Tung software årsag til milliarder af skrottede pc'er


Publiceret d. 17. marts 2010 kl. 10.01 | Antal kommentarer (4)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Computerworld News Service: Antallet af pc'er, der smides ud, kan nå op på 2,4 milliarder i 2013, oplyser Nottingham Universitet.

Undersøgelsen "Software marketing and e-waste: Standards for Sustainability" fra universitetets handelshøjskole afslører, at det ubønhørlige pres på forbrugerne for at opgradere deres software er medvirkende til at øge mængden af skrottede pc'er.

Professor Peter Swann forklarer, at mange computere, der ellers fungerer upåklageligt, gøres forældede af nye versioner af software, der dræner systemets ressourcer i en proces, der beskrives som "software bloat" eller oppustet software.

"Den væsentligste løsning på problemet med pc-elektronik-skrot er, at udviklerne og marketings-folkene dropper strategier, der giver oppustning og tvungen opgradering," fremhæver Swann.

Han mener, at introduktionen af en branchestandard, der "modvirker sådanne dysfunktionelle tilgange" vil blive taget godt imod af både leverandører og forbrugere.

Moores lov bærer en del af skylden
Moores Lov - teorien om at en computerchips regnekraft fordobles hvert andet år - har ifølge Swann ført til, at softwareudviklere skaber programmer, der kræver mere processorkraft og hukommelse end strengt nødvendigt.

Som nogle af de store medvirkende årsager til den stigende mængde elektronik-skrot peger han på, at mange pc'er sælges med enorme mængder præinstalleret software, der overbebyrder dem, og behovet for regelmæssigt at downloade sikkerhedsopgraderinger.

Undersøgelsen fremhæver også, at kun omkring halvdelen af alle pc'er, der nogensinde er blevet solgt, stadig er i brug, hvilket viser, at forbrugerne har problemer med at finde konstruktive måder at udnytte ældre maskiner på.

"Det kan godt være, at det ligner hjælpearbejde at sende gammelt it til udviklende lande, men det dømmer de pågældende lande til en evig mangel på konkurrenceevne," forklarer han.

"Selv velgørenhedsorganisationer, der genbruger gamle computere ved at sende dem til skoler i de mindst udviklede lande, er nødt til at sætte nedre grænser for, hvad de kan tage imod."

Oversat af Thomas Bøndergaard




Kommentarer - Debatoversigt


jaja - brug Linux
4 indlæg

Jeg gentager nok mig selv, men man kan altså i rigtigt mange tilfælde genbruge maskinerne med Linux. 5 år gamle bærbare kører fint med nogen af de nyeste Linux-versioner, og det er fejl på maskinen, og ikke manglende ydeevne der får mig til at smide dem ud. Også som hjemmeserver, fil, print mv kan en gammel maskine gøre fint gavn med Linux.

Hvis folk i ulandene bruger Linux på ældre maksiner kommer de ikke nødvendigvis bagud, men i mange tilfælde kommer de forud for i-landene. De springer et udviklingstrin over, og får mulighed for at selv få styr på systemerne.

men der står nok mange pc-er rundt omkring på lofterne der ville kunne få nyt liv ved at man lagde Linux på dem.

Keld Simonsen skrev:
Jeg gentager nok mig selv, men man kan altså i rigtigt mange tilfælde genbruge maskinerne med Linux. 5 år gamle bærbare kører fint med nogen af de nyeste Linux-versioner, og det er fejl på maskinen, og ikke manglende ydeevne der får mig til at smide dem ud. Også som hjemmeserver, fil, print mv kan en gammel maskine gøre fint gavn med Linux.

Hvis folk i ulandene bruger Linux på ældre maksiner kommer de ikke nødvendigvis bagud, men i mange tilfælde kommer de forud for i-landene. De springer et udviklingstrin over, og får mulighed for at selv få styr på systemerne.

men der står nok mange pc-er rundt omkring på lofterne der ville kunne få nyt liv ved at man lagde Linux på dem.


Det afhænger da vist af hvor gammel maskinen er. Vi kommer ikke uden om at nogle maskiner bliver for gamle til selv linux. Som angiveligt skulle være godt til gammelt hardware.


Marc Munk skrev:
Det afhænger da vist af hvor gammel maskinen er. Vi kommer ikke uden om at nogle maskiner bliver for gamle til selv linux. Som angiveligt skulle være godt til gammelt hardware.


Jeg har et par maskiner fra 1994 til at stå med Ubuntu på.


Ken Poulsen skrev:
Jeg har et par maskiner fra 1994 til at stå med Ubuntu på.


Jeg har også en ældre maskine fra sidst i 90'erne som jeg kunne smide ubuntu på. Men at installere det og faktisk bruge maskinen er jo 2 forskellige ting...


Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Facebooks kommende gigant-børsnotering vil udløse milliard-formuer til mange mennesker. Se her, hvem der kommer til at score kassen - inklusive en verdensberømt rocksanger.
9. februar 2012 kl. 15.59 | læs »

Der er ikke hold i påstanden om sikkerhedsproblemer i forbindelse med bankkunders login uden brug af NemID, lyder det fra Nykredit Bank.
9. februar 2012 kl. 13.40 | (2) | læs »

I al stilhed har Google lanceret et program, hvor selskabet vil betale brugerne for at lade Google snuse rundt i deres browseraktiviteter.
9. februar 2012 kl. 12.59 | (1) | læs »

"Et af de største enkeltstående it-projekter i KMD siden kommunalreformen". Sådan betegner KMD selv dette it-projekt, som over 100 KMD-folk foreløbig har været inde over.
9. februar 2012 kl. 07.00 | læs »





Ledige it-job på Jobworld

Systemudvikler
Danske Bank


Support Professional
Milestone Systems A/S



 
 
White papers
Den teknologiske udvikling står aldrig stille. Det betyder ofte, at virksomheder løbende vælger...

Strømstyring er altafgørende. Men hvor starter du? Raritan og PTS Data Center Solutions har...

Datacentre regnes af USA's miljøstyrelse, Environmental Protection Agency (EPA), for en stor...

 


Mest læste seneste uge

For under 100 millioner svenske kroner har svenskerne løst politiets it-problemer. I Danmark er budgettet sprængt med mere end 100 procent.

#Fail - sådan skal du ikke gøre. Se hvordan store virksomheder klokker i det på Facebook og Twitter.

Er du klædt på til succes, eller spiller tøjet ingen rolle på din arbejdsplads? Læs her, hvordan danske it-medarbejdere går klædt i virksomheder som Mærsk, Google og i en lille dansk kommune.

CSC mister sin største privatkunde i Danmark. Hundredvis af CSC-ansatte kan blive berørt.

Med 4G kommer du voldsomt hurtigt på nettet med mobilt bredbånd. Men hvilken udbyder skal du vælge?