27 procent har mobilt bredbånd - tror de

Næsten en tredjedel af danskerne tror fejlagtigt, at de har mobilt bredbånd. Fejltagelsen skyldes ifølge IDC, at teleselskaberne har nasset på de mobile bredbånd-selskabers markedsføring.

Artikel top billede

En dugfrisk IDC-undersøgelse med 300 repræsentativt udvalgte danskere viser, at 27 procent af internet-danskerne siger, at de har mobilt bredbånd.

Men det stemmer bare ikke.

For IDC peger selv på, at det tal ligger nærmere de 10 procent den danske befolkning med internet.

IT- og Telestyrelsens halvårsstatistik for anden halvdel af 2008 viser, at der var 302.000 mobile bredbåndsabonnenter i en befolkning på godt 5,5 millioner sjæle svarende til en penetration på omkring 5,5 procent af alle inklusive spædbørn og plejehjemsbeboere.

IDC's danske research manager, Anders Elbak, peger på, at forvirringen skyldes, at danskerne ikke skelner mellem mobilt bredbånd med teknologier som UMTS og HSPA på den ene side og WLAN via den trådløse router på den anden side.

"Selvom operatørerne har kastet mange markedsføringskroner på at lancere deres mobile bredbåndsløsninger, så aner kunderne jo åbenbart ikke, om de har det ene eller det andet," forklarer Anders Elbak.

Nasser sig til kunder

Anders Elbak peger på, at mange operatører har nasset på den massive mobile bredbåndsmarkedsføring, som især teleselskabet 3 har været fremme med, og derefter solgt trådløse internet-løsninger uden at gøre det helt klart, hvor begrænsningerne lå.

Pakkeløsningerne vinder

Reelt er forskellen dog enorm, da kunder med almindelige trådløse routere ikke skal tage mange skridt fra hjemmets fire vægge, før de mister forbindelsen til internettet.

Omvendt har de mobile bredbåndsudbydere også pustet sig kraftigt op og solgt hurtige løsninger med hurtig download, der dog reelt langtfra kan matche de faste eller trådløse internetforbindelser.

"Hvis man kommer fra en trådløs forbindelse med en downloadinghastighed på fem megabit per sekund og hopper over på en mobil bredbåndløsning på 7,2 megabit per sekund, så bliver man nok slemt skuffet, fordi 7,2 snarere har en hastighed på to megabit på det mobile bredbånd," lyder det fra Anders Elbak.

Pakkeløsningerne vinder

På grund af de lavere hastigheder på mobilt bredbånd anser IDC det for værende sandsynligt, at det bliver operatører med blandingspakker, der vil vinde store markedsandele i fremtiden.

"Mobilt bredbånd vil med tiden blive et nicheprodukt, som er inkluderet i diverse bredbåndspakker fra leverandører. Vinderne på det fremtidige telemarked vil være dem, der udover det mobile bredbånd, også kan levere fastnetforbindelser, mobilt indhold, tv, telefoni og andre efterspurgte ydelser og pakke det hele sammen i rabatpakker," vurderer Anders Elbak.

Eksempelvis har den største spiller på det hjemlige marked, TDC, for nyligt udviklet et stykke software ved navn ConnectIt, der følger med selskabets mobile bredbåndsløsninger.

Formålet med ConnectIt er, at brugerens computer automatisk slår over på mobilt bredbånd, det trådløse internet, fastnettet eller selskabets 600 hotspots, der findes rundt om i landet.

"De fleste er ret ligeglade med teknologien. Det vigtigste for dem er, at man har internetadgang," begrunder koncerndirektør Jesper Theill Eriksen fra TDC Privat udviklingen af ConnectIt i en pressemeddelelse.

Annonceindlæg fra Kommando

Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Teknisk projektleder til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Københavnsområdet

TD SYNNEX Denmark ApS

Partner Success Manager – Cloud, Security & Software

Københavnsområdet

Netcompany A/S

IT Consultant

Nordjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Applikationsarkitekt til Forsvaret nye Digitale Backbone

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS