Folkeskolens digitale testresultater forsinkes i ugevis

Allerede nu må lærerne belave sig på flere ugers ventetid, før de kan finde ud af, om deres elever består de digitale prøver i foråret 2010.

Artikel top billede

I bedste fald er der en forsinkelse på tre uger.

I værste fald må lærerne vente halvanden måned på resultaterne af de 10 digitale prøver til foråret, før de kan se, hvordan deres elever har klaret sig.

Sådan er meldingen fra leverandøren af de digitale prøver, COWI, til Skolestyrelsen.

Det skriver fagbladet Folkeskolen.dk.

Forberedt på forsinkelser

"Forsinkelsen gælder kun det første år med obligatoriske prøver - derefter vil resultaterne kunne tilgå lærerne dagen efter en prøve," skriver Skolestyrelsen i et notat.

Baggrunden for forsinkelserne ligger i, at COWI i forbindelse med lanceringen af de første prøver i foråret 2007 registrerede en forsinkelse på testresultaterne første gang, de skulle gennemføres.

Forsinkelsen på tre til seks uger er ifølge Folkeskolen.dk helt nødvendig for at kunne fastlægge elevernes karakterskala.

Skalaen går fra 1 til 100. Hvis en elev scorer 50, svarer det til, at vedkommende har klaret sig som gennemsnittet af landets elever. Skalaen er kalibreret af de test-afprøvninger, som omkring 100 skoler har gennemført i de seneste tre år.

Når de digitale prøver bliver gennemført til foråret 2010, vil man inden for to uger kunne analysere sig frem til, om resultaterne rent faktisk fordeler sig som ved afprøvningen af opgaverne.

Hvis forårets testresultater fordeler sig som forventet, vil lærerne kunne kaste sig over resultaterne med det samme.

Hvis resultaterne derimod ikke fordeler sig som forventet, vil der kunne gå tre uger, før test-resultaterne er tilpasset, så 50 svarer til landsgennemsnittet.

Begrænsning på test-tiden

Folkeskolerne kan inden for en periode på to en halv måned selv bestemme, hvornår deres elever skal tage de digitale prøver.

Danskprøverne har dog kun en gennemførelsesperiode på to måneder.

Men allerede nu anbefaler Skolestyrelsen, at skolerne booker de digitale prøver i god tid, fordi der er en øvre begrænsning på 3.000 samtidige brugere af systemerne.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S