Advarsel: Falske domæne-fakturaer i omløb

Falske regninger popper i disse dage op i indbakken hos danske domæne-ejere. Pas på, ellers kan det koste dyrt, advarer dansk internetudbyder.

Artikel top billede

Modtager du en regning fra dette firma, skal den IKKE betales.

Falske regninger for domæner dumper i disse dage ind i mail-boksen hos danskere, der har .com, .net, .org, .info eller .biz-domæner.

Fakturaerne stammer fra internetfirmaer, der hedder Domain Renewal Group, Domain Registry of America eller WorldWideWeb Register, og de opkræver betaling for domænenavne, som allerede er betalt hos den normale internetudbyder.

Det oplyser internethotellet One.com, der samtidig fortæller, at firmaet får et stort antal henvendelser fra bekymrede kunder, der med god samvittighed bedyrer, at de allerede har betalt registreringen, og derfor ikke kan forstå, hvorfor den nye er dukket op.

Svaret er: Smid regningen i skraldespanden.

"Der sker absolut ingenting, hvis man ignorerer disse regninger, og så lang tid domænet er hostet gennem os, er alle data samt domænenavn sikret," fortæller Thomas Medard Frederiksen fra One.com.

Ikke førstegang

Svindelmetoden er ikke ny, og Forbrugerombudsmanden har tidligere advaret mod de samme firmaer og de samme metoder.

"Umiddelbart ligner det en almindelig faktura, og det ser det ud som om, man skal forny sit abonnement på domænenavnet hos sin hostmaster. Men der er tale om en fup-faktura. Ved nærmere eftersyn fremgår det nemlig, at det er meningen, at man skal skifte hostmaster, til Domain Registry of America, og sende kreditkortoplysninger retur til firmaet i England," lød det dengang fra Forbrugerstyrelsen.

Det egentlige formål med disse fupfakturaer er altså, at kunden skal flytte domænet fra den eksisterende udbyder til et af svindelfirmaerne, der kræver langt højere betalinger.

Event: Computerworld Summit 2026 - Aarhus

Digital transformation | Aarhus C

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

21. april 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Mikkel Hjortlund-Fernández, Service Manager hos Terma Group, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest. Foto: Per Bille. Færdiggjort uddannelse
Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Rikke Badsberg som ServiceNow Specialist. Hun kommer fra en stilling som ServiceNow administrator and developer hos Kamstrup. Nyt job

Rikke Badsberg

Adeno K/S

Marie Søndergaard, Acting Chief Product Owner hos Energinet, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Marie Søndergaard

Energinet