Danske forskere får gennembrud med nano-chips

Et dansk-kinesisk forskerhold har fået et gennembrud inden for udviklingen af organiske nano-chips, der kan erstatte de nuværende silicium-chips om nogle år.

Artikel top billede

Arkivfoto: Maxmiling Foto

Fem danske og kinesiske forskere har for nylig fået et gennembrud i udviklingen af nano-chips, som kan vise sig at blive en fuldfed erstatning for de nuværende silicium-chips.

Den dansk-kinesiske tilgang til de mikroskopiske halvledere har været at fremstille elektriske kontakter i nanostørrelse af organiske og uorganiske nanoledninger.

I nano-kontakten har forskerne derefter krydset ledningerne som Mikado-pinde og koblet flere kontakter sammen i et elektrisk kredsløb.

På den måde har de fremstillet en prototype på computerelektronik i nanoskala, som er blevet afprøvet til meget simple udregninger på AND- og OR-niveau.

"Vores forskning er en del af et større sceneskift inden for elektronik, hvor man søger at finde en erstatning for silicium som det bærende materiale i al elektronik," forklarer professor Thomas Bjørnholm, som er leder af Nano-Science Center ved Københavns Universitet.

I samarbejdet med kineserne er han leder af den 20 mand store danske afdeling på forskningscentret Center for Molekylær Nano-Elektronik, som er sponseret af Danmarks Grundforskningsfond og den kinesiske pendant.

Kan blive mainstream om 10 år

Thomas Bjørnholm gætter på, at silicium-chippen kan være erstattet af organiske chips om 10 år, når industrien har fundet ud af, hvordan de organiske chips kan udnyttes kommercielt.

"Vores forskning er et skridt på vejen, men teknologien udnyttes allerede i simple applikationer som eksempelvis fladskærme, hvor man ved hjælp af ink jet-printere kan printe lys-imiterende dioder på en vinduesskærm og på den måde gøre fjernsyn meget tynde," siger Thomas Bjørnholm.

Han forklarer, at et elektronikselskab som Philips også ser på mulighederne for at kombinere vævning og de bittesmå organiske chips, så der kan blive produceret t-shirts med skærme.

"Lige nu er det meget simple tiltag i forhold til, hvad der sker i en computer, men med tiden vil man også kunne bruge polymere organiske chips i mere komplekse systemer," siger professoren, som pointerer, at nano-chips udover at være mindre også er mere fleksible og billigere at producere.

Flere på vej med de små

Udover de dansk-kinesiske forskningsresultater, er der også andre virksomheder, der forsker i organiske nano-chips.

Blandt andre it-giganten IBM har kastet sig over chip af DNA-molekyler.

Big Blue forsøger i sin forskning at finde metoder til at få DNA til at arrangere sig selv i mønstre på overfladen af en chip og derefter fungere som et slags stillads, hvorpå millioner af bittesmå kulstof-nanorør og nanopartikler placeres.

Et sådant projekt ser Thomas Bjørnholm på med stor begejstring.

"Alle front-forskningsprojekterne handler jo om et systemskift fra den nuværende halvleder-teknologi, som dybest set er en stenhugger-tilgang, hvor man starter med et stort krystal, og derefter hugger mindre strukturer ud. Den fremgangsmåde vil man gerne væk fra, og hen imod den måde, som naturen bygger funktionelle - og i dette tilfælde - elektroniske strukturer på," beretter Thomas Bjørnholm.

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S