Dansker ny topchef for SAP efter chef-rokade

Topchefen for den tyske it-gigant SAP, Leo Apotheker, fratræder stillingen. Dansker udnævnt til ny topchef for den tyske it-gigant.

Artikel top billede

Jim Hagemann Snabe er ny topchef for SAP. Foto: SAP. (Foto: Wolfram Scheible / SAP AG /)

Den tyske it-gigant SAP's topchef, Leo Apotheker, forlader posten som koncernchef.

SAP meddeler, at den afgående, der har været ansat i SAP i 20 år, allerede er blevet erstattet af danskeren Jim Hagemann Snabe samt Bill McDermot, der indtil videre skal deles om ledelsen af selskabet.

Jim Hagemann Snabe bliver udviklingschef, mens Bill McDermot bliver driftschef i et såkaldt 'executive board'.

Ingen forklaring

Det tyske kæmpe-selskab kommer ikke med nogen forklaring på, hvorfor Leo Apotheker forlader den magtfulde post som selskabets øverste chef.

Dog ligger det fast, at SAP fornylig har meddelt, at selskabet i fjerde kvartal fik et omsætningsfald på ni procent i forhold til samme kvartal et år tidligere, mens netto-indtjeningen faldt med 12 procent.

Dog er selskabets omsætning for hele året vores med 11,3 procent.

Selskabet meddeler, at den nye model med et ledelses-team "vil gøre det muligt for SAP at samstemme innovation med kundernes behov på en langt bedre måde."

Også herhjemme har SAP været i gang med udskiftninger på topniveau. I begyndelsen af januar fratrådte den øverste chef for SAP's nordiske forretning, danskeren Karen Nielsen, under stor mystik og med meget kort varsel.

Hun blev fulgt af Kenneth Mandrup, tidligere mangeårig chef for SAP's danske forretning, der røg ud af selskabet i slutningen af januar.

Leo Apotheker har været topchef for SAP i under et år.

SAP har tidligere haft en topchef-struktur, hvor ledelsen af selskabet har været delt mellem flere personer, nemlig selskabets stifter Hasso Plattner og Henning Kagermann.

Ligeledes har Henning Kagermann og Leo Apotheker tidligere delt rollen, indtil Leo Apotheker overtog den fulde ledelse af selskabet i forsommeren 2009, da Henning Kagermann gik af.

Angiveligt er det Hasso Plattner, der har ønsket at vende tilbage til denne struktur, som Leo Apotheker i flere tilfælde har modsat sig.

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Infosuite A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Henrik Sandmann som Chief Operating Officer (COO). Han skal især beskæftige sig med drift, produktudvikling og skalering, herunder også procesforbedringer og udnyttelse af AI og nye teknologier. Han kommer fra en stilling som Program Director hos ADMG ApS. Han er uddannet cand. scient i datalogi og har derudover en MBA indenfor strategi, ledelse og forretningsudvikling. Nyt job

Henrik Sandmann

Infosuite A/S

Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Ajanta Holland Christensen som Sales Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Account Manager hos Orange Cyberdefense. Nyt job
Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S