Jan Cilius ville investere aggressivt i Statens It

Statens It er en god ide. Og centeret vil blive en succes, når det er fuldt implementeret som først planlagt. Sådan lyder bedømmelsen fra den afgående direktør i Statens It, Jan Cilius Nielsen i et interview med Computerworld om det seneste hektiske år.

Jan Cilius Nielsen blev ansat i maj sidste år, og den første lange periode blev brugt på for det første at kvalificere grundlaget for Statens It og opbygning af en projektorganisation, som skulle være i stand til at føre projektet igennem.

Beslutningen om at danne Statens It byggede på en rapport, som Accenture havde lavet til Finansministeriet. Og selv om der har været usikkerhed om dele af talmaterialet i rapporten, så mener Jan Cilius Nielsen, at hovedkonklusionerne holdt.

"Rapporten byggede på stikprøver, men vores arbejde bekræftede i al væsentlighed rapportens anbefalinger. Der var tale om et logisk opgavesnit, og der vil være besparelser og synergieffekter at hente, men investeringen var undervurderet i den oprindelige rapport," siger Jan Cilius Nielsen.

Han forklarer, at det samlet set endte med, at det var nødvendigt at investere omkring 900 millioner kroner for senere at kunne hente en effektiviseringsgevinst på minimum 450 millioner kroner om året.

Samtidig arbejdede Statens It på at planlægge den HR-indsats, som skulle gøre den store overflytning af opgaver og personale mulig.

"Man kan sige, at det først og fremmest er en HR-proces. Staten er teknologisk rimeligt standardiseret, fordi mange har valgt de samme løsninger," konstaterer Jan Cilius Nielsen.

Hvilken rute?
Omkring årsskiftet var Statens It og Jan Cilius Nielsen ved en skillevej. For efter at have kortlagt opgaven og konstateret, at den var større end ventet, skulle der lægges en plan for det videre arbejde.

"Vi skulle vælge, hvilken angrebsvinkel der var den rigtige," siger Jan Cilius Nielsen.

Den vinkel skulle vælges i samarbejde med Finansminsiteriet og lidt forsimplet var der to bud: Statens Its ambitiøse bud, der krævede en højere investering i begyndelsen af projektet, og et bud fra Finansministeriet, som krævede en mindre investering, men samtidig med et lavere ambitionsniveau. På det tidspunkt var der endda rygter om, at Statens It helt skulle lukkes ned.

"Vi havde en dialog, og det endte med, at vurderingen af risikoen og investeringen var vigtigst," siger Jan Cilius Nielsen, som ikke lægger skjul på, at han personligt hellere havde set den mere aggressive plan, som Statens It havde foreslået, ført ud i livet. Planen krævede højere investeringer i starten, men førte også til hurtigere forbedringer og højere besparelser.

"Det er jo meget individuelt, hvordan man vurderer risiko. Og der er en stor risikoaversion i staten, fordi selv små driftsproblemer skaber meget omtale. Så det vejede tungt," siger Jan Cilius Nielsen.

Samtidig peger han på, at det viste sig svært at finde en god model for, hvordan de store besparelser også kunne hentes hjem.

"Det er svært at hente besparelserne ude i ministerierne," siger Jan Cilius Nielsen og forklarer, at Statens It godt kunne spare store beløb på licenser, ressourcer og indkøb, men selve besparelsen ville være at finde i det enkelte ministerium.

Derfor mener Jan Cilius Nielsen også, at der er fornuft i at flytte Statens It til Finansministeriet, som har bedre mulighed for at styre udviklingen på distancen og høste besparelserne.

Fortsættes ...