Oracles licensgennemgang affødte nye oplysninger

Præcisering: Vejdirektoratets "Oracle License Review - Final Report" blev ændret som følge af, at der løbende kom nye oplysninger om Vejdirektoratets database-installationer.

Artikel top billede

Oracle har sendt en mail til Computerworld, hvori det påpeges, at ændringerne til Vejdirektoratets "Oracle License Review - Final Report" skyldes, at der løbende kom nye oplysninger om Vejdirektoratets database-installationer.

Ifølge Oracle er det normalt, at det sker i den afklaringsfase som følger en licensgennemgang.
I afklaringsfasen drøftes blandt andet fortolkninger af licensregler.

De nye oplysninger betød blandt andet, at kravet om to processor-licenser til Partition og to processor-licenser til Database Enterprise Edition bortfaldt. Det betød, at Vejdirektoratets udgifter til nye licenser blev kraftigt beskåret.

Arkivserver sammenlignet med produktionsserver

I en email fra 5. oktober - efter "Oracle License Review - Final Report" var udarbejdet - konstaterer Vejdirektoratet, at en arkivserver ved en fejltagelse er blevet klassificeret til at blive udstyret med processor-licenser:

"Server LIN03 er en arkivserver. Data bliver overført fra LIN01 til denne server, som arkiverer data til senere brug, statistikker, logning etc. På grund af de store datamængder er der anskaffet Partitioning og dermed Entreprise Edition database til denne server. Der er kun ganske få brugere på den, hvorfor den er licensieret med NUP (50 stk på grund af minimumsreglen med 25 pr. processor). Denne server er fejlagtigt blevet anført som værende en server af samme art som LIN01, dvs med realtid behandling og visning af data. Det har bevirket en mangel på 2EE og 2 Partitioning CPU licenser og tilsvarende 50 NUP licenser i overskud."

Under licensrevisionen havde Vejdirektoratet betegnet den pågældende arkivserver LIN03 som værende af samme art som produktionsserveren LIN01.

Oracle påpeger, at det er en vigtig oplysning for forståelsen af hele Oracle-Vejdirektorat-sagen, hvor der var en løbende dialog med Vejdirektoratet under licensgennemgangen og i afklaringsfasen, hvor der kom nye oplysninger frem.

Computerworld beklager, at det i artiklerne Vejdirektoratet fik skåret 90 procent af licenskrav og Ikke usædvanligt at få rabat hos licens-politiet ikke oprindeligt fremgik klart, at ændringerne til rapporten skyldtes nye oplysninger fra Vejdirektoratet.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

    It-løsninger | København V

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    22. april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job