EU-afgørelse: Ingen piratsager uden domstol

Der skal en domstol ind over, når EU-borgere anklages for piratkopiering. Det bliver formentlig resultatet af den afstemning, der finder sted onsdag i Europa-Parlamentet.

Artikel top billede

Hanne Dahl, JuniBevægelsen, skal i morgen stemme om telekom-pakken i Europa-Parlamentet. (Foto: © EP 2007 /)

Forhandlingerne om reguleringen af det europæiske telemarked tog pludselig en drejning, da den franske præsident, Nicolas Sarkozy, gik ind i kampen mod piratkopiering.

Frankrig er netop nu ved at implementere en ny lov, der slår hårdt ned på piratkopister. Hvis brugeren ikke stopper med piratkopiering efter tre advarsler, skal brugeren fratages sin netforbindelse.

Der har været tvivl om den juridiske proces i sagerne, men nu kommer der mere klarhed, hvis Europa-Parlamentet efter al forventning vedtager et ændringsforslag onsdag eftermiddag.

Ændringsforslaget er et led i den såkaldte telekom-pakke, og her fastslår den ny tekst, at borgere ikke kan afskæres fra nettet, uden sagen bliver prøvet ved en domstol.

"I realiteten er der tale om et kompromis, som efter min vurdering giver Frankrig mulighed for at gennemføre den her lovgivning, hvis den anklagede borger får mulighed for domstolsprøvelse ved en uafhængig domstol," siger lektor Tom Latrup-Pedersen fra Aarhus Universitet samt forfatter til bogen Telekommunikationsret.

Uafklarede spørgsmål

Europa-Parlamentet nåede i sidste uge til enighed med Ministerrådet, hvor landene er repræsenteret. Her ønskede Frankrig den stramme lovgivning, mens flertallet i det europæiske parlament protesterede. Derfor ender det nu med dette kompromis.

Hanne Dahl fra JuniBevægelsen er en af de politikere, der har kæmpet for ændringsforslaget, der nu skal til endelig afstemning. Hun er glad for, at der i det ny udspil skal en domstol ind over.

"Som at stjæle en Guldbarre"

"Selvfølgelig skal der ikke være ulovligheder på internettet, men hvis der er ulovligheder, skal politiet efterforske det, og en dommer skal sige, hvis der skal lukkes for adgangen," siger hun.

Der er stadig et stridspunkt i sagen, som ikke bliver begravet med kompromisset. De franske dommere får måske mulighed for at blokere en borgers adgang til internettet, når borgeren først er dømt for piratkopiering.

"Al vores kommunikation foregår jo på internettet. Det svarer til, at hvis du har stjålet en Guldbarre i et supermarked, så mister du retten til at gå i alle supermarkeder for evigt. Det kan man jo ikke," siger Hanne Dahl.

Er adgang til nettet en menneskerettighed?

Af det ny forslag fremgår det, at det - som altid - skal respektere menneskerettighederne.

Nogle parlamentarikere forsøgte under forhandlingerne at gøre adgang til nettet til en menneskerettighed, men det forslag indgår ikke længere i teksten. Det gør to andre dog.

"De to friheder vedrørende retten til at søge information, og retten til at ytre sig er der stadig henvist til. Det er derfor interessant, om en domstol vurderer, at adgang til internettet er en forudsætning for de to rettigheder," siger Tom Latrup-Pedersen.

Resten af telepakken er på plads, og her er det blandt andet besluttet at indføre et europæisk teleorgan.

Den afsluttende debat i Europa-Parlamentet skydes i gang i dag klokken 11.30, mens afstemningen finder sted i morgen klokken 14.35 i Strasbourg.

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job