Googles nye sprog: Har vi set det før?

Er Googles nye programmeringssprog, Go, en revolution eller har vi set det hele før? Se svaret her.

Artikel top billede

Google har tydeligvis hentet inspiration fra flere kendte programmeringssprog, da de skulle opbygge deres eget.

Googles nye programmeringssprog hedder Go. Det har været forberedt i to år, men nu er de første pip fra søgegiganten begyndt at give genlyd uden for Googles lukkede software-laboratorier.

Programmeringssproget vækker dog langt fra vilde jubelskrig på Datalogisk Institut på Københavns universitet (DIKU).

"Det er ikke meget nyt, der er i dette sprog," siger Torben Mogensen, som er lektor på DIKU med speciale i programmeringssprog.

"Google har hentet meget inspiration i C, og tilføjet en smule ændringer i syntaksen. Der er kun tilføjet få smarte ting i Go, der langtfra er en revolution inden for programmeringssprog," fortæller han.

Kan man sige, at Google har lånt hist og pist og stykket det sammen på en måde, der ikke er lykkedes helt?

"Nu er sproget ikke helt færdigt, selvom det nok kun er detaljer, der vil ændre sig," siger Torben Mogensen.

"Men det er korrekt, at Google har taget ideer fra forskellige steder og sat dem sammen på en måde, der ikke er voldsomt spændende."

"Der er findes flere bedre bud på sprog, der kan gøre det samme som Go, men både bedre og mere gennemtænkt," vurderer Torben Mogensen.

"Der er ikke så meget gods i Go med hensyn til nytænkning, hvilket samtidig betyder, at hvis man kan både C og Java, er det heller ikke voldsomt besværligt at bruge."

En af de anmærkninger, som Torben Mogensen har, er den valgte syntaks i Go.

"Man har valgt at anvende syntaksen fra C, og det er ikke så hensigtsmæssigt, da det kan laves bedre. Når man nu bygger et nyt sprog, ville det være oplagt at bruge en ny og bedre syntaks.

Hvorfor tror du, man har valgt denne løsning?

"Det er givetvis fordi, syntaksen derved er velkendt for programmører, der anvender Java eller C, men jeg tror ikke, at det er en god idé. Google Go opfører sig nemlig i en række tilfælde anderledes, og derved kan man blive vildledt af, at det ligner det, man kender, men opfører sig anderledes," siger Torben Mogensen.

Kan godt blive en succes

Selv om Torben Mogensen giver Go en lunken modtagelse, tror han stadig, at sproget kan blive en succes.

"Det er sket før, at et programmeringssprog er blevet populært, fordi en virksomhed har stillet sig bag. Java er eksempelvis blevet udbredt gennem Suns understøttelse og markedsføring," siger Torben Mogensen.

"Hvis Google lægger kræfter i at markedsføre sproget, når det er færdigt, kan man sagtens forestille sig det samme med Go."

"Hvis Google samtidig vælger at gøre Go til standard-sproget, når man udvikler til Android-platformen, så vil det også få en ret kraftig gennemslagskraft. Det er der dog intet, der tyder på i øjeblikket," siger universitetslektoren fra København.

"Ethvert sprog, der ikke er fuldstændig horribelt, kan gøres populært, bare man lægger tilstrækkelig meget markedsføring i det."

Hvis Google samtidig understøtter Go med solid brugerinformation, lærebøger og gode gratis kompilere, kan det godt komme til at blive et etableret programmeringssprog. Det vil dog komme til at tage lang tid, vurderer han.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S