"It har revolutioneret store dele af vores verden, dog undtaget folkeskolen. Der er lang vej endnu, før it for alvor præger skolen."
Sådan konstaterer Københavns konservative borgmester for sundhed og omsorg, Mogens Lønborg.
Den konservative borgmester ser flere grunde til, at it-anvendelsen i folkeskolen stadig er på et for lavt niveau, men han glæder sig trods alt over, at der stadig er et kæmpepotentiale, der skal opdyrkes. Men det vil først komme, når man gentænker folkeskolen helt fra bunden.
"Vi skal kaste alle brikkerne op i luften og lave en helt ny skole. Når man har fået ny teknologi, finder man hurtigt ud af, at kun 10 procent af det projekt, man går i gang med, handler om teknologi, mens 90 procent handler om organisation. Det gælder også skolen, så hvordan får vi teknologien implementeret?" spørger Mogens Lønborg, som i sin private karriere har flere års erfaring som virksomhedskonsulent.
Med it har vi alle mulighederne for at lave skolen på en ny måde, og det er her, der skal satses i Københavns kommunes cirka 60 folkeskoler, mener han.
"Vi bygger på skolen på en forkert præmis ved at dele børnene ind efter alder i stedet for faglighed. Der er børn, der kan læse, når de starter i skolen, men vi sender 25 procent af eleverne ud af skolen efter 9. klasse som funktionelle analfabeter. Det er spændet i den københavnske folkeskole," siger Mogens Lønborg.
Han peger på, at man med it kan differentiere undervisningsniveauet, så de fagligt svage elever i for eksempel 7. klasse ikke fysisk behøver opholde sig i en 4. klasse, selvom elevens niveau muligvis svarer til det.
"Vi er nødt til at være meget eksperimenterende og lave en ny skoleform, i hvert fald på forsøgsbasis, hvor vi tænker it ind helt fra grunden."
It engagerer og motiverer
Folkeskolen er gået ind i en ny it-fase, mener Karin Levinsen, lektor ved Institut for Didaktik på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU).
"Den første fase er overstået, og udstyret er i dag ude i skolerne. Vi bruger it, når vi skal skrive og søge information. Den fase, vi er på vej ind i nu, og hvor der mangler meget endnu, er integrationen af it konkret i fagene. Hvordan kan det integreres og hvad sker der egentlig, når vi gør det? Forskningen viser, at lærerne er it-parate, man bliver jo heller ikke kørelærer, bare fordi man kan køre en bil. Der er stadig et stort spring til at bruge it i hverdagen," siger hun.
It støtter elevernes engagement, og it motiverer dem, viser DPU's forskning. Det gælder både de dygtige og de svage elever.
"It giver en støtte til den faglige læring, og eleverne passerer i visse tilfælde trinmålene hele og halve år tidligere. Men det sker kun i de tilfælde, hvor skolen har et godt it-didaktisk design, altså hvis lærerne er i stand til at integrere it i hverdagens undervisning, og når it-ressourcerne ellers er til stede," siger Karin Levinsen.
It-didaktisk design går ud på, at en underviser skal kunne iscenesætte læreprocesser for andre, der involverer it.
It i dag er ikke længere kun om maskiner, men også sociale netværk. It skal derfor opfattes som et dannelsesbegreb, mener DPU-lektoren.
"Eleverne møder i skolen med en masse uformelle kompetencer fra deres it-brug, og de kompetencer skal kvalificeres og integreres i skolen, så de udvikles til netværksbaserede, sociale kompetencer," siger Karin Levinsen.
"Men mange af elevernes it-kompetencer er på redskabsniveau. De kan derfor ikke nødvendigvis være kildekritiske og begå sig i de sociale netværk, og her ligger en stor udfordring i at definere hvilken rolle, netværkssamfundet spiller," mener hun.
Lavtekniske barrierer
Danmarks Evaluerings Institut (EVA) kan ligesom DPU berette, at lærerne ikke er it-forskrækkede, og at eleverne er glade for at have it som den del af undervisningen.
Der er dog et men: It anvendes stadig ofte blot som et supplement til den traditionelle undervisning, og EVA-eksperterne advarede mod en ensidig fokusering på den alment pædagogiske it-anvendelse, hvor det fagdidaktiske it ikke integreres i undervisningen, fortæller Katja Munch Thorsen, som er områdechef i EVA.
"Vidensdeling halter det også med. Den bruges i nogen grad lærerne imellem, men eleverne er ikke med, og kommunikationen mellem skole og hjem er stadig mest envejs. Der er også eksempler på niendeklasses elever, der aldrig har brugt et regneark," siger Katja Munch Thorsen.
Der er computere nok, viser EVA's undersøgelser, men tekniske problemer spøger stadig, og meget undervisningstid går tabt, når for eksempel nettet er nede.
"It-supporten på skolerne er ikke prioriteret så højt som på borgmesterkontoret," mener Katja Munch Thorsen.
Ha' altid en Plan B
Præcis sådan husker kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V) selv sin tid som underviser i it. Hun har en baggrund som folkeskolelærer på en skole i Gentofte. Det gik ikke teknisk gnidningsfrit.
"Jeg skulle altid have en Plan B, og sådan er det stadigvæk. Alle de gode intentioner kommer til kort, hvis ikke nettet fungerer, og udstyret er i orden. Softwaren skal fungere, og der skal være support. Vi mangler stadigvæk også, at læreruddannelsen fokuserer på, hvordan man får integreret it som en naturlig del af undervisningen," siger Pia Allerslev.
