Genbrug af offentlige data er en ren pengemaskine

"Det bedste, du kan gøre for internettet, er at frigive offentlige data på nettet."

"Ok, lad os gøre det."

Ovenstående ordudveksling fandt sted sidste år mellem World Wide Web-opfinderen Tim Berners-Lee og den engelske premierminister, Gordon Brown, under en frokost mellem de to, hvor der blev talt om, hvordan Gordon Brown kunne bruge internettet på den mest fornuftige måde.

Formålet med datafrigivelsen er, at offentlige, ikke-personhenførbare data kan blive genbrugt i et hav af applikationer udviklet af borgere og ikke mindst firmaer.

Og også i Danmark bugner de offentlige servere med data, som kan bruges, genbruges og sendes ud til borgere og private virksomheder som råstof til innovation af digitale tjenester.

Derfor havde IT- og Telestyrelsen i går trommet godt 150 repræsentanter fra offentlige og private virksomheder sammen i DGI-byen i København for at diskutere, hvordan offentlige data kan genbruges på fornuftig og ikke mindst, indbringende vis i det private erhvervsliv.

200 milliarder-potentiale
EU-Kommissionen vurderer, at der inden for EU-grænserne er et potentiale på en årlig omsætning på godt 200 milliarder kroner ved at genbruge allerede eksisterende offentlige data i relevante digitale applikationer på mobiltelefoner og/eller på internettet.

Chef for EU's arbejdsgruppe for informationsadgang Javier Hernandez-Ros fremhævede på konferencen, at udover den økonomiske vækst er der kontante gevinster i form af flere jobs, borgerne kommer tættere på magten og vice versa, hvilket igen er godt for demokratiet.

Han kom dog ikke ind på, hvordan det svimlende milliardpotentiale er blevet udregnet.

Fortsættes ...