Hver 10. Microsoft-medarbejder har en iPhone

Apples iPhone er ekstrem populær hos Microsofts medarbejdere, hvor hver 10. har en af slagsen. CBS-professor ryster på hovedet over de Microsoft-ansattes illoyalitet.

Artikel top billede

Selv om software-giganten Microsoft i flere år har arbejdet intenst på sit Windows Mobile-styresystem, og senest ved World Mobile Congress i Barcelona i februar lancerede sin Windows Phone 7, er det åbenbart ikke godt nok for Microsofts egne ansatte.

For The Wall Street Journal skriver, at omkring hver 10. Microsoft-ansatte har en iPhone fra Windows-fabrikkens største konkurrent inden for styresystemer, Apple.

Det har avisen fundet ud af fra to Microsoft-ansatte, som via selskabets topchefer har hørt, at Microsoft interne e-mailsystem blev besøgt af 10.000 forskellige iPhones sidste år. I alt har Microsoft omkring 93.000 ansatte på verdensplan.

Ballmer sætter kløerne i iPhone

At Microsoft-cheferne har et lidt anstrengt forhold til Apples iPhone kan næppe komme bag på nogen, efter iPhonen på rekordtid har banket sig op til at være det næststørste styresystem på smartphone-markedet - blandt andet foran Microsofts Windows Mobile-serie.

Det mest maleriske eksempel på Microsofts forhold til Apple-telefonen er nok, da en Microsoft-ansat ved et firmaarrangement i Seattle i september tog billeder af Microsoft-bossen Steve Ballmer med sin iPhone.

Da Steve Ballmer opdagede iPhonen flåede han den ud af sin kollegas hænder, og ifølge The Wall Street Journal lagde han derefter telefonen på jorden og lod som om, han stampede på den.

Microsofts amerikanske pressekontor nægtede efterfølgende at kommentere på historien.

Sælgerne skal ikke sælge et Apple-image

Steve Ballmer fortalte ligeledes ved et møde sidste marts med Microsofts amerikanske senior-topchefer, at han voksede op i Detroit med en far, der arbejdede hos bilfabrikanten Ford, og familien derfor aldrig kørte i andet end Ford.

Ved samme møde fortalte topchefer fra Microsofts Mobile Business, at virksomhedens ansatte ofte benytter teknologi fra andre selskaber for at få en fornemmelse af, hvad konkurrenterne har at byde ind med.

Microsoft tjener penge på iPhone

Den bemærkning hånede selskabets operationschef (COO) Kevin Turner efter sigende og understregede, at Microsofts sælgere ikke burde stå og vifte med en iPhone foran kunderne.

Illoyale Microsoft-ansatte

Professor Niels Bjørn-Andersen fra Copenhagen Business School ved Center for anvendt IKT forstår godt, at Microsofts ledelse er lidt harm over, at så mange af selskabets egne ansatte tyer til konkurrentens produkt, når man selv ønsker at være en storspiller på mobilmarkedet.

"At hver 10. Microsoft-medarbejder render rundt med en iPhone er jo ikke særlig loyalt over for egne strategier og produkter," siger han.

Han er lydhør over for, at Microsoft skal føle konkurrenterne på tænderne ved at teste deres produkter, men det bør ifølge CBS-professoren ske i meget mindre omfang og med Microsoft som betaler af iPhone-forsøgene.

"Det undrer mig virkelig, at bonusafhængige Microsoft-ansatte har så lav loyalitet," siger Niels Bjørn-Andersen, som ikke kan forestille sig, at hver 10. Apple-ansatte havde en Windows Mobile-telefon.

Microsoft tjener på iPhone

En lille krølle på halen er perspektiverne set fra den tidligere Microsoft-ansatte og nuværende vicepræsident Brian Prentice hos it-analysehuset Gartner.

Han har selv erfaringer med at benytte en Palm Pilot hos Microsoft, hvilket også mødte modstand på direktionsgangene, da han var ansat.

Brian Prentice påpeger dog nu, at iPhonens store succes med de Microsoft-ansatte og flere andre kunder kan skyldes, at Apple-telefonen integrerer problemfrit med Microsofts Exchange Server.

"Hvorfor flåede Steve Ballmer ikke telefonen ud af hånden på fyren, der tog hans billede (med en iPhone, red.), holdt telefonen i vejret og adresserede alle omkring ham: "Folkens, vidste I, at vi tjener penge, hver gang en af disse telefoner bliver solgt? Vores tilstedeværelse på mobil-markedet er ikke begrænset til Windows Phone 7. Den er derimod meget mere gennemtrængende, fordi vi dominerer markedet inden for virksomhedernes samarbejdsværktøjer"," skriver Brian Prentice på sin Gartner-blog.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos