Artikel top billede

AidOnline: Web-aviserne har antik forretningsmodel

Annonce-tjenesten AidOnline forstår ikke, at netmedierne raser over selskabets forretningsmodel. De kan bare følge med nettets udvikling, lyder svaret fra AidOnline.

Når danske netmedier piver over, at en internet-tjeneste som AidOnline kommer på banen med en ny forretningsmodel på annoncemarkedet, er det fordi mediehusene ikke formår at tænke ud af boksen og tjene deres penge på en ny, tidssvarende og innovativ måde.

Det mener partner og talsmand Rasmus Bjerngaard fra AidOnline, som dagen igennem er blevet angrebet fra flere mediehuse og branchesammenslutninger.

Han forstår ikke den hårde kritik, der er haglet ned over den én dag gamle internettjeneste, som blokerer for netmediernes reklamer og i stedet sætter sine egne annoncer ind med det formål at give 80 procent til hjælpeorganisationer og selv score 20 procent til at drive virksomheden for.

"Tendensen er jo, at bannerreklamer er ved at uddø. Derfor har flere mediehuse allerede diskuteret, hvordan de kan strikke deres økonomi sammen, og det er helt nødvendigt, hvis de vil overleve," siger Rasmus Bjerngaard til Computerworld.

Genopliver bannerreklamerne

Rasmus Bjerngaard understreger, at når mediehusene klager over AidOnline, er det fordi, de ikke selv har formået at komme videre med nye forretningsmodeller og i stedet klynget sig til bannerreklamer, der også er AidOnlines forretningsmodel.

"Vores fokus er at rejse penge til velgørende formål. Og derfor genopliver vi bannerreklamerne på en måde, så de støtter vores formål," understreger Rasmus Bjerngaard.

Han fremhæver også, at brugerne bare kan slå AidOnline fra og til, som det passer dem.

"Vi kun gør det, som helt almindelige adblockere gør."

Rasmus Bjerngaard kan heller ikke se hold i de beskyldninger fra blandt andre Foreningen af Danske Internet Medier (FDIM), som langer ud efter AidOnline med trusler om fogedforbud, fordi AidOnline ifølge FDIM har en uetisk forretningsmodel.

Alternative online-forretningsmodeller

"Vi kontaktede FDIM i november for at fortælle om vores koncept med ad-blockere og alternative annoncer, men foreningen har ikke kontaktet os én eneste gang," siger Rasmus Bjerngaard, som derfor er noget uforstående over for, at FDIM først reagerer "ét minut i tolv".

FDIM-formand Christian Peytz fastslår over for Computerworld, at han har kommenteret sagen over for it-mediet Comon i november måned.

Et bud på det nye internet

Rasmus Bjerngaard ser selv AidOnline som et bud på en ny forretningsmodel på nettet.

"Udviklingen på nettet går rigtig hurtigt, og jeg er sikker på, at medierne med tiden retter sig efter den udvikling. Vores bud på annoncer er jo bare et eksempel på, at man kan sælge annoncer på en bæredygtig måde, som både vi, netbrugere og hjælpeorganisationer kan være glad for," siger Rasmus Bjerngaard.

Han ønsker ikke at kommentere på konkrete indtægter til AidOnline og hjælpeorganisationerne, da selskabet endnu kun er i sin spæde vorden.

Står ikke alene

Den danske virksomhed AidOnline står ikke alene med synspunktet om, at bannerreklamer er en forældet forretningsmodel på nettet.

Mediemogulen Rupert Murdoch har flere gange i løbet af foråret været ude og pointere, at online-medierne bør kigge mere på brugerbetalte abonnementer for at få forretningen til at løbe rundt frem for at satse på bannerannoncerne.

Og brugerbetaling ser CBS-professor Niels Bjørn-Andersen også god ræson i. Han advarer dog mediehusene om at kaste sig blindt ud i at kræve betaling for alt, hvad de publicerer.

"Folk vil have relevant og vitalt indhold, der passer til deres job- og fritidsinteresser. Men man skyder sig selv i foden, hvis man gør det besværligt og kræver betaling, hver gang en bruger skal læse en artikel," siger han til Computerworld.

Niels Bjørn-Andersen foreslår derfor i stedet en abonnementsservice, som det kendes fra blandt andet The Wall Street Journal.

"The Wall Street Journal er så vigtig en avis, at forretningsfolkene er villige til at betale for online-indholdet. Du kan simpelthen ikke arbejde på Wall Street, hvis du ikke har adgang til det seneste stof," siger CBS-professoren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere