Kina dropper krav om indbyggede internetfiltre

Kinas regering vil installere pornofilter på computere i skoler, på internetcaféer og andre offentlige steder, men dropper til gengæld krav til pc-producenterne.

Artikel top billede

Computerworld News Service: De kinesiske myndigheder vil alligevel ikke tvinge landets pc-producenter til at lægge et omdiskuteret filter-program på alle nye computere.

Kina vil "helt sikkert ikke" forlange programmet, der går under navnet Green Dam, inkluderet i alle nye forbruger-pc'er, siger Li Yizhong, som er minister for industri og informationsteknologi, ifølge en afskrift af hans udtalelser på en regerings-portal.

Tidligere har Kina givet ordre til, at udenlandske og hjemlige pc-leverandører skulle præinstallere Green Dam på alle nye computere eller som minimum inkludere filteret på en vedlagt cd-rom.

Ordren blev dog udskudt på ubestemt tid kun få timer efter, den i sidste måned skulle have været effektueret. Dengang sagde de kinesiske myndigheder, at planen blev udskudt, fordi producenterne havde brug for mere tid til at gennemføre den, men der blev ikke givet en ny dato.

Torsdagens udtalelse er det første klare tegn på, at Kina nu alligevel ikke vil gennemføre planen, som gav anledning til en del kritik fra både vestlige pc-producenter og industriens organisationer.

Politisk censur

Myndighederne i Kina har insisteret på, at meningen med internet-filteret var at beskytte landets børn fra porno, men programmet var samtidig designet til også at blokere hjemmesider, der handlede om følsomme, politiske emner, som for eksempel Falun Gong - den spirituelle bevægelse, der er forbudt i Kina.

Kritikken har drejet sig om både ytringsfrihed, retten til privatlivets fred, sikkerhedsspørgsmål og overtrædelser af ophavsretten.

En californisk software-producent sagde sidste måned, at selskabet planlægger at lægge sag an på grund af Green Dam, som menes at være delvist opbygget over kode, som er blevet stjålet fra virksomheden.

Li Yizhong siger, at at det var meningen, at filteret skulle være frivilligt, og at planen blev misforstået, fordi den ikke var blevet forklaret ordentligt. Den omtalte software kan både deaktiveres og afinstalleres.

Flere pc-producenter, som Lenovo, Acer og Asustek Computer, var i fuld gang med at gennemføre distributionen af programmet.

Kinas regering vil nu gå i gang med at installere Green Dam på computere i skoler, på internetcaféer og andre offentlige steder, fortæller Li Yizhong. Den er samtidig ved at rette forskellige fejl i programmet, ligesom den ikke afviser, at et nyt og bedre filter kan komme på tale, siger han.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Annonceindlæg fra QNAP

Med myQNAPcloud One er skyen ikke længere grænsen for din digitale suverænitet

QNAP lancerer myQNAPcloud One: Delt cloudlagring til NAS-backups og skalerbare objekter. Ét abonnement, to tjenester til dine digitale aktiver.

Patent- og Varemærkestyrelsen

Infrastrukturspecialist

Københavnsområdet

Socialpædagogernes Landsforbund

Chefkonsulent – digital strategi, IT-arkitektur og leverandørstyring

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger sin næste specialist i Exchange, mailflow og brugersupport

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S