Nokia rykker frem på smartphone-markedet

Den finske mobilproducent Nokia præsenterede i dag et flot regnskab over hele linjen. Ikke mindst i smartphone-salget.

Artikel top billede

"Det er et super regnskab på alle punkter."

Sådan siger Jyske Banks aktieanalytiker Robert Jakobsen, der følger den finske mobilgigant Nokia på aktiemarkedet, om dagens kvartalsrapport, der runder Nokias 2009-regnskab af. En kvartalsrapport, som i dag sendte Nokia-aktien i vejret.

I dagens regnskab hæfter han sig allermest ved, at Nokia formår at tilbageerobre markedsandele på smartphone-markedet.

"Der har været ekstremt meget skepsis om, hvorvidt Nokia nogensinde skulle kæmpe sig tilbage i smartphone-markedet, og det gør det jo ekstra befriende. Jeg vil vove at pege på, at en af hovedårsagerne til aktiestigningen er, at ingen havde forventet, at de skulle komme så stærkt igen i det her marked," siger Robert Jakobsen.

Nokia formåede at øge sin markedsandel fra 35 procent i sidste års tredje kvartal til 40 procent i 2009's sidste tre måneder. Der er dog stadig plads til forbedringer på smartphone-markedet, vurderer Robert Jakobsen.

Nokia overraskede over hele linjen

Analytikeren mener, at Nokia har godt fat i den nedre del af smartphone-markedet, men selskabet har sværere ved at bide sig fast i den øverste del, hvor den meget omtalte iPhone befinder sig.

"Det er oppe i den høje ende af smartphone-markedet, at Nokia skal styrke sig. Og det er der, at jeg tror, at de relativt kommer til at forbedre deres konkurrenceevne her i 2010, når styresystemet bliver forbedret med Symbian^3 og ^4-opdateringerne, de får strømlinet deres services med Ovi-platformen og deres indhold får et kvalitetsløft. Det bør alt sammen være noget, der hjælper," siger han.

Det var dog i hele mobilmarkedet, at Nokia tog fusen på flertallet af aktieanalytikere. Robert Jakobsen fortæller, at konsensus blandt analytikerne var 121,5 millioner solgte telefoner i fjerde kvartal, men selskabet solgte 127 millioner telefoner. Samtidig formåede Nokia at sælge mobilerne til en højere gennemsnitspris end forventet.

Aktien var ifølge Euroinvestors aktieopdatering steget med næsten 14 procent klokken 13.44.

Glæde hos Nokia-ledelsen

I forbindelse med regnskabet udtrykker koncernens CEO, Olli-Pekka Kallasvuo, også glæde over resultatet.

"Vores markedsandel inden for smartphones voksede i det fjerde kvartal; drevet af den succesfulde lancering af touch- og Qwerty-modellerne. Vores præstation inden for smartphones kombineret med fortsat succes i vækstmarkederne hjalp os til at øge salget i vores Devices & Services-forretning," udtaler topchefen i en pressemeddelelse.

Samlet set omsatte Nokia i regnskabsåret for 305 milliarder kroner, hvilket var cirka 20 procent lavere end året forinden. Men det fjerde kvartal var 22 procent bedre end de tre måneder forinden.

Det fælles selskab med Siemens, Nokia Siemens Networks, der sælger udstyr til mobilnetværk, viste også betydelig fremgang i årets sidste kvartal, hvor der blev omsat 31 procent mere end kvartalet forinden. Divisionen igangsatte i november en større sparerunde.

"Jeg var også glad for Nokia Siemens Networks' præstation i fjerde kvartal, specielt når de fortsatte udfordringer i infrastrukturmarkedet bliver taget i betragtning. Den præstation medførte, at forretningen formåede at få overskud på driften på helårsbasis," siger Olli-Pekka Kallasvuo.

Bundlinjen for hele Nokia-koncernen endte med et resultat på 26 milliarder kroner.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Operations Engineer til drift af Infrastruktur

    Københavnsområdet

    Patent- og Varemærkestyrelsen

    Infrastrukturspecialist

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics