Rekordtab til IBM - dansk nedbrud har kostet kassen

IBM tabte godt 900.000 kroner hver eneste dag i 2008. IT Factory-skandalen og det store nedbrud i april har kostet selskabet dyrt.

Artikel top billede

Læs også: IBM Danmark i stiv modvind - er der en plan?

Pengene fosser ud af pengetanken under IBM Danmark, der i det seneste regnskabsår tabte 329 millioner kroner efter skat. Det svarer til et omregnet tab på godt 900.000 kroner hver eneste dag i hele det seneste regnskabsår.

Dermed bekræfter IBM nu selv, at 2008 blev et regulært mareridtsår med masser af problemer, der inkluderer en lodret fyring af en stor offentlighed myndighed, der helt har mistet tilliden, tabet af en stor ordre på to milliarder kroner, et stort tab på IBM's tætte forbindelser til kollapsede IT Factory samt en kold skulder fra A.P. Møller - Mærsk.

Med til at lægge pres på selskabet har været IT Factory-sagen, der har kostet IBM dyrt. Selskabet har i regnskabet hensat omkring 125 millioner kroner til sagen.

Det er penge, som IBM ikke forventer at få tilbage igen fra boet efter det krakkede skandale-selskab, hvor IBM ellers har krævet en erstatning på 147 millioner kroner.

"Vi forventer ikke noget som helst, hvad angår en eventuel erstatning," siger IBM Danmarks administrerende direktør, Lars Mikkelgaard-Jensen, til Børsen.

Også danmarkshistoriens største it-nedbrud, der ramte IBM i april 2008, får en del af skylden for det store underskud.

Nedbruddet ramte en stribe af IBM's største kunder, der blandt andre tæller Danske Bank, DSV, Mærsk-gruppen, Carlsberg og Arla, og IBM meddeler, at underskuddet ikke mindst skyldes massive investeringer i de danske driftscentre.

Samme forklaring om investeringer i infrastruktur kom IBM med sidste år, da selskabet skulle forklare det daværende underskud på knap 131 millioner kroner.

I dag siger direktør Lars Mikkelgaard-Jensen til Børsen, at underskuddet på 329 millioner kroner er "acceptabelt, fordi det er konsekvensen af massive investeringer i vores interne produktionsapparat, som gør, at vi står bedre rustet i 2009."

Han siger samtidig, at "det er klart," at IBM Danmark ikke kan blive ved med at have underskud i "den størrelsesorden" og at 2008 har været "et specielt år, hvor mange ting gik galt."

Selskabet har ifølge Børsen i regnskabsåret sagt farvel til 677 ansatte. Omsætningen landede ifølge Børsen på 8,8 milliarder kroner - 400 millioner kroner mindre end det foregående år.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra IBM til regnskabet.

Læs også: IBM Danmark i stiv modvind - er der en plan?

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos