USA afslører tophemmeligt cybersikkerheds-projekt

Den amerikanske præsidents administration har valgt at offentliggøre dele af det tophemmelige milliardprojekt Comprehensive National Cybersecurity Initiative.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Comprehensive National Cybersecurity Initiative (CNCI), der blev indledt under Bush-administrationen som en del af et større projekt, skal forsvare amerikanske interesser i cyberspace.

Barack Obamas administration har nu offentliggjort et PDF-dokument med detaljer om initiativet på hjemmesiden Whitehouse.gov. Nogle af detaljerne i det fem sider lange dokument er allerede kendte, men en del af materialet er helt nyt.

Papiret fortæller for eksempel, at regeringen arbejder med at udvikle en ny generation af sikkerhedssystemer til forebyggelse af udefrakommende indtrængning under navnet Einstein 3. På samme måde viser dokumentet, at regeringen er i gang med at udvikle en cyberstrategi omhandlende kontraspionage i forhold til trusler fra oversøiske fjender.

Administrationens beslutning om at offentliggøre informationer fra det 12-delte program blev annonceret under sikkerhedskonferencen RSA af Howard Smith, der for nyligt blev udnævnt til rådgiver i spørgsmål om cybersikkerhed for det hvide hus.

Under keynote-præsentationen fortalte Howard Smith, at regeringen har valgt at gå bort fra det hemmelighedskræmmeri, der har præget CNCI-projektet i de seneste to år, som en del af sin overordnede gennemsigtigheds-strategi.

Tiltaget er vigtigt for det partnerskab mellem den private sektor og regeringen, der er en forudsætning for bekæmpelsen af cyber-trusler, sagde han.

"Gennemsigtighed og partnerskab er koncepter, der går hånd i hånd," sagde Howard Smith under konferencen.

Regeringens beslutning om delvist at løfte sløret for CNCI-planerne vil efter al sandsynlighed blive hilst velkommen af sikkerhedseksperter. Selv om det offentliggjorte dokument ikke indeholdt mange specifikke detaljer, så tilbyder det i det mindste en indsigt i, på hvilke områder regeringen vil bruge sine mange penge til cybersikkerhed i løbet af de kommende år.

Som det også tidligere er kommet frem, skal alle myndighederne konsolidere eksterne access points, heriblandt dem til internettet, som en del af forsøget på at reducere sårbarheden over for internet-trusler.

Det betyder, at 4.300 eksterne forbindelser skal konsolideres, så antallet kommer ned på 100 i stedet. Det konsoliderede netværk vil derefter blive overvåget af en opdateret version af sikkerhedssystemet Einstein.

Globale forsyningskæder skal beskyttet

Den nye version af Einstein, Einstein 2, vil anvende signatur-baserede sensorer til at inspicere den indgående internet-trafik og spore ondsindet indhold.

Det dokument, der blev offentliggjort i denne uge, afslører, at regeringen desuden er i fuld gang med at udvikle Einstein 3, som er baseret på teknologi, der er udviklet af efterretningstjenesten National Security Agency.

The Department of Homeland Security kører for øjeblikket den nye teknologi på forsøgsbasis, og systemet forventes at blive brugt af US-CERT ('U.S. Computer Emergency Response Team') til forebyggelse af udefrakommende indtrængning i regeringens computersystemer.

Den amerikanske regering er desuden i gang med at udvikle en strategi for forebyggelse af "afbrydelser og angreb" af USA's cyber-værdier. Målet for indsatsen er at øge sandsynligheden for tidlige advarsler og udvikle et effektivt modsvar til angreb mod national og kritisk infrastruktur.

Et andet af CNCI's nøgle-programmer fokuserer på at beskytte globale forsyningskæder fra cyber-angreb.

CNCI blev oprettet under præsident Bush i januar 2008 under direktivet 'Homeland Security Presidential Directive 21'. Det er skabt til at øge myndighedernes mulighed for at spore og reagere på cyberangreb på en langt mere effektiv måde end tidligere.

Det hemmelighedskræmmeri, der har omgivet programmet, har, sammen med det faktum, at efterretningstjenesten National Security Agency (NSA) er indblandet i projektet, skræmt mange lovgivere, privacy-forkæmpere og sikkerhedseksperter.

I løbet af de sidste 18 måneder er der gentagne gange blevet krævet mere åbenhed i forhold til projektet. En stor del af modstanden er opstået med baggrund i det, mange ser som en udvidelse af NSA's beføjelser i forhold til nationale cybersikkerheds-spørgsmål.

I sidste måned lagde en gruppe af privacy-forkæmpere i organisationen Electronic Privacy Information Center (EPIC) for eksempel sag an mod NSA med det formål at tvinge efterretningstjenesten til at afsløre detaljer om organisationens engagement i nationale cybersikkerheds-spørgsmål under CNCI.

EPIC har tidligere krævet informationer af NSA i henhold til den såkaldte 'Freedom of Information Act'. Det er endnu for tidligt at afgøre, hvorvidt de nye informationer er tilstrækkelige til at fjerne de bekymringer, CNCI har været anledning til.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Bluecircle

    Partiklerne ingen taler om: Den oversete risiko i datacentre og serverrum

    Støv, fibre og metalliske partikler kan påvirke både uptime, levetid og driftssikkerhed. Derfor arbejder flere datacentre systematisk med contamination control.

    Mibau Stema Danmark A/S

    ERP Analyst at Mibau Stema Group

    Sydjylland

    Mibau Stema Danmark A/S

    ERP Analyst at Mibau Stema Group

    Uspecificeret arbejdssted

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger teknisk specialist/IT-tekniker

    Københavnsområdet

    PensionDanmark

    AI Engineer

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS