OpenOffice-kommune: Vi hjælper eleverne maksimalt

Eleverne i Lyngby-Taarbæk kommune har kunnet få hjælp, hvis de ville, forklarer kommunen i en pressemeddelelse. I dag bliver skolernes elevrådsformænd indkaldt til orienteringsmøde.

Artikel top billede

Lyngby Rådhus. Fotograf: Henrik Holst/Lyngby-Taarbæk kommune.

Lyngby-Taarbæk kommune hævder, at kommunens folkeskoleelever har mange muligheder for at få den omstridte OpenOffice-kontorpakke ind under huden. Pakken blev indført på alle kommunens skoler i efteråret.

Svaret fra kommunen kommer, efter et samlet elevråd på Virum Skole hurtigt blev trætte af OpenOffice, fordi der har været flere interoperabilitets-problemer mellem open source-kontorpakken og Microsoft Office, som i mange tilfælde er installeret på elevernes hjemmecomputere.

Elevrådsrepræsentanterne skrev derfor et åbent brev til kommunen, hvor de efterlyste undervisning i den nye kontorpakke.

Nu svarer kommuen så igen ved i dag at indkalde elevrådsformændene fra kommuneskolerne til et møde klokken 10. Samtidig bedyrer kommunen, at den kommunale it-afdeling løbende har været opmærksom på de praktiske problemer med skiftet.

"Derfor er der også stillet en række forskellige tilbud om hjælp og vejledning til rådighed for skoler og elever. Der er tilbudt cafémøder og workshops til skolerne, ligesom der er etableret diskussionsfora på skolernes intranet og lagt manualer og programmer ud til fri download. Der er også oprettet en mailbox til spørgsmål for at imødekomme eventuelle indkøringsvanskeligheder," lyder det i en pressemeddelelse fra kommunen.

Problemer på flere skoler

Åbenbart er det ikke kun Virum Skole, som har haft problemer med brugen af den nye kontorpakke.

Også på Engelsborgskolen i Lyngby-Taarbæk kommune har der været udfordringer med OpenOffice.

"Overgangen til OpenOffice giver udfordringer i lighed med andre overgange. Her på skolen har vi gjort meget ud af at orientere og vejlede i forhold til medarbejdere og elever. Vi er i god dialog med vores elevråd og har herigennem netop aftalt kurser for udskolingen, som kommer til at løbe af stablen i de kommende måneder," forklarer skoleleder Morten Bøgelund i kommunens samlede pressemeddelelse.

"Det er vigtigt for os, at specielt afgangsklasserne bliver gjort fortrolige med programpakken, således at de er klar til at gå til afgangsprøverne på betryggende vis," fortsætter Morten Bøgelund i pressemeddelelsen.

Dialog er vejen frem

Vicedirektør fra kommunens Børne- og Fritidsforvaltning, Torben Carlsen, fremhæver i kommunens udmelding til pressen, at "det er helt naturligt, at der kan opstå nogle praktiske udfordringer som kræver særlig opmærksomhed" i forbindelse med udrulningen af open source-kontorpakken.

"Vi er glade for en dialog med eleverne og har inviteret til møde […] mandag med alle skolernes elevrådsformænd. Kun gennem en god dialog kan vi i fællesskab forbedre den service som skal ydes," forklarer Torben Carlsen i kommunens orientering til pressen.

Elevrådsformændene var oprindeligt indkaldt til mødet med kommunen den 2. februar, men det er siden blevet rykket til i dag.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

    AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job