Efter Pirate Bay-sagen i fredags er der kommet øget opmærksomhed på det svenske bredbåndsselskab Bahnhof, der fortsætter med at slette kundernes IP-numre på trods af, at Sverige indførte Ipred-loven den 1. april.
Ipred-loven giver rettighedshavere som kunstnere og pladeselskaber muligheden for via en dommerkendelse at få indsigt i navnene og adresserne bag IP-numre, som de har en mistanke om downloader ulovligt indhold.
Men Bahnhof fastholder retten til, at selskabet ikke behøver at gemme kundernes IP-adresser, selv om det er ophavsrettighedshavernes eneste måde at retsforfølge piraterne.
"Der er intet i Ipred-loven, der siger, at vi skal gemme IP-adresser. Og vi går helt generelt ind for et frit netværk, hvor fildeling er af det gode, selv om vi også anerkender kunstnernes ejendomsret," fortæller Bahnhofs direktør Jon Karlung.
Ønsker ikke at modarbejde loven
Årsagen til, at selskabet sletter IP-numre efter syv dage er dog knap så ideologisk. Jon Karlung forklarer nemlig, at en ældre svensk lov - loven om elektronisk kommunikation - foreskriver, at teleselskaber skal tilintetgøre alle data på kundeadfærd. Derfor har Bahnhof bygget sit netværk op omkring den lov.
Samtidigt understreger han, at selskabet på ingen måde ønsker at modarbejde loven, og i visse tilfælde kan det godt grave rundt i eget netværk for at fremtrylle kundernes IP-adresser.
"Vores mål er dog at slette 100 procent af alle IP-adresser, og derfor kan vi ikke garantere noget," siger Jon Karlung til Computerworld.
Store bøder i Danmark
Han forklarer, at andre, mindre svenske teleselskaber som Alltele, Bredband2 og T3 heller ikke gemmer Ip-adresser, da de også har bygget deres systemer i forhold til den gamle lov om elektronisk kommunikation.
Forventer svensk logningsbekendtgørelse
Flere svenske medier har været efter Bahnhof med beskyldninger om, at selskabet fastholder den gamle opsætning for at få konkurrencemæssige fordele.
"Naturligvis får vi konkurrencemæssige fordele ved at slette IP-numre, men det er altså ikke derfor, vi gør det. Vi følger bare loven," siger Jon Karlung.
Han regner dog med, at selskabet bliver tvunget til at ændre i sin opsætning, da Sverige næste år formentlig indfører en pendant til den danske Logningsbekendtgørelse.
"Det minder lidt om østeuropæiske tilstande med al den overvågning, og jeg håber, at den kun bliver brugt til at opklare organiseret kriminalitet og terrornetværk med," siger Bahnhof-direktøren.
I Danmark blev Logningsbekendtgørelsen indført den 15. september 2007, og juridisk direktør Jens Ottosen-Støtt fra Telia fortæller, at danske teleselskaber ville stå over for fyrstelige bøder, hvis de undlod at logge kundernes IP-adresser.
"Hvis et teleselskab undlod loggede kunderne i forsvaret for den digitale frihed, ville det det nok få en ordentlig én på hatten. Bøden ville derimod ikke være så stor, hvis den manglende logning var sket ved et uheld," vurderer Jens Ottosen-Støtt.
