Videnskabsministeren får sin ilddåb i standard-sag

Danmarks nye videnskabsminister har selv oplevet problemer med manglende åbne standarder i sin dagligdag, fortalte hun på sit første møde om åbne standarder.

Artikel top billede

Foto: Søren Hytting. (Foto: Søren Hytting)

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) havde i går eftermiddag siddet blot 22 dage på bagsædet i ministerbilen, da hun blev kastet ind i en af Christiansborgs mest kringlede og langtrukne sager: Indførelsen af de åbne dokumentstandarder i det offentlige Danmark.

Ifølge it-ordførerne fra de to største oppositionspartier, Socialdemokratiet og SF, klarede den nye videnskabsminister opgaven ganske pænt, selv om Charlotte Sahl-Madsen på mødet ikke lagde skjul på, at det var en meget teknisk sag, som hun ikke kendte på forhånd

Over for it-ordførerne fortalte Charlotte-Sahl Madsen, at hun selv har haft standard-problematikken tæt inde på livet.

"Hun kunne sagtens forstå materien i standard-diskussionen, fordi hun selv er Mac-bruger. Så hun har prøvet standardbesvær flere gange," fortæller SF's it-ordfører Hanne Agersnap.

SF's it-ordfører hæfter sig ellers ved, at Charlotte Sahl-Madsen trods mindre en måned på posten som Helge Sanders (V) afløser viste "imødekommenhed, engagement og forståelse for sagen."

"Nyt" ekspertudvalg får opgaven

Også Socialdemokraternes it-ordfører Yildiz Akdogan har rosende ord til Charlotte Sahl-Madsens engagement på standard-mødet.

Hun nævner samtidig, at mødet ikke tilføjede nogen nye, overraskende drejninger i den flerårige standard-diskussion.

"På mødet kiggede vi på, hvordan den fremtidige proces med de åbne standarder skal foregå. Vi har givet udtryk for, at konklusionspapirerne, vi har udført, skal følges nøje af det kommende kommissorium, som ekspertudvalget skal forholde sig til," forklarer Yildiz Akdogan.

Det betyder ifølge socialdemokraten, at it-ordførerne vil læne sig kraftig opad den fælles standard-aftale fra forespørgselsdebatten sidst i januar og overføre konklusionerne til en arbejdsplan, som et ekspertudvalg skal arbejde videre med.

Ekspertudvalget skal formelt udpeges på ny, men indtil videre har man spurgt samme femmandsgruppe, som varetog opgaven i Helge Sanders tid som videnskabsminister.

Læses lige nu

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Midtjylland

    Banedanmark

    Stamdatakoordinator

    Københavnsområdet

    Metroselskabet I/S

    Customer Success Manager

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S