Leder: Fyr de it-svage ledere

Computerworld mener: Selvfølgelig skal både topembedsmænd og politikere kunne forstå og forholde sig til it-projekter som en afgørende del af ledelsen i den offentlige sektor.

Artikel top billede

Erik Bonnerup fik i sidste uge IT-Prisen, fordi han er en it-stærk leder. Bonnerup er manden, som gennem en lang karriere i både den offentlige sektor og det private erhvervsliv men især herefter har holdt et vedholdende, skarpt og samtidig konstruktivt fokus på, hvordan den offentlige sektor sikrer kvalitet, effektivitet og nytænkning. Ofte med it som omdrejningspunkt.

Som det fremgår af interviewet med og portrættet af Erik Bonnerup, så har han i den grad været med til at skabe tankegodset i it-Danmark de seneste 10 år, hvor han i øvrigt officielt har været pensioneret. Den 71-årige Bonnerup læser nu historie på Københavns Universitet, mens han trapper ned på udvalgsarbejdet.

Men det er især to rapporter fra udvalg med Bonnerup for bordenden, der vil komme til at stå som hovedværker i digitaliseringen af Danmark. Både konklusionerne fra det snart 10 år gamle arbejde i Bonnerup-udvalget og senest Højhastighedskomiteens rapport fra i år fortjener at blive mere end lyttet til.

Desværre er der grund til bekymring. Allerede få måneder efter Højhastighedskomiteen afleverede 'Danmark som højhastighedssamfund' er der noget, der tyder på, at debatten er frosset fast på, hvor høj hastigheden skal være.

Politkerne har valgt at fokusere på rapportens forslag om, at 80 procent af befolkningen bør have adgang til 50 megabit bredbånd i 2013, mens de resterende vil have adgang til 10 megabit.

Men denne trivielle hastighedsdiskussion skygger for de visionære anbefalinger i rapporten.

Anbefalinger om at erstatte det 10 år gamle teleforlig med en moderne infrastrukturpolitik, at løfte it-kundskaberne hos befolkningen og lade den offentlige sektor være lokomotiv i en udvikling, der skal gøre Danmark til en førende cloud-nation.

Sporene skræmmer

Selvom videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) i denne uge indikerede over for telebranchen, at hun vil følge anbefalingerne, så skal vi lige tage en dyb indånding.

Sporene skræmmer nemlig. For i 2001 præsenterede Erik Bonnerup konklusionerne fra det såkaldte Bonnerup-udvalg, der havde fået i opdrag at kigge på, om og hvorfor det gik galt i store offentlige it-projekter. Det var efter især skandalen om it-systemet Amanda havde hærget den offentlige sektor.

I hele træskolængder konkluderede udvalget, at it-projekter kører af sporet, hvis styringen af projektet er forankret hos andre end ledelsen.

"Det er skuffende, at der ikke er sket mere siden. Hvis man skal starte et sted, så ligger ansvaret hos den daglige ledelse i form af embedsapparatet, og så bærer politikerne et ansvar, fordi de har ladet sig koste rundt med i manegen."

Sådan lyder én kommentar fra Erik Bonnerup til de seneste 10 års udvikling.

It-svage ledere får det svært i fremtiden. Derfor bliver der lige nu også stadig færre af dem i det private erhvervsliv - selvom der stadig er for mange især i bestyrelseslokalerne. Det er blandt andet et generationsspørgsmål, men det er også et spørgsmål om at forstå, at it-projekter ikke handler om teknologi, men om processer og innovation.

Selvfølgelig skal både topembedsmænd og politikere kunne forstå og forholde sig til it-projekter som en afgørende del af ledelsen i den offentlige sektor. For hvis de ikke kan det, så kan de heller ikke få et klap ud af rapporten fra Højhastighedskomiteen.

Heldigvis er der sket en modning og professionalisering af it-arbejdet i den offentlige sektors it-afdelinger i den sammen periode - ligesom i den private sektor. Det har været med til at sikre os postionen som en af verdens førende it-nationer.

Så der er god grund til at rette blikket mod topledelsen og fyre de it-svage ledere - ved næste valg.

Læses lige nu

    Capgemini Danmark A/S

    Open Application (Denmark)

    Københavnsområdet

    Zealand Business College

    Faglig teamleder til IT Drift & Support

    Region Sjælland

    Socialpædagogernes Landsforbund

    Chefkonsulent – digital strategi, IT-arkitektur og leverandørstyring

    Københavnsområdet

    Banedanmark

    Nyuddannede til Banedanmarks IT-afdeling

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS