DK-CERT: Sådan får vi bugt med botnet

Klumme: Shehzad Ahmad fra DK-CERT foreslår her en opskrift til at få renset pc'er, der er inficeret med botnet-programmer.

Artikel top billede

Et ukendt antal danske pc'er er inficeret med programmer, der lader bagmænd fjernstyre dem. De indgår i såkaldte botnet.

I sikkerhedsbranchen diskuterer vi løbende, hvad vi kan gøre ved problemet.

Ofte kan vi ud fra kommunikationen mellem en pc og internettet se, at den må være inficeret.

Men det hjælper bare ikke særlig meget. For der er langt fra at kende IP-adressen på en inficeret pc og til at advare dens ejer.

Her er mit forslag til, hvad vi kan gøre.

Det er ikke helt gennemarbejdet, og jeg kan selv se nogle problemer med det, men jeg tror, at det er muligt at gennemføre.

Sikkerhedsfirma overvåger

Internetudbyderne hyrer et specialiseret sikkerhedsfirma til at holde øje med, om deres kunders pc'er begynder at opføre sig mistænkeligt.

Når jeg foreslår, at opgaven skal lægges ud til et sikkerhedsfirma, skyldes det dels, at sikkerhedsfirmaerne har specialviden om it-sikkerhed, dels at lovgivningen begrænser, hvordan udbyderne må overvåge deres kunder.

Sikkerhedsfirmaet får selvfølgelig ikke adgang til at se ind i kundernes pc'er.

Det overvåger trafikken på nettet og kan på den måde opdage mønstre, der tyder på infektioner.

Når sikkerhedsfirmaet opdager en IP-adresse, der ser ud til at være inficeret, sender det IP-adressen til udbyderen.

Udbyderen omdirigerer HTTP-opkald fra den pågældende IP-adresse til en særlig webside.

Her informeres brugeren om, at der er risiko for, at pc'en er inficeret.

Sådan får du renset din computer

Brugeren får valget mellem selv at rense sin pc eller lade sikkerhedsfirmaet (på vegne af udbyderen) gøre det.

Hvis brugeren vælger selv at rense, giver siden links til anvisninger på, hvordan det gøres.

Hvis brugeren ignorerer advarslen, kan man som et sidste skridt lukke for adgangen.

Inden da skal der være forsøgt advaret ad andre kanaler, for eksempel via mail eller SMS.

Jeg tror, at metoden kan virke. Men der er nogle udfordringer.

For det første gør vi meget ud af at lære brugere, at de ikke skal tro på falske virusadvarsler.

Så hvordan overbeviser vi dem om, at denne her advarsel altså er god nok?

For det andet er der nogle tekniske komplikationer. En IP-adresse er ikke identisk med en pc.

Ofte vil der være flere pc'er bag en IP-adresse, der deles via NAT.

Eller en adresse har skiftet ejer, fordi udbyderen kører med dynamisk tildelte adresser.

Det er muligt at finde frem til ejeren, men det kræver mere arbejde for internetudbyderen.

Så den bruger, der omdirigeres til advarselssiden, har måske slet ikke noget sikkerhedsproblem. Det skal der tages højde for - men hvordan?

Jeg har vendt ideen med udbydere og sikkerhedsfolk, og de er ikke afvisende over for den.

Men som det fremgår, er der nogle spørgsmål, der skal afklares.

Se derfor dette som et oplæg til debat i branchen om, hvordan vi kan komme dette alvorlige problem til livs.

DK-CERT (www.cert.dk) er det danske Computer Emergency Response Team. I samarbejde med tilsvarende CERT'er over hele verden indsamler DK-CERT information om internetsikkerhed.

DK-CERT udsender advarsler og tager imod anmeldelser af sikkerhedsrelaterede hændelser på internettet.

Shehzad Ahmad opdaterer den sidste fredag i hver måned Computerworlds læsere med de seneste tendenser inden for it-sikkerhed.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld

    AI-agenterne kommer vrimlende

    Virksomheder er på vej fra store sprogmodeller, der svarer på spørgsmål, til AI-agenter, der kan udføre opgaver på egen hånd. Det gør teknologien mere nyttig – og langt mere risikabel.

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job