It-professionelle og rettighedshavere bag Piratpartiet

Både it-professionelle og kreative med ophavsret står bag Piratpartiet, som med lilla farve vil favne både ultra-liberalister og digitale kommunister.

Artikel top billede

Det er primært it-professionelle, som er medlemmer af den danske udgave af Piratpartiet, som netop har fået godkendt partinavnet herhjemme.

Det fortæller Ole Husgaard, som er formand for partiet.

"Vi er mange forskellige mennesker. Vi har sågar også medlemmer, som ikke har netadgang hjemmefra. Men de fleste af os bruger nettet meget," siger Ole Husgaard.

Formanden fortæller, at mange medlemmer bruger nettet professionelt. Selv arbejder han professionelt med at vedligeholde servere, som står rundt omkring i verden.

"Jeg lever af det," siger Ole Husgaard, som er uddannet indenfor software, og fortæller, at han livet igennem har arbejdet med hardware og software, men nu mest arbejder med drift af servere.

Ophavsret giver rettighedshavere problemer

Ifølge partiformanden er den anden store medlemsgruppe i Piratpartiet mennesker, som arbejder i kreative fag.

"Det er faktisk folk som arbejder kreativt, og bliver tiltrukket af os, fordi de kan se, at ophavsretten begrænser deres kreative muligheder, og ofte er et problem," siger Ole Husgaard.

Dermed er der tale om folk, som lever af den ophavsret, som partiet som helhed har som mission at reformere, fortæller formanden.

Selv om det umiddelbart kan virke overraskende, er tendensen den samme i andre landes Piratpartier, fortæller Ole Husgaard.

Han forklarer, at der i debatten i andre lande er eksempler på, at kunstnere, der i debatten har forsvaret ophavsretten, er blevet modsagt af en lang række kunstnere, som er medlemmer af Piratpartiet.

Her har formålet været at vise, at kunstnere, som forsvarer ophavsretten, ikke taler på vegne af alle kunstnere.

"Formanden for Piratpartiet i Frankrig er komponist og arbejder, så vidt jeg ved, som koncertpianist. Det er jo ikke, hvad man umiddelbart vil tro er målgruppen for Piratpartiet. Men de har altså også deres problemer med ophavsretten," siger formanden.

Handler det kun om at få ophavsrettighederne væk og få gratis musik?

"Det handler det også om, men vores programpunkt er ikke væk med ophavsretten, men at den skal reformeres, så det er tilladt at kopiere og distribuere værker, hvis det foregår ikke kommercielt."

Digitale borgerrettigheder

Derudover handler partiprogrammet ifølge Ole Husgaard i høj grad om beskyttelsen af personlig integritet.

"Det vil sige vores menneskerettigheder og borgerrettigheder specielt i informationssamfundet. Det virker som om, at andre politikere ser internettet som et stykke legetøj, hvor man godt kan lave undtagelser på de her meget vigtige rettigheder, som tidligere generationer har kæmpet hårdt for," siger Ole Husgaard.

Jæger-sagen som eksempel på kampen mellem ytringsfrihed og ophavsret sammen med logningsbekendtgørelsen er klare politisk sager for Piratpartiet, der har retten til privatliv som et vigtigt punkt på programmet.

"Vi har ikke noget i mod at kriminelle eller mistænkte bliver aflyttet, hvis der er en dommerkendelse. Men vi har meget imod, at man aflytter alle," siger formanden.

Udover en reformation af ophavsretten og kampen for borgerrettighederne vil partiet også afskaffe patentsystemet.

Digital kommunisme og ultra-liberalister

"Vi mener ikke, at patenter er gavnlige for vores samfund. De kan måske være gavnlige for ejeren, men det er fordi, at vedkommende kan begrænse konkurrencen. Vi kan jo se, at når et område dækkes af patenter, så falder innovationen på området," siger Ole Husgaard.

Men det lyder jo kommunistisk?

"Det kunne nogen måske sige, ja.

Er I digitale kommunister?

"Sådan har Richard Falkvinge (grundlæggeren af moderpartiet i Sverige, red.) jo kaldt sig selv i stort set samme sætning, som han kaldte sig ultra-kapitalist."

Pirater er lilla

Ifølge Ole Husgaard kan partiet ikke placeres på den politiske farveskala. Det betyder, at partiet tiltrækker folk fra begge sider.

Fælles er, at tilhængerne vurderer partiet som en del af deres egen politiske fløj, mens modstandere af partiet ser partiet som tilhørende modstanderens fløj.

Ifølge Ole Husgaard er der dog intet nyt i, at et nystiftet parti har besvær med at placere sig på den gamle politiske akse.

Han peger på, at Socialdemokratiet havde samme besvær, da de under den industrielle revolution havde svært ved at placere sig på den politiske akse, som udgjordes af de konservative og de liberale.

"På samme måde som vi vi ike kan placere os på højre/venste-aksen, gav det ikke mening for dem, hvis de blev spurgt om, de var mest liberale eller konservative," siger Ole Husgaard.

Vi er nødt til at have sat jer fast alligevel med nogle hurtige spørgsmål… Rød eller blå?

"Hverken eller… vi er lilla."

Microsoft eller Linux?

Der foretrækker vi jo open source, primært fordi der er større mulighed for konkurrence.

Thorning eller Løkke?

Det afhænger af, hvem der bedst vil understøtte vores mærkesager.

Hvad med klima?

Det er da vigtigt, vi passer på den verden, vi nu har. Men det betyder ikke, at vi skal gå på kompromis med vores mærkesager."

Offentligt eller privat sundhedssystem?

"Det har vi ingen holdning til."

Hvem skal så bestemme det, hvis i sidder med?

"Det skal så dem, som har flertallet. Når vi kommer ind, håber vi jo på, at vi sidder som det lille parti i midten, og så støtter den blok, som vil støtte vores politik mest muligt. Det er jo nogle forholdsvis komplekse problemstillinger, som vi har valgt ikke at være eksperter i, fordi vi ikke synes, der er den store forskel på, om det er en rød eller blå regering. Det er den samme politik der bliver ført."

Ifølge Ole Husgaard gælder svaret som sådan alt, hvad der har med fordelingspolitik at gøre. Eksempelvis også socialpolitikken.

Hvis partiet tager stilling til disse ting, placerer partiet sig på højre-venstre skalaen, hvilket vil gøre det svært at samle digitale kommunister og ultra-liberalister, siger formanden.

Før partiet får parlamentarisk indflydelse, venter dog stadig en indsamling af knap 20.000 underskrifter, inden partiet kan stille op til et Folketingsvalg.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Online

    Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

    Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

    Infrastruktur | Frederiksberg

    Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

    Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

    Se alle vores events inden for it

    Danoffice IT

    Infrastructure Specialist

    Midtjylland

    Capgemini Danmark A/S

    Open Application (Denmark)

    Midtjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Er du vores nye IT-supporter til Cyberdivisionens supportteam i Hvidovre?

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job