Firefox udråbt som skrøbeligste program i 2009

Open source-browseren Firefox ligger helt isoleret i toppen på årets liste over programmer med flest rapporterede sårbarheder. På de efterfølgende pladser ligger to it-giganter.

Artikel top billede

Mozillas Firefox-browser topper listen over programmer med flest rapporterede sårbarheder i det snart forgangne år tæt efterfulgt af diverse applikationer fra Adobe.

Sådan lyder meldingen fra sikkerhedsfirmaet Qualys, som har kigget på rapporterede sårbarheder hos det amerikanske institut for standarder og teknologier database over sårbarheder i forskellige computerprogrammer.

Qualys noterer, at Firefox rapporterede om 102 sårbarheder i 2009 mod 90 i 2008. Adobe tog samtidig andenpladsen fra Microsoft med et spring fra 14 til 45 sårbarheder i år.

Microsoft indtager tredjepladsen med 44 sårbarheder i blandt andet Internet Explorer, Windows Media Player og Microsoft Office, som tilsammen havde 30 bugs.

Det skriver Cnet.

Firefox offentligør alle huller

Listen er ikke nødvendigvis et udtryk for, hvor store sikkerhedshullerne er, eller hvor mange huller, der reelt har været i et program. Tallene er alene et udtryk for, hvor mange rapporteringer om sårbarheder, der har været i et givent program.

Årsagen til, at netop open source-browseren Firefox topper listen over rapporterede sårbarheder, hænger derfor sandsynligvis nøje sammen med, at statussen som open source gør det nødvendigt at rapportere alle huller.

Proprietære software-selskaber som Adobe og Microsoft har derimod ifølge Qualys tekniske direktør Wolfgang Kandek en tendens til ikke at brøle for højt op om sårbarheder, der bliver fundet af selskabernes egne folk.

Den slags sikkerhedshuller bliver lappet i ro og mag, uden at offentligheden får kendskab til dem.

Applikationer frem for operativsystemer

At Adobe er stormet frem på listen forklarer Qualys med, at hackerne er begyndt at fokusere på applikationer frem for styresystemer.

"Operativsystemer er blevet mere stabile og sværere at angribe. Derfor fokuserer hackerne i stedet for på applikationer. Adobe er lige for tiden et omsværmet angrebsmål, og selskabet bliver angrebet 10 gange så ofte som Microsoft."

"Når det er sagt, så er andre yndede mål som Internet Explorer og Firefox langt fra sikre," siger Wolfgang Kandek til Cnet.

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S