Microsoft-udvikler vinder årets Turing Award

Computerbranchens Nobel-pris, A.M. Turing Award, går til en Microsoft-udvikler, der har opfundet mange af de pc-ting, som vi i dag slet ikke tænker over.

Artikel top billede

67-årige Charles P. Thacker, kaldet Chuck, begyndte i Xerox Palo Alto Research Center (PARC), hvor han byggede en prototype på en desktopcomputer.

Computerbranchens svar på Nobel-prisen, A.M. Turing Award, er blevet tildelt Microsoft-udvikleren Charles P. Thacker for hans arbejde med den netværksbaserede personlige computer.

A.M. Turing Award er tidligere gået til en kendt
it-dansker. Det skete i 2006, og det kan du læse mere om her.

Charles P. Thackers arbejde med pc'en går mange år tilbage. Han byggede i 1974 - da han var ansat i Xerox' udviklingsafdeling - en prototype på en desktopcomputer.

Den fik navnet 'Alto', og den kan du læse mere om her.

Banebrydende opfindelse

'Alto'-computeren var dengang banebrydende og flere af de ideer, der blev udmøntet i computeren, er siden blevet en del af fundamentet for den moderne pc.

De tæller eksempelvis den fjernsynsagtige skærm, en grafisk brugergrænseflade og en såkaldt WYSIWYG (what-you-see-is-what-you-get) tekst-editor.

Charles P. Thacker stod for hardwaredelen af Alto-computeren, mens Butler Lampson stod for softwaredelen.

Alto-computeren var relativ nem at bruge, og Xerox-udviklerne smuglede den ofte ud af Xerox-bygningerne for at stille den til rådighed for 'almindelige' mennesker. Således blev den blandt andet brugt til at skrive en Ph.d.-afhandling.

Selv mener Charles P. Thacker, at den virkelige milepæl var, at der var et helt system bag Alto-computeren.

"Vi havde computerne, netværket, laserprinterne og serverne koblet sammen, og det var faktisk det virkelige gennembrud: At vi var i stand til at sætte et helt system sammen," siger han.

29 patenter

Den innovative Charles P. Thacker høster også anerkendelse for sit arbejde med at udvikle Ethernet, ligesom han stod bag en stribe tidlige prototyper af multiprocessor-arbejdsstationer og tablet-pc'er.

I dag arbejder Charles P. Thacker med computer-arkitektur i Microsofts udviklingsafdeling i Silicon Valley.

Han ejer 29 patenter - alle sammen på computersystemer og netværk.

Prisen udløser en kontant præmie på en kvart million dollar.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo