Skolestyrelsen freder COWI på trods af test-kaos

I går trak Skolestyrelsen stikket til systemet bag de nationale skole-test, fordi COWI ikke kunne få det til at fungere. Nu skal COWI have arbejdsro, lyder det fra Skolestyrelsen.

Artikel top billede

Elever, lærere, forældre og politikere landet over raser, efter at systemet til de nationale skole-test i denne uge - igen - røg ind i problemer.

Det fik Skolestyrelsen til at aflyse testene indtil videre, så leverandøren af systemet, COWI, kan finde frem til en løsning på de alt for lange svartider, som piner de i forvejen eksamens-svedende elever.

Indtil videre tør COWI ikke komme med en forklaring - eller en løsning - men det får ikke Skolestyrelsen til at true med bål og brand.

"Vores fokus lige nu er udelukkende at få testene op at køre igen," siger direktør i Skolestyrelsen, Martin Isenbecker, til Computerworld.

"Testene har kørt hele efteråret, hvor der er blevet afviklet 200.000 test ude på skolerne på frivillig basis, og forud for det er gået en pilot-fase med diverse afprøvninger, og fra den 15. februar og indtil i mandags er der blevet afviklet test planmæssigt, indtil vi koblede læsetestene på."

"Vi oplevede lange svartider, og vi besluttede så at lade være med at tage nogen chancer og at sætte testene på hold, indtil COWI har fundet en løsning," siger Martin Isenbecker.

Hvor overbevist er du om, at systemet nok skal komme til at fungere perfekt fremadrettet?

"Man kan sige, at vi jo har set det fungere, og det er blandt andet på den baggrund, at vi kunne melde det klar. Vi har set det fungere i en pilotfase, og vi har set det fungere i den frivillige periode, og så har vi fået en klarmelding fra Cowi. Så det er den sikkerhed, som vi har," siger Martin Isenbecker.

Har tidligere uddelt dagsbøder

COWI, der står i spidsen for test-systemet, som også VIA, @ventures og CSC har været med til at udvikle, blev i maj 2009 opkrævet en bod 15.000 kroner om dagen, fordi systemet ikke fungerede i overensstemmelse med kontrakten med Skolestyrelsen.

Martin Isenbecker vil dog endnu ikke tage stilling til, om noget lignende kan komme på tale igen.

"Vi er slet ikke nået til at se på, om det her skal have nogle konsekvenser for COWI. Lige nu fokuserer vi udelukkende på at få systemet til at fungere, og så tager vi det andet i næste omgang."

Et bump på vejen?

Martin Isenbecker mener, at det mest hensigtsmæssige i situationen med de lange svartider var at sætte testene på standby.

"Mit job er at stille et velfungerende system til rådighed for skolerne og eleverne og at sikre, at vi tager de hensyn til skolerne og eleverne, som vi kan."

"Det er det, vi har prøvet at gøre ved at sætte systemet på hold midlertidigt, så der ikke er nogen, der bliver udsat for dårlige oplevelser med systemet."

Det er langt fra første gang, at der har været problemer med de digitale test i Folkeskolen.

I sommer erkendte systemleverandøren COWI, at det var muligt at snyde med besvarelserne i folkeskolens digitale afgangsprøver.

Sidste sommer floppede den digitale generalprøve, og for to år siden ramlede det hele sammen for hundredvis af elever, der sad midt i eksamen.

Det har foreløbigt kostet over 100 millioner kroner at udvikle de nationale test, og skal man tro Skolestyrelsen, er der ikke tale om, at de er blevet spildt på et ubrugeligt system.

"Jeg håber, at det her er et bump på vejen, og at det bliver hurtigt løst. Men jeg er jo i den situation, at jeg er nødt til at afvente COWI's tilbagemelding, og også i et eller andet omfang give dem den arbejdsro, der skal til for at sikre, at systemet kommer til at fungere," siger Martin Isenbecker.

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S