Erik Bonnerup er kendt for Bonnerup-rapporten fra 2001. Den konkluderede blandt andet, at store it-projekter skal forankres i topledelsen, ellers kører det af sporet. Foto: Torben Klint.

Her er vinderen af Danmarks største it-pris 2010


Publiceret d. 11. marts 2010 kl. 19.15 | Antal kommentarer (1)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
 
 
Erik og Preben Damgaard. Janus Friis. Jesper Balser.

Det er blot nogle af de danske it-navne, der igennem årene har modtaget IT-Prisen. Du kan få overblik over alle de prominente vindere i årenes løb her.

Torsdag aften uddelte IT-Branchen og IDG Danmark igen prisen, og denne gang tilfalder den Erik Bonnerup.

Du kan læse mere om tidligere vindere af IT-Prisen her.

Senest har den i dag 71-årige Erik Bonnerup gjort sig bemærket i it-verdenen som formand for Højhastighedskomiteen, som forhenværende videnskabsminister Helge Sander nedsatte sidste år.

Det kan du læse mere om her.

"Den røde tråd i Erik Bonnerups lange karriereforløb er et vedholdende, skarpt og samtidig konstruktivt fokus på, hvordan vi sikrer kvalitet, effektivitet og nytænkning i den offentlige sektor. Meget ofte med it som omdrejningspunkt," lyder det blandt andet fra priskomiteen.

Da Bonnerup rystede offentlige it-projekter
Erik Bonnerups største bidrag til it-verdenen er måske den såkaldte Bonnerup-rapport, som rettede et kritisk blik imod store it-projekter i det offentlige.

En af konklusionerne i rapporten var blandt andet, at det offentlige skal forankre it-projekterne i ledelsen, hvis de ikke skal køre af sporet.

"Det er ledelsen, der kan prioritere, hvad man skal have, og hvad man godt kan undvære eller udskyde til fase to eller tre", fortæller Erik Bonnerup i dag til Computerworld

Det var Teknologirådet, som i sin tid efter opfordring kontaktede Erik Bonnerup for at høre, om han havde et forslag til et område, som var værd at undersøge, hvilket du kan læse mere om her.

Og det havde han.

"Jeg skrev til Teknologirådet, at det kunne være interessant at se på, om det gik galt, og hvorfor det gik galt i store offentlige it-projekter," siger han.

Det var på et tidspunkt, hvor de første historier om løbske it-systemer i det offentlige dukkede op.

"Jeg fik melding tilbage om, at de fandt det spændende, og de ville gerne have, at jeg blev formand for sådan en arbejdsgruppe, der skulle lave det med bistand fra sekretariatet i Teknologirådet," fortæller han.

Du kan læse, hvad tidligere videnskabsminister Helge Sander (V) og en række andre af it-danmarks topfolk mener om Erik Bonnerup her.

Med fokus på it-forandringer
Erik Bonnerup stoppede i 2000 som administrerende direktør for Danica, som havde været igennem store forandringer med nye it-systemer.

"Jeg skrev på baggrund af, hvad jeg havde oplevet hos Danica omkring konstruktionen af store systemer, hvad der kunne gå galt, og hvilke erfaringer jeg havde gjort mig. Anbefalingerne i rapporten er jo baseret på, hvad jeg og de andre i udvalget selv har gjort af erfaringer og fejl," siger Erik Bonnerup.

Barrierer i det offentlige
En anden anbefaling i rapporten var, at der skulle etableres et rejsehold, som det offentlige kunne trække på, når de store it-projekter blev sat i gang.

I dag undrer han sig over, at det aldrig rigtig er blevet udmøntet.

"Jeg har aldrig kunnet begribe, at man ikke laver nogen små følgegrupper, når man laver de store systemer. Det kunne være grupper med folk, der har prøvet det i eksempelvis det private erhvervsliv. Mit indtryk er, at de gerne vil, men det har der ikke været stemning for," siger han.

En af barriererne er ifølge den tidligere departementschef i Finansministeriet embedsmændene, som vælger at gå for meget enegang, og politikerne, der giver dem lov til det, lyder et andet kritikpunkt.

Se alle vinderne af IT-Prisen her.

Fortsættes ...
« forrige side
1 2






Kommentarer - Debatoversigt


Her - det mest linkede ord på nettet
1 indlæg

Bare et lille hjertesuk til CWs journalister med udspring i en af mine kæpheste:

Måske i 1990'erne, da mange var uvante med at skrive til nettet, men i 2010 er "Her" stadig det mest linkede ord, som denne artikel fint er et eksempel på.

Disse linkede fragmenter, siger ikke meget om hvad der reelt linkes til: "løb her", "IT-Prisen her", "om her", "om her", "Erik Bonnerup her".

Måske skulle CW journalisterne tage et kursus i at skrive til nettet ?

Lige et citat fra Jakob Nielsens Alertbox i 2005:

"...Explain what users will find at the other end of the link, and include some of the key information-carrying terms in the anchor text itself to enhance scannability and search engine optimization (SEO). Don't use "click here" or other non-descriptive link text..."

ahh det lettede - fortsat god dag!

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Facebooks kommende gigant-børsnotering vil udløse milliard-formuer til mange mennesker. Se her, hvem der kommer til at score kassen - inklusive en verdensberømt rocksanger.
9. februar 2012 kl. 15.59 | læs »

Der er ikke hold i påstanden om sikkerhedsproblemer i forbindelse med bankkunders login uden brug af NemID, lyder det fra Nykredit Bank.
9. februar 2012 kl. 13.40 | (2) | læs »

I al stilhed har Google lanceret et program, hvor selskabet vil betale brugerne for at lade Google snuse rundt i deres browseraktiviteter.
9. februar 2012 kl. 12.59 | (1) | læs »

"Et af de største enkeltstående it-projekter i KMD siden kommunalreformen". Sådan betegner KMD selv dette it-projekt, som over 100 KMD-folk foreløbig har været inde over.
9. februar 2012 kl. 07.00 | læs »





Ledige it-job på Jobworld

Systemudvikler
Danske Bank


Support Professional
Milestone Systems A/S



 
 
White papers
En lang række virksomheder er blevet afhængige af en bred vifte teknologier, der bl.a. skal være...

Få i denne Computerworld Guide seneste nyt om, hvordan business intelligence spiller en større og...

Som medlem af råd, nævn, udvalg eller virksomhedsbestyrelser modtager man ofte store mængder...

 


Mest læste seneste uge

For under 100 millioner svenske kroner har svenskerne løst politiets it-problemer. I Danmark er budgettet sprængt med mere end 100 procent.

#Fail - sådan skal du ikke gøre. Se hvordan store virksomheder klokker i det på Facebook og Twitter.

Er du klædt på til succes, eller spiller tøjet ingen rolle på din arbejdsplads? Læs her, hvordan danske it-medarbejdere går klædt i virksomheder som Mærsk, Google og i en lille dansk kommune.

CSC mister sin største privatkunde i Danmark. Hundredvis af CSC-ansatte kan blive berørt.

Med 4G kommer du voldsomt hurtigt på nettet med mobilt bredbånd. Men hvilken udbyder skal du vælge?