Erik Bonnerup fik i sidste uge IT-Prisen, fordi han er en it-stærk leder. Bonnerup er manden, som gennem en lang karriere i både den offentlige sektor og det private erhvervsliv men især herefter har holdt et vedholdende, skarpt og samtidig konstruktivt fokus på, hvordan den offentlige sektor sikrer kvalitet, effektivitet og nytænkning. Ofte med it som omdrejningspunkt.
Som det fremgår af interviewet med og portrættet af Erik Bonnerup, så har han i den grad været med til at skabe tankegodset i it-Danmark de seneste 10 år, hvor han i øvrigt officielt har været pensioneret. Den 71-årige Bonnerup læser nu historie på Københavns Universitet, mens han trapper ned på udvalgsarbejdet.
Men det er især to rapporter fra udvalg med Bonnerup for bordenden, der vil komme til at stå som hovedværker i digitaliseringen af Danmark. Både konklusionerne fra det snart 10 år gamle arbejde i Bonnerup-udvalget og senest Højhastighedskomiteens rapport fra i år fortjener at blive mere end lyttet til.
Desværre er der grund til bekymring. Allerede få måneder efter Højhastighedskomiteen afleverede 'Danmark som højhastighedssamfund' er der noget, der tyder på, at debatten er frosset fast på, hvor høj hastigheden skal være.
Politkerne har valgt at fokusere på rapportens forslag om, at 80 procent af befolkningen bør have adgang til 50 megabit bredbånd i 2013, mens de resterende vil have adgang til 10 megabit.
Men denne trivielle hastighedsdiskussion skygger for de visionære anbefalinger i rapporten.
Anbefalinger om at erstatte det 10 år gamle teleforlig med en moderne infrastrukturpolitik, at løfte it-kundskaberne hos befolkningen og lade den offentlige sektor være lokomotiv i en udvikling, der skal gøre Danmark til en førende cloud-nation.
Sporene skræmmer
Selvom videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) i denne uge indikerede over for telebranchen, at hun vil følge anbefalingerne, så skal vi lige tage en dyb indånding.
Sporene skræmmer nemlig. For i 2001 præsenterede Erik Bonnerup konklusionerne fra det såkaldte Bonnerup-udvalg, der havde fået i opdrag at kigge på, om og hvorfor det gik galt i store offentlige it-projekter. Det var efter især skandalen om it-systemet Amanda havde hærget den offentlige sektor.
I hele træskolængder konkluderede udvalget, at it-projekter kører af sporet, hvis styringen af projektet er forankret hos andre end ledelsen.
"Det er skuffende, at der ikke er sket mere siden. Hvis man skal starte et sted, så ligger ansvaret hos den daglige ledelse i form af embedsapparatet, og så bærer politikerne et ansvar, fordi de har ladet sig koste rundt med i manegen."
Sådan lyder én kommentar fra Erik Bonnerup til de seneste 10 års udvikling.
It-svage ledere får det svært i fremtiden. Derfor bliver der lige nu også stadig færre af dem i det private erhvervsliv - selvom der stadig er for mange især i bestyrelseslokalerne. Det er blandt andet et generationsspørgsmål, men det er også et spørgsmål om at forstå, at it-projekter ikke handler om teknologi, men om processer og innovation.
Selvfølgelig skal både topembedsmænd og politikere kunne forstå og forholde sig til it-projekter som en afgørende del af ledelsen i den offentlige sektor. For hvis de ikke kan det, så kan de heller ikke få et klap ud af rapporten fra Højhastighedskomiteen.
Heldigvis er der sket en modning og professionalisering af it-arbejdet i den offentlige sektors it-afdelinger i den sammen periode - ligesom i den private sektor. Det har været med til at sikre os postionen som en af verdens førende it-nationer.
Så der er god grund til at rette blikket mod topledelsen og fyre de it-svage ledere - ved næste valg.
