Ubuntu giver den hele ARM'en

Ubuntu 9.04 kommer i en version til ARM-arkitekturen. Makkerparret kan blive en konkurrent til Intel og XP, men kommer til at slås for at erobre markedsandele, siger en it-analytiker.

Artikel top billede

Selv om Microsoft Windows XP har indtaget en førerposition på markedet for styresystemer til netbooks, er kampen ikke forbi endnu.

Software fra open source-folket og processorer med ARM-arkitektur kan vise sig at blive en trussel for software-kæmpen.

"Fordelen ved Ubuntu-udgaven til ARM er, at både styresystem og programmer umiddelbart kan afvikles af arkitekturen. Det kan Microsofts programmer ikke," fortæller Mads Christian Olesen, der er specialestuderende på Aalborg universitet og medlem af den danske Ubuntu-gruppe.

"Hvis producenterne beslutter sig for at anvende ARM-processorer i deres netbooks, er Linux-baserede produkter i øjeblikket den eneste mulighed," siger han

Selv om ARM-arkitekturen ikke er almindelig i netbooks, så benyttes den i stor stil i smartphones, routere og andre håndholdte enheder, og processoren har længe været mobilbrugernes foretrukne processor, ikke mindst på grund af det lave strømforbrug.

En af vejene til en markant længere batterilevetid på netbooks kan være at benytte en mere energivenlig processor, og her er ARM-arkitekturen en solid spiller, lyder det fra Mads Christian Olesen.

De første ARM-baserede netbooks har allerede set dagens lys, og chipproducenter som Qualcomm og Freescale arbejder på at få Linux på netbooks, der indeholder deres ARM-baserede chip.

Der er også planer om, at OLPC-projektets XO-computer skal udstyres med en ARM-processor og -platform i stedet for den x86-platform, der bruges i dag.

Fra håndholdt til server

Nu gør Ubuntu sig så klar til ARM i den nye version af styresystemet.

Med Ubuntu 9.04, Jaunty Jackalope, kommer der nemlig en installation til arkitekturen.

Ubuntu-brugere kan således benytte styresystemet på alle enheder, lige fra den håndholdte til serveren.

En strømsvag processor til en lavere pris, kan igen bringe Linux i spil som det styresystem, der skal være på en netbook, da Microsoft ikke har en fuld udgave af Windows, der kan afvikles på ARM-platformen.

Ingen ARM i netbook'en

ARM og Ubuntu kommer dog næppe til at vippe XP og Intels Atom-processor af pinden lige med det samme, vurderer en ekspert.

"Intel har bidt sig godt og grundigt fast på Netbook-markedet, og selv om der er fordele ved ARM-processorer, kommer de nok til at kæmpe rigtig hårdt for at erobre markedsandele," siger Anders Elbak, der er senioranalytiker i analysehuset IDC.

"Samtidig findes Ubuntu til Intels Atom-processor, og derfor kan man allerede bruge styresystemet, hvis man ønsker det," vurderer han.

It-analytikeren mener dog ikke, at fremtiden ser helt håbløst ud for kombinationen mellem ARM og Ubuntu.

"På den mobile platform kan man godt forestille sig, at systemer som Googles Android eller Ubuntu kunne vinde større indpas," siger han.

"Her har ARM-arkitekturen allerede bidt sig fast, og derfor kan Ununtu, der jo er en populær open source-platform, godt tænkes at vinde frem, hvis den kan opfylde brugerkravene" lyder det fra Anders Elbak.

Den nye udgave af Ubuntu lanceres den 23. april.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Thales

    AI gør de ondsindede bots både billigere og sværere at stoppe

    Kunstig intelligens har ikke bare givet virksomheder nye muligheder.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S