Det hemmeligholdte arbejde med den omdiskuterede internationale antipirataftale ACTA, (Anti-Counterfeit Trade Agreement) er i den senere tid igen blevet udsat for lækager af centrale dokumenter.
ACTA-aftalen er omstridt, fordi den frygtes at kunne sætte almen retspraksis ud af spillet, og at det vil være op til den enkelte internetkunde at bevise sin uskyld ved mistanke om piratkopiering.
Samtidig er hensigten, at internetudbydere skal have ansvaret for kundernes brug af internettet, så de skal gribe ind, hvis kunderne bryder ophavsretsloven. Metoden sammen har klare ligheder med den omdiskuterede three-strikes model fra den europæiske telekom-pakke.
Three-strikes og global DMCA
De seneste to lækager omhandler dels et dokument, som er en nedskrevet orientering, baseret på en mundtlig gennemgang af aftaleudspillets konkrete indhold.
Det andet dokument indeholder en EU-analyse af det amerikanske udspil, og giver dermed indtryk af aftalens indhold og form, selvom dokumentet ikke viser hele aftalens ordlyd.
Ifølge tidsskriftet Ars Technica, bekræfter dokumenterne fra kritikernes synsvinkel hensigten med at indføre en form for three-strikes model. Imidlertid er den overordnede plan ifølge bladet i stedet at eksportere den såkaldte DMCA (Digital Millennium Copyright Act) til resten af verden.
Ifølge tidsskriftet Wired er forhandlingerne om ACTA så vigtige, at aktindsigt i papirer er blevet
afvist af hensyn til USA's nationale sikkerhed.
Men ifølge James Love fra organisationen Knowledge Ecology International (KEI), en organisation som flittigt har offentliggjort lækkede ACTA-dokumenter, og blandt andet arbejder med lovgivning omkring internettet, er det ikke den rigtige årsag.
Vil forlade forhandlingsbordet øjeblikkeligt
I stedet handler hemmelighedskræmmeriet om, at folk ville forlade forhandlingsbordet øjeblikkeligt, hvis offentligheden kendte indholdet i aftalen, har han ifølge tidsskriftet Wired skrevet på sin blog.
Organisationen Electronics Frontier Foundation (EFF) har sammen med en række andre organisationer skrevet et brev til den amerikanske præsident for at få ham til at åbne forhandlingerne for offentligheden.
Ifølge den canadiske ekspert i it-ret og flittige blogger om ACTA, Michael Geist, indikerer det første af de seneste lækkede dokumenter, at internetleverandørernes nuværende retlige immunitet i forhold til kundernes lovovertrædelser vil være fortid med aftalen, skriver Computerworlds amerikanske søsterblad.
Ifølge Michael Geist betyder aftalen, at deltagende lande skal give rettighedshavere som eksempelvis pladeselskaber og Hollywood-studier lov til at sagsøge internetleverandører lande, hvis det ikke lykkes dem at stoppe kundernes ulovlige fildeling.
USA's krav er "langt ude"
I Danmark har teleselskaberne gennem en lang række stridigheder og retssager om blandt andet torrentsitet The Pirate Bay vist, at selskaberne ikke meget for aftaler som giver dem rollen som politi på internettet.
Hos det danske teleselskab Telia fortæller juridisk chef og tidligere formand for brancheorganisationen Telekommunikationsindustrien, Jens Ottosen-Støtt, at de lækkede dokumenters indhold vil være alt for vidtgående til at EU kan godkende aftalen.
Han tolker teksten således, at Kommissionen vil være bundet af fællesskabsretten, som ifølge Jens Ottosen-Støtt fastslår, at begrænsninger overfor slutbrugeres afgang til nettet bestemmes nationalt.
"Jeg vil sige, at de amerikanske krav er lidt langt ude. Jeg tror ikke, at de kan blive godkendt af Parlamentet, hvis Kommissionen går ind på dem," siger Jens Ottosen-Støtt.
Han fortæller, at EU på dette område har markeret sig med betydelig større tydelighed end mange nationale parlamenter i Europa.
"Hvis jeg skal være helt ærlig, føler jeg mig i denne sag mere beskyttet af det uforudsigelige og uregerlige Europaparlament end af et nationalt parlament," siger han.
Han henviser til teleselskabernes erfaring med, hvordan man gennemfører terrorlovgivning i Danmark.
"Og der viste det sig, at det danske parlaments dedikation til beskyttelse af individets rettigheder ikke var så stor," siger Jens Ottosen Støtt.
Beklager lukkede forhandlinger
Arbejdet om aftalen, som foregår mellem USA, EU, Canada, Schweiz og Japan har siden begyndelsen været ført i hemmelighed. Metoden har udløst spørgsmål til den tidligere danske justitsminister Lene Espersen (K), som har forklaret, at fremgangsmåden med forhandlinger bag lukkede døre uden for offentligheden er helt normal.
I Sverige udsendte infrastrukturminister Åsa Torstensson fra Centerpartiet, efter et møde i sidste uge om ACTA i Washington, en pressemeddelelse, hvor hun på Sveriges vegne beklagede lukketheden omkring ACTA-forhandlingerne.
"Jeg har udtrykt, at Sverige finder det ulykkeligt, at processen omkring ACTA er lukket. Det leder til rygtespredning om hvad ACTA faktisk indeholder og indebærer at man går glip af en åben debat som altid giver en bedre aftale og en bedre forståelse af indholdet," siger hun i pressemeddelelsen.
Selvom offentligheden ikke har mulighed for at følge forhandlingerne mellem parterne om ACTA-aftalen, er der dog spillere på banen, som har mulighed for at deltage. Således kom det i oktober frem, at blot fire ud af de kun 42 særligt indviede advokater, som deltager på amerikansk side i forhandlingerne, repræsenterede andre interesser end opretshavere.
Men også EU har tidligere været åben for input til aftalen.
