I et få måneder gammelt lovforslag, der havde til formål at afskaffe en revision af den omstridte overvågningslov, logningsbekendtgørelsen, slår politiet på tromme for, at det kan blive nødvendigt at udvide loven.
I lovforslaget udtaler Rigspolitiet, at der "kan være behov for en længere opbevaringsperiode end et år."
Og kriminalinspektør Jørn Gravesen, der er chef for Rigspolitiets National Kriminalteknisk Enhed (NKE) bekræfter, at det kan blive nødvendigt at udvide opbevaringsperioden.
"Et år er holdbart, som det ser ud nu, men vi holder døren åben for en udvidelse, fordi det i fremtiden kan vise sig, at det bliver nødvendigt at udvide perioden," siger Jørn Gravesen.
Hvad er det, der kan få jer til at udvide perioden til mere end et år?
"Der er en tendens, der kan tyde på, at der kan opstå et behov. Derfor vil vi som sagt gerne lade døren stå på klem, hvis vores bange anelser bliver bekræftet. I det tilfælde vil vi gerne have mulighed for at henvende os til politikerne med et ønske om at udvide perioden. Men det er ikke noget, som vi i øjeblikket har behov for."
Hvad er det for en tendens, der tyder på, at der kan opstå behov for en længere periode?
"Nu kan jeg jo ikke røbe alt, hvad vi går og laver. Det bygger på vores generelle erfaringer, når vi arbejder med det her område. Men som sagt mener vi, at et år er tilstrækkeligt, som det ser ud nu. "
En EU-evaluering viser, at 70 procent af de data, der bliver indhentet, er yngre end tre måneder. Hvordan stemmer det overens med de erfaringer, I har?
"Langt de fleste sager kan klares inden for et år, så jeg kan godt nikke genkendende til, at de friske data er de mest interessante. Gamle data er ikke nødvendigvis interessante. Når data bliver gamle, så går det ofte hen og bliver historieskrivning."
Hvorfor kan det så være nødvendigt at få adgang til data, der er ældre end et år?
"Fordi der kan være nogle sagstyper, hvor det vil være interessant at gå tilbage og se på nogle sammenhænge i forløbet og få lidt af historikken med."
Hvad kan det være for nogle sager?
"Det vil jeg helst ikke røbe. Der er trods alt stadigvæk nogle fabrikshemmeligheder hos os. Det må du acceptere."
Teleselskaberne har tidligere fortalt, at de gemmer bogføringsdata i fem år, der næsten er identiske med dem, som gemmes og registreres ifølge logningsbekendtgørelsen. Hvad er det for nogle data, som I kan indhente ved hjælp af logningsbekendtøgelsen, men som ikke gemmes via regnskabsloven?
"Alene det, at teleselskaberne siger, at det næsten er de samme data, viser, at det ikke er helt de samme data. Der er naturligvis nogle huller, som ikke dækkes af regnskabsloven, ellers ville der jo slet ikke være behov for logningsbekendtgørelsen," siger Jørn Gravesen.
Ifølge logningbekendtgørelsen er udbydere af internet og telefoni forpligtiget til at gemme og registrere data om kundernes adfærd i et år.
