Derfor vil SAP have fingre i Sybase: Ny strategi

ComputerViews: SAP betaler en heftig overpris for Sybase, og det er der en god grund til. Sybase kan nemlig noget helt afgørende, som SAP ikke kan.

Artikel top billede

ComputerViews: Blot tre måneder efter, at danske Jim Hagemann Snabe og amerikaneren Bill McDermott overtog ledelsen af tyske SAP, trækker de de helt store kanoner frem.

Med de storkalibrede kanoner skyder Snabe og McDermott selskabet langt væk fra dets ellers mangeårige tradition med primært at fokusere på organisk vækst - i modsætning til rivalen Oracle, der i mange år systematisk har anvendt opkøb som vækstgenerator

Målet for SAP's buldrende kanoner er amerikanske Sybase, som SAP netop har købt.

Strategi-ændringen har været helt forventelig, for top-duoen Snabe og McDermott fik ansvaret for selskabet efter et for SAP enormt omsætningsfald, der i den grad kaldte på massive initiativer og nye strategier. Det kan du læse mere om her.

Meget høj pris

Med købet af Sybase er det åbne spørgsmål imidlertid, om Snabe og McDermott har valgt den rigtige målskive at sigte efter med de store kanoner.

SAP trækker en gylden check på 34 milliarder kroner frem af lommen for at overtage Sybase, og det er en ganske høj pris, i det SAP betaler 65 dollar per Sybase-aktie, selv om aktiekursen faktisk ligget under 50 dollar i de seneste mange år.

Selv mener SAP, at købet kan udløse synergieffekter og at det kan ruste selskabet i kampen mod Oracle, der er klart ledende på database-markedet, hvor Sybase også opererer, men hvor SAP hidtil har manglet kampkraft.

Sybase er på dette marked nummer fire efter de tre store spillere, Oracle, IBM og Microsoft.

SAP beslutning om at satse på dette marked med købet af Sybase har ikke ligget som en helt klar og logisk og forudsigelig beslutning.

Derfor har SAP ikke brug for middleware

Faktisk ville det være mere logisk, hvis SAP arbejdede på at styrke sin middleware-portefølje fremfor at købe en database-leverandør. Men det er der en god forklaring på, som vi vender tilbage til.

Havde SAP lagt vægten på at styrke den rene middleware-forretning, ville andre selskaber end Sybase være mere oplagte.

Det gælder eksempelvis middleware-producenten Tibco, der da også tidligere været nævnt som et muligt opkøbsemne for SAP.

Men middleware - altså software, der sørger for, at applikationer kan udveksle data og arbejde sammen - har ikke været det afgørende for SAP.

Mobil er vejen frem

Det har derimod de mobil-teknologier, som Sybase ligger inde med og som på mange måder er resultatet af en stribe opkøb, som Sybase gennem årene har gennemført.

De har gjort Sybase til det nok førende selskab, når det handler om at overføre komplekse forretnings-applicationer til mobiltelefoner.

Her ser SAP enorm potentiale.

Med købet af Sybase vil SAP nemlig blive i stand til inden for kort tid at begynde at gøre SAP-applikationer tilgængelig på mobiltelefoner - en ting, som ikke mange softwareselskaber blandt SAP's konkurrenter er i stand til.

Fordelen er åbenlys: Der er omkring syv gange flere mobiltelefoner i verden end der er bredbåndsforbindelser.

Og mobiltelefonen - og ikke computeren - står til at blive slutbrugerens primære adgangskanal i store vækstmarkeder som Kina og Indien, hvor Sybase endda er ganske godt positioneret.

Samtidig mener SAP, at Sybase-opkøbet kan bidrage til at fremme udbredelsen af SAP's 'in memory'-teknologi, som ifølge selskabet kan reducere den tid, det tager at køre en database-analyse, fra minutter til sekunder.

Sybase fokuserer på kunder indenfor handels- og finansverdenen, hvor hastighed ofte er afgørende, og hvor 'in memory'-teknologien vil kunne finde umiddelbar anvendelse.

'In memory'-teknologien er faktisk udviklet for at kompensere for SAP's mangel på slagkraftige middleware-teknologier.

Ved at komprimere data - og altså læse rådata direkte fra hukommelsen - elimineres behovet for middleware, lyder ideen.

Skal kunne nå bredere ud

SAP har stærkt brug for satsningen på mobil og in memory for at nå meget bredere ud, både når det gælder kunder og brugere. De største virksomheder i verden har SAP allerede fat i. De øvrige mangler.

Og her kan selskabet på mange måder slå flere fluer med ét gigantisk milliard-smæk med checkhæftet, hvilket kan forklare villigheden til at betale en klar overpris for Sybase, der har alt det, som SAP vurderer, der skal til.

Lever opkøbet op til forventningerne, kan det også sagtens være, at der SAP vil følge op med flere opkøb.

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    PensionDanmark

    IT-udvikler til PensionDanmark

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Digital forretningsanalytiker til Cyberdivisionen

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S