IE-valget mellem 12 browsere øger sikkerhedsrisiko

Valget mellem 12 browsere i Internet Explorer kan give flere sikkerhedsproblemer, fordi hovedparten af selskaberne har lånt teknologi fra de store, kendte internetbrowsere.

Artikel top billede

Det snarlige valg mellem fem relativt velkendte og syv forholdsvis ukendte browsere øger risikoen for at få vira og andre ubehageligheder ind på sin computer.

Det vurderer to sikkerhedseksperter, som Computerworld har talt med.

"De syv ukendte browsere bruger jo i høj udstrækning teknologi fra Firefox og Internet Explorer."

"Derfor kan der være en masse nedarvede sårbarheder, indtil vi reelt finder ud af, hvordan de syv ukendte browsere bliver sikkerhedsopdaterede," forklarer direktør Peter Kruse fra CSIS Security Group.

Teknologinedarvingen stammer fra renderingsmotoren i især Firefox og Internet Explorer, og Peter Kruse forklarer, at lapningen af huller i endnu flere browsere givetvis vil betyde ekstraarbejde for it-afdelingerne.

"Allerede nu er patchningen er stort problem med relativt få browsere. Og det bliver jo ikke mindre komplekst, når man får endnu flere valgmuligheder indbygget i Explorer," påpeger Peter Kruse.

Han er derfor sammen med en række kolleger begyndt at teste de syv ukendte browsere: Avant, Slimbrowser, K-Meleon, Flock, Maxthon, Sleipnir og Greenbrowser.

Det, som sikkerhedsfolkene i første omgang koncentrerer sig om, er eventuelle åbenlyse sikkerhedsproblemer og opdateringshastigheden fra en sikkerhedsbrist bliver rapporteret, til der findes en lappeløsning på problemet.

EU har ikke svar på sikkerhed

Browserudvælgelsen er ifølge EU sket på baggrund af de 12 mest populære browsere til Windows-operativsystemet.

På spørgsmålet om, hvorvidt de alle er sikre, skriver EU i en pressemeddelelse:

"Alle web-browserne på valglisten som eksempelvis Mozilla Firefox, Google Chrome, Apple Safari og Opera er alle med, fordi de er iblandt de tolv mest brugte browsere i Europa."

Det svar synes sikkerhedskonsulent Thomas Jensen fra FortConsult er noget vattet.

Han hæfter sig i stedet ved, at alle browsere er skrøbelige i større eller mindre omfang.

"EU svarer jo ikke på de reelle sikkerhedstrusler, og om der er hurtige opdateringstider for opdagede sårbarheder. Eksempelvis Internet Explorer og Firefox kommer der jo jævnligt opdateringer til, derimod er det straks mere tvivlsomt, hvor ofte det sker for de mere eksotiske browsere," forklarer Thomas Jensen.

Han vil til almindelige forbrugere foreslå at holde sig til de velkendte browsere, når de bliver præsenteret for valget mellem de 12.

"It og religion hænger jo sammen, men jeg ville personligt helt sikkert vælge en browser med regelmæssige opdateringer. Uden at favorisere nogen ville jeg derfor vælge en af de fem største," siger Thomas Jensen.

Annonceindlæg fra Barco

Hvorfor enkelhed er den stille drivkraft bag succes på hybride arbejdspladser

Hvordan usynlig teknologi forvandler sikkert hybridarbejde til en daglig virkelighed

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Solution Manager til Cyberdivisionen

Københavnsområdet

TD SYNNEX Denmark ApS

Networking Presales Specialist

Københavnsområdet

STELLA CARE ApS

Frontend- og app-udvikler (AI-Native)

Københavnsområdet

Paychex Europe

Product Manager, AI & Shared Capabilities

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S