Politiets største brølere: Hvor er IT Factory-pengene?

To hovedpersoner er bag lås og slå, men et tilbagekig på IT Factory-skandalen viser, at politiet ikke har været ufejlbarlige under optrevlingen af milliard-svindlen, hvor 200 millioner fortsat savnes.

Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

Politiet har netop meddelt, at det dropper sigtelsen mod to nordmænd, der handlede med IT Factory i stor stil.

Dermed er status, at Stein Bagger og hans samarbejdspartner Mikael Ljungman fik syv års fængsel i erhvervsskandalen, der er blevet kaldt danmarkshistoriens største.

Også voldsigtelser droppet

Tidligere under sagen opklaring har politiet også måttet droppe andre sigtelser. 

Blandt dem en sigtelse mod Stein Bagger for vold mod investor og medejer af IT Factory Allan Vestergaard. Det samme blev en sigtelse mod en HA-relateret person.

Dermed ser det unægteligt ud til, at drabsforsøget på Allan Vestergaard, der blev slået med en hammer i hovedet i Farum kort inden it-fabrikkens kollaps, vil forblive uopklaret i politiets sagsarkiv.

Historien er beskrevet her.

Serie-løgner tilstod

Undervejs har der også været kritik af politiets strategi. Blot seks måneder efter skandalen brød ud i december 2008, fik anklagemyndigheden en lyndom i hus mod Stein Bagger.

En tilståelsessag, hvor ingen vidner blev ført under vidneansvar, førte til en fængselsdom til den tidligere it-direktør på syv år.

Anken mod politiets strategi var, at man for ensidigt lod sagen blive belyst af en notorisk serieløgner.

Kunne vidner med et vidneansvar hængende over hovedet have kastet mere lys over den komplekse sags mange løse ender?

Læs mere om det her.

Politiet har selv fremført ressource-argumentet i sit forsvar af strategien.

Kort sagt er afvejningen, ifølge politiet, hvor meget tid man skal bruge på sagen i forhold til udbyttet i den anden ende.

Bagger udstillede politi-strategi

Under alle omstændigheder tyder meget på, at ikke alle de kriminelle forhold i sagen er blevet afdækket.

Lidt pudsigt er det blevet konkluderet af Retten i Lyngby, der idømte Stein Bagger syv års fængsel, at der foregik kriminelle handlinger tidligere end Baggers dom viser.

Efter Stein Baggers sag i Retten i Lyngby skulle hans nu tidligere kone, Anette Uttenthal, samme sted forsvare sin ret til at beholde de mange smykker, hun havde fået af Stein Bagger.

Men da nogle af smykker var købt for penge fra bedrageriet i IT Factory, ville anklagemyndigheden havde smykkerne konfiskeret.

Selvom Stein Bagger i retten kun blev dømt for at have svindlet i perioden efter januar 2006, så konfiskerede den samme ret smykker givet i år 2005.

Begrundelsen var, at man ikke kunne se en fornuftig forklaring på Stein Baggers indkomst i 2005.

Og retten fandt det ikke sandsynliggjort, at gaverne fra dengang "er erhvervet på lovlig måde eller for lovligt erhvervede midler," lød det i rettens afgørelse i Anette Uthenthal-sagen.

Under grundlovsforhøret efter Stein Baggers tur til Dubai og USA sagde den nu dømte direktør i øvrigt selv, at svindlen startede i 2004, men han ændrede siden forklaring.

Stein Bagger har selv prikket til problematikken i den senere retssag mod Mikael Ljungman.

Her blev det drøftet, hvor mange gange Stein Bagger havde forfalsket underskrifter. Anklageren sagde, at ikke alle forhold var medtaget i Stein Baggers tilståelsessag.

Det fik Stein Bagger til at sige:

"Så forstår jeg ikke, hvorfor I ikke tog dem med."

Glemte at hente GPS i USA

Af de mere åbenlyse politi-fejl undervejs i optrevlingen af sagen har været det forhold, at det danske politi aldrig fik hentet GPS'en i den bil, som Stein Bagger kørte tværs over USA i.

Den kunne ellers havde afsløret, hvor Stein Bagger kørte hen og måske endda kaste lys over, hvad han i det hele taget foretog sig under sin flugt.

Du kan læse historien her.

Undlod at tjekke spor fra Baggers mails

Andre potentielle vigtige beviser og spor er heller ikke blevet gennemgået systematisk af politiet.

Således udtalte tydeligt frustrerede efterforskere, at de gerne ville have gennemgået spor, som der måtte være i forbindelse med gennemgang af Stein Baggers mange mails.

Men det blev ikke gjort, oplyste efterforskerne.

"Derfor føler jeg i dag, at jeg rent fagligt ikke er nået til bunds i sagen. Det er ikke så tilfredsstillende," sagde en medarbejder hos politiet.
 
Historien blev beskrevet i politiets eget fagblad.

..og pengene?

På bundlinien af politiets egen evaluering spøger sikkert et nok så stort og vigtigt spørgsmål.
 
Hvor er pengene?

I de to år, der er gået siden svindlen blev afsløret, har flere været på sporet af de 200 millioner kroner, der stadig savnes.

På et tidspunkt kunne man i dagbladet Børsen læse, at politiet med hjælp fra det amerikanske forbundspoliti, FBI, havde identificeret ikke mindre end 162 millioner kroner af de forsvundne svindel-millioner.

Politiet havde i al hemmelighed fået Retten i Lyngby til at blåstemple beslaglæggelsesordrer på forskellige konti i USA, skrev avisen.

Siden måtte kurator Boris Frederiksen ud i noget, der unægteligt lignede et tilbagetog.

Til Jyllands-Posten forklarede han, at "det er sådan, at vi ved, hvor en stor del af de manglende 200 millioner kroner er".

Kuratoren forklarede, at pengene er kanaliseret ud via Mikael Ljungmans svenske selskaber til hans amerikanske selskaber.

Men kurator vidste ganske enkelt ikke, hvor pengene er nu.

"Fordi sporet simpelthen er for uklart," sagde han til Jyllands-Posten.

Det får unægteligt en mail til Mikael Ljungman fra hans samarbejdspartner Carl Freer til at stå i et specielt lys.

I mailen, som Børsen har læst, og som blev afsendt inden Ljungmans retssag, skriver Carl Freer, at hvis han stod over for de samme problemer som Mikael Ljungman:

"...ville jeg købe 30 gode bøger og derefter komme ud til en formue serveret på et sølvfad".

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

29. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

Vlad-Andrei Fagarasan

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

Sarah Strøyer Hove

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

Jacob Holm Jensen

Netip A/S

Rethink Cybersecurity Advisory har pr. 1. juli 2026 ansat Michael Nyboe Engelrud som Associeret Partner & Senior Advisor. Han skal især beskæftige sig med spændingsfeltet mellem Informationssikkerhed og ansvarlig AI, Governance, Risk & Compliance og IT Beredskab. Han kommer fra en stilling som Principal Management Consultant hos Devoteam A/S. Han er uddannet AI Navigatør, certificeret i AI Transformation, Crisis Management med fundament i Computer Science. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse, rådgivning, Databeskyttelse og Digital transformation. Nyt job

Michael Nyboe Engelrud

Rethink Cybersecurity Advisory