Ingeniørerne kåret som Danmarks stærkeste it-team

It-afdelingen i ingeniørforeningen IDA er årets vinder af den prestigefyldte It Pro Team Award. Læs her, hvorfor valget faldt på dem.

Artikel top billede

"Det har været en lang rejse, hvor vi har ændret hele måden at drive it på. Mit team har været utrolig dygtige og har udviklet sig meget," siger Lars Aagaard, it-direktør i ingeniørforeningen IDA.

Han er den stolte leder i front for den 12 mand store it-afdeling, der har vundet It Pro Team Award, som Microsoft i år uddeler for tredje gang.

Vinderteamet er blevet udvalgt af en fem mand stor dommerkomité, som blandt andre tæller Computerworlds egen chefredaktør, Jan Horsager.

Jørgen Bardenfleth, der er administrerende direktør i Microsoft, er også blandt dommerne, og for ham var det klart, hvorfor valget faldt på IDA's it-afdeling.

"De er meget proaktive og gode til at tænke i nye løsninger og derved understøtte forretningen optimalt," forklarer han.

Ambitiøse målsætninger

Jørgen Bardenfleth roser også teamet for at være ambitiøst og stille store mål for sig selv. Blandt andet har målsætningen hos IDA siden 2007 været:

"I 2012 er IDA blandt verdens bedste til it-understøttelse af forretningsmæssige processer i en administrativ servicevirksomhed."

"IDA skyder rigtig højt og er meget ambitiøse, men arbejder samtidig efter deres eget pragmatiske motto: Vi skal være lidt bedre i morgen, end vi var i går," siger Jørgen Bardenfleth

Jacob Fink, der er konsulent for Rambøll og tidligere redaktør af Rambøll-udgivelsen 'IT i Praksis', har også siddet i dommerkomiteen. Han er ligeledes imponeret af den måde, som it understøtter forretningsprocesserne i IDA.

"Det centrale i IDA's succes med brugen af it er den stærke it-afdeling, hvor teamet har været dygtige til - på et helt grundlæggende niveau - at sætte sig ind i processerne i de enkelte afdelinger," forklarer Jacob Flink.

"De har påtaget sig den rolle og har været gode til at tilbyde deres kompetencer aktivt og til at være bindeleddet mellem de forskellige afdelinger i foreningen," siger han videre.

Se overrækkelsen her: It Pro Team Award 2010

Læs hvorfor prisen uddeles:
Microsoft-chef: Hverdagens helte skal påskønnes

Læs også om sidste års vinder: Bornholmsk it-afdeling vinder IT Pro Award

Du kan læse meget mere om it-teamet hos IDA og om nøglen til organisationens succes i den trykte udgave af Computerworld den 19. marts.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS