Det er ikke kun danske læger, som er skeptiske over for sygehusenes udskiftning af diktafon og lægesekretær med systemer, hvor lægen ved hjælp af talegenkendelse selv skal skrive patientjournalerne.
I Norge har i alt 550 læger på universitetssygehuset St. Olavs Hospital i Trondheim siden august benyttet talegenkendelse i stedet for diktafon og sekretær som led i en regional effektiviseringsplan.
Lægerne har været på kursus i brugen af systemet, som er baseret på et talegenkendelsesmodul fra det norske firma MaxManus, som ud over til DR, TV2 og Folketinget også leverer talegenkendelse til Region Sjælland.
Men her fem måneder efter udrulningen er der stadig alvorlige problemer med systemet, som simpelthen ikke genkender tale godt nok.
"Erfaringerne er ikke specielt positive. Der er mange som synes, at det er meget besværligt og endnu ikke godt nok til at kunne implementeres som besparende for driften," siger Øystein Drivenes, der er overlæge på børnekirurgisk afdeling på St. Olavs og tillidsrepræsentant for hospitalets kirurgiske læger.
Ikke færdigudviklet
"Hovedulempen ved systemet er, at det ikke er færdigudviklet. Det genkender ikke tale godt nok og skriver ikke det, du siger," fortæller Øystein Drivenes.
Han forklarer, at talegenkendelsen både udelader endelser af ord og udelader enkeltord. Det resulterer i, at lægerne ifølge tillidsrepræsentanten bruger meget tid på korrekturlæsning.
"Udstyret er ikke tidsbesparende, og selve værktøjet, som skal tolke og skrive det, du siger, er efter vores opfattelse ikke godt nok," siger Øystein Drivenes.
Han forklarer, at systemet som udgangspunkt var tænkt til at spare tid, fordi talegenkendelsen gør det muligt at korrekturlæse med det samme, uden at vente på at en sekretær får skrevet en digitalt dikteret journal ud. Men fordi systemet ifølge overlægen ikke genkender ordene ordentligt, tager processen nu længere tid end før.
"Fordi du samtidig med dikteringen hele tiden må rette. For os er det ikke tidsbesparende. Det er tidsforbrugende," siger Øystein Drivenes.
Risikerer alvorlige konsekvenser
Ifølge Øystein Drivenes betyder brugen af talegenkendelse, at lægen risikerer at sende et notat med alvorlige fejl af sted, hvis det ikke bliver læst igennem. Eksempelvis kan ordet "ikke" mangle i den skrevne tekst.
"Jeg har set journaler, som er udsendt til andre sygehuse, hvor der er graverende, alvorlige fejl som følge af indførelsen af dette system. Så gravende fejl har jeg ikke oplevet tidligere," siger Øystein Drivenes og uddyber:
"Det kan få alvorlige konsekvenser for patientbehandlingen. Jeg siger ikke at det sker, men før eller siden, så vil sådanne fejl kunne medføre fejlbehandling og forkerte beslutninger," siger Øystein Drivenes.
Han medgiver, at der også kunne opstå fejl, da lægerne havde lægesekretærer til at skrive journalerne. Men de var ikke så alvorlige fejl som nu, forklarer han.
"Da var der et menneske, som skrev, og som til en vis grad kendte terminologien. Denne maskine genkender eksempelvis ikke egennavne, som må indskrives manuelt. Det kan en sekretær, som ofte vil kunne tolke rigtigt, og det kan en maskine ikke," siger Øystein Drivenes.
Ifølge tillidsrepræsentanten betyder fejlene, at en del læger fortsætter med at diktere digitalt, frem for at benytte talegenkendelsen, fordi de ikke kan få systemet til at virke.
Samtidig skriver ikke så få af lægerne nu slet og ret selv journalerne ind, fordi de ikke gider problemerne, fortæller overlægen, som understreger, at det naturligvis tager tid fra behandlingen.
"Ja, men folk gør det i stedet for at blive kede af det. Ledelsen har indført det her som et besparelsestiltag og er ligeglad med, om vi bruger mere tid på det," siger Øystein Drivenes.
Ingen forbedring efter et halvt år
Ifølge Øystein Drivenes har lægerne fået forklaret, at systemet med en profil af den enkelte læge gradvist vil blive bedre til at talegenkende lægen.
"Men vi har ikke mærket så meget til det. Vi synes ikke, der er nogen forbedring, så vi tror, der er en svaghed i systemet," siger Øystein Drivenes.
Lægekritik var ventet
Hos universitetssygehuset kender projektansvarlig for indførelsen af talegenkendelse, Kari Hestad, udmærket til lægernes skepsis over for systemet. Men erfaringer fra andre steder viser, at lægernes skepsis forsvinder senere i forløbet.
Hun fortæller, at lægernes kritikpunkter især drejer sig om systemets problemer med at genkende småord, som ikke har ret megen lyd, eller ord, hvor der ikke er ret meget forskel på udtalen. Desuden har systemet også svært ved at forstå tal og navne korrekt.
"Sikker kan blive til usikker. Og det er alvorlige ting, som faktisk kan ændre indholdet i dokumentet. Det er lægerne vældigt bekymrede for. De er frustrerede, river sig i håret og er ikke trygge ved det, de sender videre," siger hun.
Imidlertid vidste sygehusledelsen på forhånd, at lægerne ville reagere med skepsis og slå sig i tøjret. Talegenkendelse ændrer nemlig lægernes hverdag meget, forklarer projektlederen.
"Vi vidste, at denne fase ville komme. For talegenkendelsen kræver langt mere af lægen. Men de bliver nødt til at finde deres egne måder at løse det her på," siger hun, og peger på, at frustrationen bunder i mangel på tid.
Kari Hestad fortæller, at lægerne tidligere kunne nøjes med at fokusere på indholdet af diktatet. Men nu skal de både diktere og korrekturlæse samtidig.
"Og så bliver det krævende for lægen. Men så må man finde sin egen arbejdsmetode," siger Kari Hestad, der fortæller, at lægerne som udgangspunkt bruger længere tid på talegenkendte journaler.
Til gengæld slipper de senere for at få opklarende telefonopkald fra kolleger og på at skulle læse op på returnerede diktater, der har ligget i en bunke. Derfor bruger lægen på længere sigt den samme tid på journalisering med og uden talegenkendelse, forklarer hun og peger på resultatet af sygehusets pilotprojekt.
20 procent snyder sig udenom
Ifølge Kari Hestad burde alle læger på sygehuset i princippet bruge talegenkendelse nu. Men sådan er virkeligheden ikke.
Præcis hvor mange, der snyder sig udenom, er der i øjeblikket ikke noget sikkert tal på. Men hun vurderer, at det er mellem 20 og 30 procent, som dikterer digitalt af forskeliige årsager. Eksempelvis på grund af manglende kurser, fordi de er vikarer, eller fordi tidspreset er for højt.
"Nogle læger er jo ganske dygtige til at skrive på tastatur. Og så går det stærkere, hvis de selv skriver," siger hun.
Ifølge Kari Hestad regner universitetssygehuset med at spare 62 lægesekretærstillinger med talegenkendelsen.
"Men vi håber og tror, at vi slipper for fyringer og finder plads til dem i andre job," siger hun.
