Bonnerup: Embedsfolkene er en teknologi-barriere

Formanden for den nu opløste Højhastighedskomité giver politikere og især embedsfolk en opsang, fordi de hver især svigter deres ansvar for at digitalisere den offentlige sektor.

Artikel top billede

"Jeg synes godt, at man kan forlange af en departementschef, kommunaldirektør eller regionsdirektør, at de har en indsigt i de overordnede problemer og muligheder, der ligger i teknologien," siger Erik Bonnerup. Foto: Torben Klint (Foto: Torben Klint)

Det er onsdag den 4. april 2001. I et aflangt lokale sidder en flok journalister og lytter, mens en pensioneret Danica-direktør præsenterer resultatet af mere end et års arbejde. Han er formand en gruppe, som nu er klar med en rapport. Det er en rapport, som peger på, hvorfor store offentlige it-systemer løber løbsk.

Manden i centrum er Erik Bonnerup, og gruppen bærer titlen Bonnerup-udvalget. På et pressemøde på femte sal i Teknologirådets bygning i det indre København forklarer han blandt andet, at offentlige it-projekter kører af sporet, hvis styringen af projektet er forankret hos andre end ledelsen.

Det var dengang.

I dag, knap 10 år senere, ser Erik Bonnerup tilbage på et årti, hvor Danmark gennemlevede en digital revolution. Stadig flere borgertjenester bliver digitale.

Den samme dybe tallerken

Men er det godt nok, hvad der er sket siden dengang?

"Det er skuffende, at der ikke er sket mere siden. Hvis man skal starte et sted, så ligger ansvaret hos den daglige ledelse i form af embedsapparatet, og så bærer politikerne et ansvar, fordi de har ladet sig koste rundt med i manegen," fortæller Erik Bonnerup.

Dermed langer han ud efter det embedsapparat, som han selv var en del af frem til først i 80'erne, da han forlod sin post som departementschef i Finansministeriet. Ifølge Erik Bonnerup mangler der i administrationen en vilje til at lære af andre.

"I den offentlige sektor har man den store fordel, at man ikke skal konkurrere med hinanden, og derfor bliver det lidt ubegribeligt, at man ikke trækker på hinandens erfaringer. Man starter med at opfinde den samme dybe tallerken en gang til," siger han.

Det er en kritik, som han rejste i 2001, men han hev den frem igen for nylig, da han stod i spidsen for Højhastighedskomiteen, som den nu forhenværende videnskabsminister nedsatte sidste år.

Erik Bonnerup fremhæver blandt andet de elektroniske patientjournaler (EPJ) som et eksempel på, at her kunne regionerne være bedre til at trække på hinanden. De kunne som udgangspunkt have fælles grundmoduler, påpeger han. For nylig konkluderede en rapport fra McKinsey & Company udarbejdet for Finansministeriet, at flere regioner bør skære kraftigt ned i antallet af it-systemer, fordi det er dyrt at have flere sideløbende platforme.

"Det er selvskabte plager, vi ser i dag. Regionerne sidder med 117 forskellige systemer, og det var det, vi advarede imod dengang," siger Erik Bonnerup og henviser til Bonnerup-rapporten.

Lær af bankerne

Dengang anbefalede Bonnerup-udvalget, at det offentlige skulle blive bedre til at samarbejde - også i de daværende amter.

Han refererer videre til en snart 10 år gammel episode, hvor han diskuterede it-systemerne i sundhedsvæsenet med en person i et ministerium. Personen pointerede over for Erik Bonnerup, at sygehusene altid senere kunne koble it-systemerne sammen.

"Til det svarede jeg, at han burde prøve at spørge Nordea, hvilke kvaler banken har haft med det, hvorefter han svarede, at jeg måtte vide, at der er forskel på banker og hospitaler. Ja, det var jeg da godt klar over, men er der forskel på deres it-problemer, spurgte jeg."

Politikere er ikke eksperter

I dag fylder it ifølge Erik Bonnerup så meget, at embedsmænd ikke kan komme uden om det. Derfor skal de - modsat politikere - forstå, hvordan it kan forbedre den offentlige sektor.

"Ministre og borgmestre bliver ikke valgt for deres
it-kompetencer, og det skal de heller ikke, for de er folkevalgte. Men jeg synes, at man kan forlange af en departementschef, kommunaldirektør eller regionsdirektør, at de har en indsigt i de overordnede problemer og muligheder, der ligger i teknologien," siger Erik Bonnerup.

Og her mener han, at embedsapparatet er alt for dårligt til at lytte til gode ideer og erfaringer fra andre steder. Her husker han et tidligere foredrag, som han holdt for en gruppe embedsfolk om EPJ-systemer, hvor han stillede spørgsmål ud i salen.

"Er det politikerne, der siger nej, når I kommer og siger, at ‘vi kan gøre det her bedre i fællesskab'? Eller er det jer, der kommer rendende og siger, at ‘de andre har godt nok gang i noget, men dem ovre i København er galt på den, så vi må lave vores eget'? Og det var jo nok mest det sidste, måtte de indrømme," fortæller han.

Ifølge Erik Bonnerup er problemet dog ikke kun, at embedsfolkene ikke ønsker at lytte til erfaringer fra andre steder i den offentlige sektor. De er heller ikke modtagelige for råd fra det private erhvervsliv.

En anbefaling i Bonnerup-rapporten var, at der skulle etableres et rejsehold, som det offentlige kunne trække på, når de store it-projekter blev sat i gang. I dag undrer han sig over, at det aldrig rigtig blev udmøntet.

"Jeg har aldrig kunnet begribe, at man ikke laver nogen små følgegrupper, når man laver de store systemer. Det kunne være grupper med folk, der har prøvet det i eksempelvis det private erhvervsliv. Mit indtryk er, at de gerne vil, men det har der ikke været stemning for," siger han.

Nuance i opsangen

Her beretter han fra sin tid i Danica, at medarbejderne skulle holde alt om nye produkter hemmeligt, fordi det var en konkurrencefordel, som konkurrenterne ikke måtte få nys om. I det offentlige er det omvendt, mener Erik Bonnerup.

"I det offentlige kan man snakke og fortælle om det, men der er bare ingen, der er inter-esserede," siger han.

Hans håb er, at stat, region og kommune fremover bliver bedre til at hente inspiration hos andre, og her efterlyser han, at de ledende embedsfolk skærer igennem.

"Kommunaldirektøren skal ikke have den dybe viden, men han skal spørge, om hans medarbejdere har undersøgt, om de måske andre steder har lavet noget, som kommunen kan bruge," forklarer Erik Bonnerup og tilføjer, at hvis de svarer, at 'det kan vi ikke bruge', så skal kommunaldirektøren spørge 'hvorfor ikke?'.

Men i Erik Bonnerups opsang til embedsværket er der også en nuance, som er nødvendig at få med, påpeger han.

"Jeg vil nødig fremstå som den, der mener, at it kan klare alle problemer, men det er en nødvendig betingelse på en række områder," siger han.

Højhastighedskomiteens arbejde har netop været i høring, hvor 64 interessenter bød ind med bemærkninger.

Læs mere:

Her er vinderen af Danmarks største it-pris 2010

Stort portræt af Erik Bonnerup, som netop har modtaget en af den danske it-branches mest prestigefyldte priser.

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    AL Sydbank

    Afdelingsleder til Finans Systemer

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger teknisk specialist/IT-tekniker

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S