Eleverne skal lære at være kritiske, når de henter information på nettet, mente hun. Kildekritikken er væsentlig, fordi børn i dag møder informationer overalt, vurder hun.
"Og så skal vi blive bedre til at anerkende sponsorater i folkeskolen. Det er rart at se, når firmaerne stiller med software og hardware eller gode projekter med eleverne," mener Pia Allerslev.
De gavmilde tilbud fra virksomhederne har naturligvis altid en lumsk bagtanke, erkender hun.
"Men den tager jeg gerne med, hvis det kan være med til at højne niveauet for lærere og elever."
Ja til sponsorater
Hvis Frank Jensen bliver overborgmester i København, kan de københavnske skoleelever forvente, at der kommer flere virksomhedsbetalte initiativer i deres klasser. Den socialdemokratiske kandidat er klar til at åbne kommunens døre for private sponsorater.
"Vi skal bruge flere penge på skolerne. Der kommer flere børn i kommunen, og der er sat mange penge af til renoveringsopgaver, men der skal også være plads til læringsmidler målrettet it," siger han.
Frank Jensen var som forskningsminister med til at formulere Danmarks informationsamfundsstrategi i 1994-95.
"Ja, sådan kaldte vi det. Der er heldigvis sket meget siden da, også på skoleområdet. Der herskede en enorm fascination af isenkrammet og af internettet, som jo dengang lige var blevet opfundet af Al Gore," spøger Frank Jensen.
Han mener, at Danmark siden da er blevet et af verdens mest avancerede lande, når det gælder anvendelsen af it, blandt andet på grund af liberaliseringen af infrastrukturen.
"Vi kan i dag med sikkerhed sige, at it i skolerne er godt. Faglighed for alle i folkeskolerne er et tema i København."
Grøn it er også et fokusområde i de københavnske skoler, og på Tove Ditlevsen Skolen og Guldbergsskolen, måler skoleklasserne deres strømforbrug og har sparet 30 procent af energiforbruget," fortæller overborgmesterkandidaten.
"It er ikke noget, der sviner. Brugt rigtigt, kan det være med til at levere kloden videre til vores efterkommere. Jeg ser gode takter i Københavns Kommune."
Smartboards ligegyldige
De gode takter skal følges op af flere penge til lærernes efteruddannelse, mener Pia Allerslev.
"Meget af den it, der er investeret i de seneste år, skal vi bruge og få til at fungere. Men der er mere brug for, at lærerne får efteruddannelse end at købe nye maskiner. For fire år siden købte Københavns Kommune rigtig mange computere, som skulle ud i klasserne.
Da man fulgte op på det projekt to år senere, stod 45 procent af de computere stadig i deres kasser i kælderen, fordi skolerne manglede enten et lokale at stille dem op i eller ‘ham, der lige kunne finde ud af at gøre det.' Det er jo pinligt og en forkert måde at bruge ressourcerne på. Så lad os lave plan med det, vi har og få kasseret det udstyr, der er utidssvarende og lad os så klæde lærerne bedre på," erklærer hun.
Skolerne har i denne tid travlt med at købe nyt udstyr, primært i form af digitale tavler, de såkaldte smartboards. Men det kan vise sig at være en fejlinvestering, mener Karin Levin fra DPU.
"Mens forskningen dokumenterer, at der er behov for efteruddannelse af lærerne, er der intet belæg i forskningen for, at smartboards gør undervisningen hverken værre eller bedre. Det er en af de største investeringer, der bliver foretaget i øjeblikket, men der er ingen dokumentation for, at de gør nogen forskel overhovedet. Hvorfor skal der være smartboards alle vegne, uden man har gjort sig den ulejlighed at undersøge, hvad lærerne skal stille op med dem?" spørger Karin Levinsen.
DPU har også undersøgelser, der viser, at hvis politikerne tror, at de kan spare penge på at udbrede it i skolerne, så må de tro om igen.
"Der er intet belæg for, at it giver besparelser i nogen sammenhænge. Tværtimod er det en evig udskiftning af udstyr og software," siger Karin Levinsen.
Verdens dyreste folkeskole
Mogens Lønborg ser netop indførelsen af it som en mulighed for at spare på den dyre arbejdskraft.
"It kan muligvis spare nogle penge. It er jo et fantastisk redskab, hvor eleverne kan sidde og arbejde med tingene selv. Jeg vil påstå, at vi kan lave en billigere skole. Lærerlønningerne er den største post, og med mere teknologi kan vi spare lærerkræfter. Jeg er sikker på, at vi kan lave en bedre skole, som ikke koster mere end i dag," siger han.
Mogens Lønborg mener, at København har en af verdens dyreste folkeskoler, mens den faglige kvalitet ikke er helt i top. Derfor skal politikerne til at kigge på, om ressourcerne bruges rigtigt.
"En københavnsk folkeskolelærer bruger 600-650 timer til direkte undervisning, men arbejder 1.700 timer om året. Mange timer laver de altså noget andet, herunder forberede sig. Men det er fra den gamle skole, og sådan forløber moderne undervisning med it-hjælpemidler ikke i dag," siger han.
It i folkeskolen er imidlertid ikke et spareprojekt, men et potentiale, understreger han.
"Den teknologiske udvikling af vores samfund går i retning af at spare arbejdskraft, og det kan man også i skolen. Det paradigme, vi har i dag, bygger på en lærer, en tavle og nogle borde til eleverne, og det dur slet ikke. Vi skal lave måden at drive skole på om."
