Vejdirektoratet fik skåret 90 procent af licenskrav

Krav tæt på en million grundet manglende softwarelicenser endte med en ekstraregning på under hundredtusind kroner for Vejdirektoratet.

Artikel top billede

Et indledende krav på lidt over 900.000 kroner for manglende softwarelicenser ender efter et par måneders forhandlinger med, at Vejdirektoratet skal betale lidt over 90.000 kroner for underlicensering.

Som Computerworld tidligere har rapporteret, blev Vejdirektoratet præsenteret for en uventet stor ekstraregning for software-licenser, efter at Oracle havde gennemgået Vejdirektoratets licenser og software.

Oracle afviste at der var tale om et millionkrav, men ville ellers ikke svare på Computerworlds spørgsmål om sagen.

Computerworld har via aktindsigt set korrespondancen mellem Vejdirektoratet og Oracle angående manglende softwarelicenser.

Her kan man blandt andet læse Oracles rapport "Oracle License Review - Final Report" fra 16. september, hvori det konstateres, at der mangler to processor-licenser for Database Enterprise Edition, to processor-licenser for Partitioning option, fem processor-licenser for Database Standard Edition One og fem processor-licenser for Internet Application Server Standard Edition One.

Ifølge Oracles prislister vil det give en ekstraregning på 176.000 dollars (936.000 kroner).

Tvivl om licensregler

Rapporten sendes til Vejdirektoratet, og som et svar til rapporten skriver Vejdirektoratet 28. september blandt andet:

"Vejdirektoratet står stadig uforstående over for fortolkningen af licensreglerne på den måde, at der ikke kan benyttes Named User Plus licenser til tælle- og styringssystemer på motorvejssystemerne, men kræves processor-licenser."

Herefter foregår der øjensynligt forhandlinger, der fører til tre tilføjelser til den oprindelige rapport fra 16. september.

I "Final Report Amendment - Oracle License Review" fra 30. september kan man læse, at kravet om fem processor-licenser til Internet Application Server Standard Edition One ændres til en processor-licens til Internet Application Java Edition.

I "Final Report Second Amendment - Oracle License Review" fra 21. oktober kan man blandt andet læse, at kravet om to processor-licenser til Database Enterprise Edition og to processor-licenser til Partitioning option opgives.

Det skærer alene 118.000 dollars (627.000 kroner) væk fra det oprindelige krav.

I "Final Report Amendment 3 - Oracle License Review" fra 26. november ændres kravet om fem processor-licenser til Database Standard Edition One til to processor-licenser og 32 Named User Licenser.

Ændringerne fremkom grundet nye oplysninger fra Vejdirektoratet samt at Oracle og Vejdirektoratet opnåede enighed om fortolkning af licensreglerne.

Ændring i licenskrav led i normal afklaringsfase

Ifølge Oracle og Vejdirektoratet er de reducerede licenskrav fremkommet som led i en normal afklaringsfase.

I et brev fra 22. december til Computerworld og Version 2 skriver Thomas Honore, administrerende direktør fra Oracle, og Karsten Ole Knudsen, ressourcedirektør hos Vejdirektoratet, blandt andet:

"Oracle har gennemført et rutinemæssigt licensgennemsyn hos Vejdirektoratet. I fortsættelse heraf har der været en normal afklaringsfase, hvor fortolkningen af licensreglerne har været drøftet ..."

Senere hedder det:
"Det skal pointeres, at der aldrig har været tale om et millionkrav fra Oracles side, og at licensgennemsynet resulterer i en omkostning for Vejdirektoratet på 92.578 kr."

Læs brevet fra Oracle og Vejdirektoratet på næste side.

Oracle og Vejdirektoratets brev til Computerworld

"I artikler i Computerworld samt Version 2 har der været givet udtryk for, at der har været en strid om millionbeløb mellem Oracle og Vejdirektoratet vedrørende licensforhold for databaser, som styrer intelligente skilte på motorvejsnettet.

Oracle og Vejdirektoratet kan ikke genkende fremstillingen i Computerworld og Version 2 og vil derfor oplyse følgende om sagen:

Oracle har gennemført et rutinemæssigt licensgennemsyn hos Vejdirektoratet. I fortsættelse heraf har der været en normal afklaringsfase, hvor fortolkningen af licensreglerne har været drøftet, og den aktuelle databasestruktur er blevet gennemgået. Herigennem er vi nået frem til et resultat, som begge parter er tilfredse med.

Det skal pointeres, at der aldrig har været tale om et millionkrav fra Oracles side, og at licensgennemsynet resulterer i en omkostning for Vejdirektoratet på 92.578 kr."

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

27 maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S