ITB: Uheldigt hvis billig sundheds-it fremstår bedst

Den stærkt omdiskuterede McKinsey-rapport om sundheds-it indeholder langt mere end det, som debatten er endt med, mener formanden for IT-Branchens sundhedsudvalg.

Artikel top billede

De danske regioner er stærkt utilfredse med, at en ny rapport fra McKinsey om sundheds-it efterlader det indtryk, at billigst er bedst. Rapporten konkluderer, at regionerne kan spare op mod en halv milliard kroner, hvis de effektiviserer.

Det forholder sig dog anderledes, mener Freddy Lykke, der er formand for IT-Branchens udvalg for sundheds-it. Han finder det uheldigt, hvis folk får det indtryk, at billigst er bedst.

"Rapporten får den vinkel, at des færre omkostninger, des bedre. Jeg tror slet ikke, at det er intentionen med rapporten. McKinsey skriver i rapporten, at der skal investeringer til for at nedbringe de løbende omkostninger, og det er vi fuldstændig enige i," siger Freddy Lykke.

På sigt kan det nemlig godt betale sig at køre helt nye systemer ind, påpeger han.

"Hvis man ser på mange af de nye løsninger, så er de typisk billigere i drift end mange af de løsninger, der er i brug i dag," siger Freddy Lykke, som også er administrerende direktør i CSC Scandihealth.

Tid til konsolidering

McKinsey fremhæver i rapporten, at regionerne kan hente gevinster ved at skære ned på antallet af patient-systemer. Eksempelvis har Region Midtjylland og Region Syddanmark begge ni systemer til at administrere patienter og deres journaler.

Tiden er ifølge Freddy Lykke også moden til, at regionerne nu igangsætter en konsolideringsproces, hvor regionerne sorterer nogle af systemerne fra. Men med forbehold.

"Vi støtter ikke et synspunkt, der siger, at man bare skal vælge ét system. Vi ser det som fornuftigt med en flerleverandør-strategi, så der måske er to leverandører per område, fordi vi på den måde har konkurrence og undgår, at nogle sidder alene på et område," forklarer han.

En anden af rapportens observationer er, at regionerne ikke er gode nok til at samarbejde på tværs af de regionale grænser. For nylig imødekom regionerne denne kritik ved at oprette et fælles it-samarbejde under navnet RSI.

"Jeg tror, at det havde været urealistisk, hvis regionerne fra deres første dag både skulle konsolidere amter til regioner og samtidig skulle koordinere på tværs af regionerne. Man skal have respekt for strukturreformen, og derfor mener jeg, at timingen er rigtig nu," siger Freddy Lykke.

McKinsey-rapporten blev mødt af kraftig kritik fra regionerne, mens finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) ser den som et eksempel på, at regionernes sundheds-it kan blive endnu mere effektiv.

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Netcompany A/S

IT Consultant

Københavnsområdet

Forsvarets Efterretningstjeneste

Tekniske analytikere med forståelse for netværk

Københavnsområdet

Quadsat ApS

Software Developer

Fyn

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS