Derfor fravalgte Greve Kommune KMD

Greve Kommune var træt af børnesygdomme, men ønskede til gengæld ikke at bruge for mange ressourcer på implementering af nyt økonomisystem.

Artikel top billede

I Greve Kommune har økonomichef Maj Buch og hendes kolleger siden november 2008 anvendt økonomisystemet Prisme fra Fujitsu til at holde styr på Greve kommunes økonomi.

Valget af Prisme-systemet blev taget efter et EU-udbud.

"Vi valgte Prisme ud fra forskellige kriterier som pris, kvalitet, implementeringsplan og ressourcer," forklarer Maj Buch.

Det nye system skulle erstatte Greve Kommunes daværende Navision-baserede økonomisystem KMD Kompas.

"Det var relativt nyt, at Greve havde skiftet til KMD Kompas. Vi havde haft KMD Kompas i tre-fem år, da KMD udfasede den løsning," siger Maj Buch.

Greve Kommune var blandt de første brugere af Kompas-løsningen, og derfor havde kommunen ifølge Maj Buch oplevet de børnesygdomme, der kommer med et nyt system.

"Vi ønskede ikke at bruge mange ressourcer på et nyt økonomisystem. Det betød noget for os, hvor mange ressourcer vi selv skulle bruge på implementeringen. Valget handlede ikke kun om pris, men også om implementering og kvalitet. Det nye system skulle være velgennemprøvet og nemt at implementere," forklarer Maj Buch.

Integration: Ok og besværligt
Et økonomisystem er et centralt system og der bliver hurtigt behov for integration med en række andre it-systemer. Således også i Greve Kommune, hvor integrationsarbejdet har taget tid, men er forløbet uden de store problemer.

"Med det nye system skulle integrationen til en lang række fagsystemer lægges om. Der skulle etableres nye snitflader til systemer som pensions-system og daginstitutions-systemer, der alle afleverer data til økonomisystemet. Snitfladerne har været en tidskrævende opgave, men både Fujitsu og KMD, der er leverandør af mange af fagsystemerne, havde ret godt styr på den integration. De har gjort det før, kunne man mærke Det er gået godt, selvom der har været de forventelige problemer og nogle overraskelser," siger Maj Buch.

Greve Kommune har for nylig også implementeret et debitorsystem. Her har det været sværere at integrere til nødvendige fagsystemer.

"Det har været langt sværere og mindre tilfredsstillende med debitorsystemet. Opgaven med snitflader har været noget vanskeligere end ved økonomisystemet. Vi kan mærke, at hverken KMD eller Fujitsu har gennemført så mange implementeringer og tilhørende integration af debitorsystem som med økonomisystemet," siger Maj Buch.

Risikoen for KMD/SAP-monopol

KMD satser på SAP som den underliggende platform for kommunale it-systemer. Det har skabt debat om, hvorvidt der er risiko for et SAP defacto-monopol på danske kommunale systemer. 

Da KMD indgik aftale med SAP om at anvende SAP som fremtidig platform for kommunale systemer, blev spørgsmålet om de-facto monopol blandt andet taget op af Konkurrencerådet.

I 2007 mente Konkurrencestyrelsen dog ikke, at der var konkrete forhold, der stred imod konkurrenceloven.

I Greve Kommune har et eventuelt fremtidigt SAP/KMD-monopol ikke spillet ind i valget af økonomisystem.

"Det har ikke været platformen, der har været afgørende.
Min filosofi er, at vi vælger systemer, der skal være lette at bruge," siger Maj Buch.

Maj Buch mener, der vil gå lang tid, før KMD's planer om SAP-baserede kommunale it-systemer er realiserede, og endnu længere før man kan tale om et monopol.

"Det kan godt være, at de har en plan om, at alt skal over på SAP på sigt, men jeg er ikke sikker på, at det bliver inden for en tidshorisont, jeg finder interessant i forhold til det spørgsmål. Der kommer til at gå år, før den strategiske satsning bliver en realitet," siger Maj Buch og fortsætter:

"Hvis alle deres løsninger ender på SAP, så er det jo ikke det samme, som at det bliver et de-facto-monopol. Kommunerne har stadig mulighed for at vælge systemer, der ikke er baseret på SAP og integrere dem med KMD's SAP-systemer."

KMD har monopol på fagsystemer

Hvis det ikke handler om generelle systemer som økonomi-, løn- og debitor-systemer, men de mere specialiserede fagsystemer, så mener Maj Buch, at KMD allerede i dag har monopol.

"På en lang række af de systemer, vi anvender i dag, så er der ikke så mange andre end KMD. Uanset om det er baseret på SAP eller andet. På økonomi- og lønsystemer er der konkurrence, men for mange fagsystemer, særligt på det sociale område, er der ikke så mange leverandører at vælge imellem. Der har de en monopollignende stilling," siger Maj Buch.

Hun tror ikke, det vil ændre sig foreløbigt.

"Principielt vil jeg rigtig gerne have konkurrence, men jeg ved også godt, hvor svært det er at lave de store sociale systemer. Man skal huske på, at KMD har næsten 40 års forspring, så jeg tror, det bliver svært at få konkurrence på det område," siger hun.

Det potentielle marked er ikke stort nok til, at flere leverandører vil gå i gang med at bygge de store sociale systemer. 

"Danmark er jo ikke et stort marked, og der er kun 98 kommuner. Det er ikke så meget det it-tekniske, der er problemet, men lovgivningen er kompleks, og det kræver stor indsigt, når man forsøger at understøtte det med it, Jeg håber, at Kombit betyder, at der kan komme nogle store udbud, der resulterer i nogle gode priser. Men vi må erkende, at det er svært at få konkurrence på fagsystemerne," siger Maj Buch.

Læs mere:
Nyborg Kommune: KMD sagde, vi skulle skifte system

Annonce

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

Jim Neble

Vektus A/S