torben Wind - holdt lav profil, mens Damgaard-brødrene fra det tidligere Damgaard Data har været mere fremme i skoene. Ikke mindst Erik Damgaard.
I dag har han været for retten i Odense med mistanke om rufferi - altså at tjene penge på prostitution - sammen med sin hustru, Anni Fønsby, efter de to for længst er blevet døbt "kendis-parret Erik og Anni" af den kulørte presse, der ivrigt følger den solbrændte og trimmede it-mand og hans storbarmede hustrus gøren og laden.
Ingen havde troet, at det skulle komme så vidt for Erik Damgaard, der engang spillede en væsentlig hovedrolle i det fantastiske succes-eventyr om Damgaard Data og Navision, der kulminerede i 2002 med salget til Microsoft.
Fra nørd til flamboyant kendis
Vejen fra være innovativ udvikler med dyb interesse for noget så tørt som regnskab, bogholderi og it-udvikling og til at blive flamboyant kendis og beskyldt for rufferi er ganske lang. Måske endda så langt, at det nærmest kan virke helt uvirkeligt.
I Damgaard Datas og Navisions storhedstid havde Erik Damgaard paradoksalt nok ry for at være den pressesky halvdel af den succesrige Damgaard-tandem, hvor lillebror Preben oftest førte ordet og slog de forretnings-strategiske streger, mens storebror Erik tog sig af udviklingen af de nye programmer.
Og det var han rigtig god til.
Det er ofte tilfældet, at ungdommens vildskab og uvilje mod at gøre tingene, som alle andre gør dem, fører til opdagelsen af nye veje, nye muligheder og store successer.
Kreativitet kræver et mål af anarkisme og mod, som ofte fortoner sig, jo ældre folk bliver, hvor magelighed og en vis trang til luksus ofte tager over.
Erik satser hele butikken
Man kan dog også sagtens spore både mod og en anarkistisk tilgang til livet i Erik Damgaards nuværende liv.
I modsætning til lillebror Preben har han valgt en risikovillig kurs for håndteringen af sin formue, ligesom han har valgt at træde ud fra de trygge kredse og ind i det frådende mediehav med sin jetset-hustru. Og altså nu beskyldningen om rufferi.
Mod som drivende kraft
Netop kombinationen mellem Erik Damgaards mod og galskab og evnen til som ganske ung at se nye muligheder og potentialet i et stort set ikke-eksisterende marked blev grundlaget for de to brødres enorme succes.
Erik Damgaard var hjernen bag ideerne i økonomistyrings-systemet Concorde, som Damgaard-brødrene lancerede i 1986, og som i dag er blevet videreudviklet til Danmarks mest udbredte og fortsat stærkt populære økonomistyringssystem til mindre virksomheder, C5.
Det var også Erik Damgaard, der var hjernen bag den dengang voldsomt avancerede Axapta-kerne, der ved fremkomsten var langt forud for sin tid, og som i dag fortsat danner grundlag for Microsoft Dynamics AX, der er et af Microsofts globale frontvåben på ERP-markedet.
Lagde tre og tre sammen
Damgaard-eventyret begyndte i 1980'erne, da Erik Damgaard tog til USA for at læse programmering på et universitet i et halvt års tid. Her så han de første pc'er og noterede sig, at der var stort behov for noget ordentlig og velfungerende software.
Da han kom hjem til Danmark, så han ved et tilfælde det dansk-udviklede økonomiprogram Hera Soft hos en gammel skolekammerat, der havde grundlagt et lille it-firma ved navn Havidan.
Dengang blomstrede de små it-firmaer med tre-fire håbefulde iværksættere, og Havidan var en af dem.
Erik Damgaard tænkte, at det burde være muligt at udvikle et program, der fungerede bedre end Hera Soft, som efter hans mening ikke så særligt godt ud.
Kort tid efter besluttede de to entreprenante brødre sig for, at de ville etablere deres eget firma, og at det skulle været noget med computere.
I første omgang handlede det om at importere pc'er og sælge dem videre. De lånte derfor 62.000 kroner af deres far og købte for dem fem pc'er i Taiwan af mærket Tatong med henblik på videresalg.
