Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Danske læger skeptiske over talegenkendelses-it

Region Sjælland indfører talegenkendelse til lægernes journalskrivning for mere end 100 millioner kroner. Lægeforening er skeptisk.

Med en investering på mere end 100 millioner kroner vil Region Sjælland i de næste fire år skifte lægernes båndoptagere ud med talegenkendelse, så lægerne selv skal indtale deres patientjournaler digitalt, som de derefter selv skal rette og godkende.

Systemet er leveret af CSC Scandihealth, og det er baseret på et talegenkendelsesmodul af fra den norske leverandør MaxManus, som også har lagt motor til talegenkendelse hos DR, TV 2 og Folketinget.

Hurtigere journalbehandling

"Den primære gevinst er, at tilgængeligheden til oplysninger om patienter bliver bedre," siger Lars Hagerup, der er udviklingschef hos Sygehus Nord i Region Sjælland om målet med talegenkendelsen.

Han understreger, at projektet ikke skal koste medarbejdere i sundhedsvæsenet. Det handler i stedet om at optimere ressourcerne, og frigive tid til andre opgaver, slår han fast.

"Det handler ikke om, at vi skal ud og spare x-antal sekretærer væk. Det er ikke det, som er vores businesscase," siger Lars Hagerup, som forklarer, at Sygehus Nord har erfaringer fra afprøvning af talegenkendelse på flere afdelinger.

Frygter mindre tid til patienter

Men hos Lægeforeningen frygter man, at udrulningen af talegenkendelsen for mere end 100 millioner kroner vil betyde mindre tid til patienterne, fordi talegenkendelsen misforstår ord, og lægerne derfor skal bruge tid på at rette journalerne selv.

Det fortæller næstformand i Lægeforeningen og formand for foreningens it-netværk, Klaus Klausen.

Han forklarer, at lægerne har, hvad han kalder "en sund skepsis" overfor, hvad besparelsesprojektet i talegenkendelsen består i.

"Det jeg hører fra folk, som prøver det nu, det er, at de ikke er specielt imponerede," siger han.

Vil spare lægesekretærer

Næstformanden vurderer, at hensigten med investeringen i talegenkendelse netop er at spare nogle lægesekretærer, sådan som udviklingschefen benægter.

"Man siger godt nok, at man vil omdefinere deres arbejdsopgaver, men på længere sigt tror jeg, at det handler om at spare lægesekretærer. Hvorfor investere 100 millioner kroner, hvis man ikke regner med senere at få et provenu," siger Klaus Klausen.

Derfor vil Lægeforeningen have dokumenteret, hvor meget lægetid talegenkendelse vil koste.

"Den tid der går, kan nemlig kun tages fra patienterne, medmindre man vil have en situation, hvor lægerne laver lægesekretærarbejde," siger han og uddyber:

"Lægetid er en mangelvare. Det siger patienterne og ventetiderne. Så man vil selvfølgelig gerne have, at lægerne bruger deres tid mest effektivt," siger næstformanden.

Derfor er det ifølge Klaus Klausen vigtigt at få vurderet, om talegenkendelse faktisk effektiviserer, eller om koster lægetid fra patienterne på grund af fejlforståelse og ekstraarbejde med rettelser.

Han peger på, at et ekstra tidsforbrug på fem minutter om dagen på grund af rettelser i talegenkendelsen muligvis ikke gør den store skade. Men hvis lægerne må til at aflyse tider på grund af talegenkendelsen, så er det nok ikke den rigtige vej at vælge med den nuværende teknologi, mener han.

Talegenkende er godt, hvis det virker

"Ideen med talegenkendelse er jo god nok. Men vores foreløbige udmelding er, at lægerne skal regne med at bruge mere tid," siger næstformanden.

Talegenkendelsessystemet misforstår nemlig især i starten ord, som skrives forkert, og derfor skal rettes i den færdige journal, forklarer han.

"Med den teknologi der eksisterer i dag, skal man regne med, at lægen skal bruge mere tid i forhold til at diktere på bånd," siger Klaus Klausen, som fortæller, at denne tid går fra arbejdstiden, som betyder, at lægerne kan lave mindre.

Samtidig viser erfaringerne ifølge næstformanden, at talegenkendelsen er bedst anvendeligt til folk med meget simple, ensartede beskrivelser, hvor man ikke bruger for mange nye ord hele tiden.

Han peger på, at det netop er sådanne afdelinger, nemlig røntgen og patologi, man allerede benytter talegenkendelse.

Han er sikker på, at Region Sjælland vil overveje, hvad systemet koster i produktionstab, hvis lægen er længere tid om at diktere journaler med talegenkendelse.

"Vil man sige, at det ikke gør noget, eller vil man sige, at det er uacceptabelt," spørger han.

Derfor mener Klaus Klausen, at indførelsen af talegenkendelse er et projekt, som skal indføres varsomt.

Samtidig foreslår han, at man måler tidsforbruget af journalskrivning både med og uden talegenkendelse, og vurdere, om udgiften står mål med et eventuelt produktionstab.

"For hvis det betyder, at jeg som læge kan se en til to patienter mindre om dagen, er det så der værd, at jeg selv sidder og dikterer, eller er det for dyr en pris, at jeg bruger lægetid på at rette i talegenkendelsens fejlbehæftede tekst i stedet for at se patienter," spørger Klaus Klausen, som fortæller, at han ikke har nogen personlige erfaringer med talegenkendelse, men hans egen afdeling skal indgå i projektet i Region Sjælland.

Tidsbesparelse svær at vurdere

Hos Region Sjælland fortæller udviklingschef Lars Hagerup, at det er meget svært at sige, hvor meget mindre tid lægerne kommer til at bruge på journalskrivning ved hjælp af talegenkendelse.

Det skyldes, at lægerne i nogle specialeområder taler meget, og derfor har lange beskrivelser, mens andre benytter mere standardiserede vendinger, som går igen. Men fast ligger det, at der er nogle arbejdsgange, som bliver anderledes, forklarer han.

"Derfor skal vi ud på hver enkelt afdeling og lave analyse af arbejdsgangene og tilrettelægge implementeringen, afdeling for afdeling," siger han.

Samtidig bliver det aftalt med hver afdeling, i hvilken takt overgangen skal foregå, og om det overhovedet er muligt at bruge talegenkendelse til journalskrivning i alle funktioner.

"Vi har jo ikke nogen interesse i at gøre det mere besværligt for lægerne. Vi har interesse i at gøre det nemmere for dem," siger Lars Hagerup.

Han fortæller desuden, at planlægningen af implementeringen er i gang. Eksempelvis er arbejdet på et tilhørende undervisningsmiljø på vej. Derfor er det endnu for tidligt at sige, hvornår talegenkendelsen skal indføres på de enkelte afdelinger af regionens 10 sygehuse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere