Danskere forbliver loyale mod lunken Lotusphere

Apple ville være grøn af misundelse, hvis selskabet vidste, hvor loyale nogle it-folk kan være. Det er en af de danske vurderinger efter en lille uge på IBM-konferencen Lotusphere i Orlando.

Artikel top billede

Danskerne nørder og netværker igennem med stolthed på Lotusphere 2010. Fra venstre er det Thomas Lindberg, Lån og Spar, Kenneth Kjærbye, Topdanmark og Christian Dencker, Intravision.

Den 17. Lotusphere-konference blev aldrig superhot, selv om IBM fra dag ét introducerede en vulkansk vision.

Især på produktsiden kan Lotusphere 17 nok mest af alt betegnes som en lunken affære, mens ordet kølig langt fra er passende til at beskrive mødet med nogle af it-branchens mest dedikerede kunder og partnere.

Mange af de kvindelige Lotusphere-deltagere går rundt med badges, hvor der står "Nerd Girl", og flere mandlige deltagere har stolt proklameret over for Computerworlds udsendte, at de har Lotus-gult blod i årene, mens de traditionen tro har netværket og nørdet godt igennem på konferencen.

Knap 90 danskere har taget turen over Atlanterhavet til Lotusphere i Orlando, Florida for at blive klogere på Lotus-softwaren, som i år kan fejre 20 års jubilæum. Langt størstedelen har været med på konferencen før, og deres interesse for Lotus og især flagskibsproduktet Notes er tilsyneladende ikke kølnet af.

En af årets danske Lotusphere-veteraner er it-specialist i forsikringsselskabet Topdanmark, Kenneth Kjærbye, der i alt har været deltager på knap 10 Lotus-konferencer i både USA og i Europa.

Han peger på, at konferencen stort set har været støvsuget for større nyheder, og IBM-visionen med Project Vulcan da lyder spændende om end noget diffus.

Men trods manglen på de store nyheder hylder Kenneth Kjærbye alligevel princippet om at mødes koncentreret med andre Lotus-eksperter i en lille uges tid i Florida.

"Man får et kick ud af at se præsentationerne, og ved at tale og udveksle erfaringer med de mange andre danskere herovre, som har et stærkt fællesskab, uanset om de er kunder, partnere eller IBM-folk. Det giver gejst til at komme i gang med at arbejde videre med Lotus-produkterne derhjemme, hvor der sjældent er tid til den slags koncentreret erfarings-udveksling," siger it-specialist Kenneth Kjærbye.

Han peger dog samtidig på, at vulkan-visionen med forøget integration og samspil mellem Lotus-værktøjerne i Notes-klienten, i cloud-produkterne og på den øgede mobilsatsning gerne skal kaste nogle brugbare produkter af sig på længere sigt.

"Jeg glæder mig til at se noget mere konkret i Project Vulcan, som vi kan implementere og bygge vores it-strategi på i forretningen," understreger han.

Vulkanen er hamret op på væggen

Chef-konsulent Christian Dencker fra konsulenthuset Intravision med fuld fokus på store og mellemstore Lotus-kunder, mener, at Lotusphere-konferencen kunne have været meget værre set i lyset af finanskrisen.

"Hver enkel Lotusphere-konference er speciel, og et it-selskab som Apple ville være misundelige, hvis det kunne se, hvor dedikerede og loyale kunder, der er på denne konference," fortæller han.

Christian Dencker mener heller ikke, at der var de helt nye tiltag på denne 17. Lotusphere, men understreger, at IBM's udvidelse af sin strategi med fokus på samarbejdsværktøjer med Vulcan-projektet som det tydeligste pejlemærke vil sætte sine spor i Lotus-folkets fremtidige fokus i de næste 10 år.

"Vi har fået Vulcan-projektet hamret op på væggen som en vision, vi kan arbejde efter. Og indtil videre har IBM altid holdt, hvad selskabet lover," understreger Christian Dencker.

"Udfordringen for slutkunderne bliver nu at finde ud af, hvordan de kan optimere deres forretningsprocesser ved hjælp af it'en," forklarer han.

Nye produkter kommer næppe om hjørnet

Intravision-konsulenten vurderer samtidig, at der kan gå flere år, før man ser konkrete produkter bortset fra mindre vulkan-udbrud.

Det skyldes, at tiden næppe er moden til de helt storstilede produktlanceringer som dem fra sidste års Lotusphere, hvor blandt andet cloud-produktet LotusLive så sollyset for første gang.

"Jeg kender IBM-cyklusserne mellem visioner og produktlancering, og derfor er jeg på ingen måde skuffet. Det er et fantastisk at være så tæt på kunder, samarbejdspartnere og eksperter fra IBM," forklarer Christian Dencker, der om få dage tager hjem fra sin 14. Lotusphere-konferencer.

Løsningsforslag til velkendte problemer

Præcis halvt så mange konferencer kan it-specialist Thomas Lindberg fra banken Lån og Spar prale af.

Han har også haft nogle lange og givtige konference-dage under aircondition-anlæggene på Dolphin-hotellet i Orlando, hvor han er gået specifikt efter nye teknologi-udviklinger til Lotus Notes.

"Jeg har set langt bedre web-applikationer indbygget i Notes-klienten med Xpages-teknologien, og så har jeg også blevet inspireret af en masse nye tendenser og løsningsforslag til velkendte problemstillinger fra dagligdagen," siger Thomas Lindberg.

Savner nyt blod

Han er i lighed med de andre danskere på konferencen åben omkring betydningen af netværksdannelsen på Lotusphere, selv om det drejer sig om folk fra konkurrerende virksomheder.

Og han glæder sig især til, hvordan IBM med Vulcan-projektet vil binde selskabets tusindvis af funktioner sammen i en strømlinet og effektiviseret brugergrænseflade, som han fremhæver Microsoft og Apple igennem årene har været gode til.

Udover et hav af fif til teknologiske justeringer, inspiration og business cards tager Thomas Lindberg dog også hjem med en lille skuffelse over manglen på reelle nyheder på konferencen.

"Åbningstalen var skuffende, og så kan jeg efterhånden godt savne noget nyt blod på en konference, hvor det jo er the usual suspects, der kommer år efter år," forklarer han.

"Alle her elsker Notes, men vi skal have flere folk med på vognen, så community'et kan blive endnu stærkere, hvilket i sidste ende kun vil gøre Notes til et endnu bedre kollaborationsværktøj," fortsætter han.

Læses lige nu

    Annonceindlæg tema

    Forsvar & beredskab

    Cybersikkerhed, realtidsdata og robuste it-systemer er blevet fundamentet for moderne forsvar.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job