Danmax, Concorde og Axapta
Senere på året - det var 1984 - begyndte Erik Damgaard på Købmandsskolen, hvor han lærte mere om regnskab og driftsøkonomi.
Den ny viden om regnskabsprincipper og virksomhedsdrift fik sammen med hans konklusion om manglen på god software fra USA og hans konklusion om, at Hera Soft ikke fungerede særligt godt, en ide til at spire.
Han foreslog derfor lillebroderen, at de skulle udvikle økonomi-programmer til pc'er.
De førte til udviklingen af Danmax-programmet i farens kælder. Programmet præsenterede brødrene - dengang omkring de 20 år - på Kontor & Data-messen i 1984.
På messen blev Danmax til brødrenes overraskelse solgt i 40 eksemplarer - ikke mindst fordi det fyldte meget mindre end de konkurrerende programmer fra blandt andre Polydata og Regnecentralen og derfor kunne køre med programmet i A-drevet og data i B-drevet. Rivalernes programmer fyldte ofte fem-seks disketter.
Concorde 1.0
Danmax blev til flerbruger-systemet Concorde 1.0, som udkom i september 1986.
Dengang var Concorde og Polydata Albatros de eneste flerbruger-systemer på markedet, men Concorde fik hurtigt ry for at være mere stabil og mindre fejlbehæftet end konkurrenten.
I 1990'erne var der kommet gang i forretningen, og Erik Damgaard boltrede sig som chef for udviklingsafdelingen i Damgaard Data - først i et regulært cowboy-miljø på Landemærket i det indre København, dernæst i Birkerød.
Erik Damgaard blev dengang kendt blandt medarbejderne for sin evne til at kunne overskue, følge og huske nøjagtigt, hvad hver enkelt udvikler arbejdede med.
Dernæst kom børsnotering i 1999, fusion med ærkerivalen Navision i 2000 og dernæst den kendte overdragelse til en af verdens største og rigeste software-selskaber, Microsoft, i 2002.
Det var med andre ord Erik Damgaards ideer, der dannede grundlaget for Concorde XAL - senere C5 - samt økonomi-styringssystemet Axapta, som de fleste kender, mens Preben Damgaards tæft for købmandsskab fik selskabet op at flyve.
I dag har Erik Damgaard intet at gøre med udviklingen længere.
Men uanset hvor mange forsider, han fremover henter i den kulørte presse, kan ingen tage fra ham, at han er ide-manden og den kreative hjerne bag nogle af Danmarks-historiens største og mest holdbare it-ideer.
Tidslinie over Damgaard Data
1983:
Preben og Erik Damgaard etablerer virksomhed i forældrenes kælder. De vil sælge taiwanesiske pc'er, men udvikler i stedet et bogholderisystem.
1984:
På Kontor&Data messen i Bella Centret sælger brødrene 40 licenser af det bogholderi-system, der senere bliver til Concorde.
1986:
Version 1.0 af Concorde. Samme år flytter Damgaard-brødrene hjemmefra til større lokaler midt i København.
1987:
Damgaard Data runder 30 ansatte.
1990:
Damgaard flytter til Birkerød.
1991:
Damgaard lancerer helt ny produktlinje, Concorde XAL.
1994:
IBM køber halvdelen af Damgaard Data-aktierne
1995:
Concorde XAL kommer til Windows.
1997:
Lancering på det amerikanske marked fra kontor i Atlanta.
1998:
Axapta sendes på gaden. Concorde XAL opdateres. Damgaard overtager distributionskanalerne fra IBM og køber sine aktier tilbage. Damgaard har nu oprettet søsterselskaber i Tyskland, Schweiz, Østrig, Holland, Spanien og Australien, USA, Norge og Sverige.
1999:
Damgaard A/S noteres på Københavns Fondsbørs.
2000:
20. november meddeler Damgaard, at selskabet fusionerer med ærkerivalen Navision.
2002:
Microsoft køber Navision for 11 milliarder kroner, og de danske topchefer får høje stillinger i Microsoft.
2004: Erik Damgaard stopper i Microsoft.
