Her er de fem mest populære piratprogrammer

Se hvilke pc-programmer piraterne planker på nettet og få tips til flere gratis alternativer, hvis du vil undgå at begå ulovligheder eller at punge ud for de proprietære programmer.

Artikel top billede

Når piraterne går ombord i nettets torrent-trackere, er der nogle skatte, der er mere eftertragtede end andre.

Blandt pirater er det næppe nogen overraskelse, at film, tv-serier, musik og computerspil er blandt de mest omsværmede objekter.

Men et af verdens største torrent-sites, isoHunt, har nu et konkret bud på, hvad piraterne klikker efter i jagten på gratis filer.

For i bedste Google Zeitgeist-stil har torrent-søgemaskinen opgjort de 300 mest populære søgninger på isoHunt Zeitgeis-listet, der bliver opdateret dagligt.

Axxo, fxg og fxm i toppen

På zeitgeistens øverste placeringer ligger det noget mystiske ord "Axxo", der angiveligt dækker over en svensk pirat, der ripper de hotteste DVD-film og uploader dem til nettet.

Bit-torrent-legenden Axxo er omstridt, og ifølge flere torrent-sites er der blandt pirater en vis frygt for, at navnet bliver misbrugt af rettighedshavere, der ønsker at spore pirater på plyndringstogt.

Det samme er tilfældet med FxG og FxM, der figurerer på henholdsvis anden- og fjerdepladsen på zeitgeist-listen, hvor den biografaktuelle film om Transformers kiler sig ind mellem de to rippere.

Microsoft den store taber

Af rene computerprogrammer ligger spil til PSP og Wii højt på piraternes prioriteringsliste, mens the Sims 3 lige nu ligger på en 25. plads.

Af de rigtig store computerprogrammer til både private og erhvervslivet har Microsoft tre programmer på listen, hvoraf det ældste af de tre paradoksalt nok er det mest populære blandt pirater i hele verden.

Top fem listen over piraternes foretrukne programmer fordeler sig således:

1. Nero 9 (samlet 40.plads)

2. Windows XP (samlet 43. plads)

3. Windows Vista (samlet 65. plads)

4. Photoshop (samlet 72. plads)

5. Office-pakken (samlet 84. plads)

Microsoft har over for Computerworld forklaret, at selskabet arbejder intenst med at bekæmpe software-pirateri, men konstaterer samtidig, at "nogle børn kan man bare ikke nå."

Gratis alternativer til de populære piratprogrammer

Formanden for Foreningen for Open Source Leverandører i Danmark (OSL), Morten Kjærsgaard, er overrasket over at se Microsoft-styresystemerne ligge så højt på listen, fordi Windowsfabrikken har en aftale om præinstallerede styresystemer med pc-leverandørerne i Vesteuropa.

Han peger derfor på, at Windows-produkterne givetvis ville ligge længere nede på listen, hvis den kun tog udgangspunkt i Vesteuropa.

Morten Kjærsgaard er derimod mindre overrasket over, at se CD/DVD-brænderværktøjet Nero ligge så højt på listen.

"Nero kommer jo som standard-værktøj i Windows, og når prøveperioden løber ud, så vil folk jo gerne have et produkt, de kender i forvejen," siger han til Computerworld.

Men, hvis man ikke ønsker at købe Nero-programmet eller gå planken ud og hente de piv-ulovlige Nero-filer på et torrent-site, peger Morten Kjærsgaard på, at der er flere open source-alternativer.

Blandt andet kan man kigge nærmere på InfraRecorder 0.46, der kan køre på Windowsplatformen.

Linux for de utekniske

Open source-formanden nævner også, at ulovlige eller bekostelige Windowslicenser som XP og Vista fra isoHunt.Zeitgeist-listen kan erstattes af eksempelvis Linux-distributionen Ubuntu.

"Jeg er virkelig så uteknisk, at jeg får alle omkring mig til at ligne nørder. Men jeg kører Ubuntu, og har selv fået alle tingene op at køre alene," lyder det fra en stolt Morten Kjærsgaard.

Som open source-alternativ til de piratpopulære programmer som Photoshop fra Adobe og Microsofts Office-pakke fremhæver Morten Kjærsgaard henholdsvis Gimp og flere forskellige kontorpakker som Open Office, Lotus Symphony og i mindre grad StarOffice.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Agentic AI er et paradoksalt undervurderet, men fuldmodent teknologiområde

    Hvorfor er der ikke flere, der lykkes med Agentic AI? Fordi de mangler at håndtere mellemregningerne fra POC til storskalaløsning.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS