Nu er Apple mere værd end Microsoft

Apple er nu mere værd end mægtige Microsoft. Se her, hvor meget selskabet er værd i kroner og øre.

Artikel top billede

Steve Jobs må være en rigtig glad mand.

Efter et forrygende comeback på verdensmarkedet i de seneste år, har Apple overhalet Microsoft som verdens største teknologiselskab målt på markedsværdi, skriver Financial Times.

Da den amerikanske teknologibørs Nasdaq lukkede onsdag, havde Apple en markedsværdi på 222 milliarder dollar - 1,34 billioner kroner.

Microsoft havde ved børsens lukning en markedsværdi på 219 milliarder dollar - 1,32 billioner kroner.

På Nasdaq-børsen var kun olieselskabet Exxon mere værd end Apple ved børsens lukning onsdag.

Stor triumf for Steve Jobs

Øjeblikket må have været en stor triumf for Apples topchef Steve Jobs, der med skiftende held har været i clinch med Microsoft i næsten 30 år om at dominere teknologiudviklingen.

Indtil for ganske få år siden var Apple endog rigtigt langt bag Microsoft og var henvendt til en lille skare entusiatiske afficionados.

Men sådan er det ikke længere, og det skyldes ikke mindst, at Steve Jobs på mange måder valgte at tage meget store risici og satse vildt på dengang helt nye og aldeles uopdyrkede markeder med helt nye teknologier, nemlig den digitale og bærbare mp3-musikafspiller, iPod, og senere iPhonen.

Og ovenikøbet udfordre både nogle af verdens store og magtfulde musikselskaber og mobilindustrien ved at gøre det.

Gevinsten har været synlig: Apple ramte et enormt udækket behov hos verdens teknologiforbrugere og satte sig lynhurtigt på markedet, som resten af spillerne nu kæmper gevaldigt for at komme ind på.

Parallellerne til Microsoft og Bill Gates' position, da denne blev skabt i 1980'erne og 1990'erne, er oplagt.

Apple har også indtjeningsmæssigt haft meget stor fremgang i de seneste år med mangedoblinger af nøgletallene. Det kan du læse mere om her.

Til gengæld har Microsoft kun haft mindre fremgang på sine nøgletal, selvom selskabet fortsat skovler penge ind.

Læses lige nu

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Bliv IT-overvågningsspecialist i Forsvarsministeriets IT-organisation, Cyberdivisionen i Hvidovre

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger en IT-supporterelev til lokal IT servicecenter i Ballerup

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Senior Test Consultant

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job
    Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job
    Henrik Vittrup Zoega, projektkoordinator hos Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland, har pr. 22. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Syddansk Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Henrik Vittrup Zoega

    Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland