XP-udfasning kan skabe sikkerhedskaos

Om en måned er det slut med supportopdateringer til Windows XP SP2, og det kan give privatbrugere og mindre virksomheder meget bøvl med sikkerheden, mener sikkerhedsekspert.

Artikel top billede

Når Microsoft om godt en måned - den 13. juli - endegyldigt stopper supporten af Windows XP SP2 og Windows 2000, så kunderne ikke automatisk kan få vedligeholdt systemerne og automatisk hente sikkerhedslapper, kan det resultere i et meget usikkert it-miljø for rigtig mange danskere.

Det mener konsulent Ken Willén fra sikkerhedsfirmaet Symantec, som peger på, at især privatbrugere og mindre virksomheder kan være en udsat gruppe.

"Jeg er ikke i tvivl om, at større selskaber er villige til at rette ind og enten opgradere til Service Pack 3 eller betale for migreringen til eksempelvis Windows 7. De har jo helt fast procedurer for den slags," forklarer han til Computerworld.

"Men for mange privatbrugere og mindre virksomheder er opgradering eller migrering straks mere tvivlsomt. Det skyldes, at det kan være bøvlet eller ren forglemmelse, at de ikke lige får opdateret deres maskiner. Og så kan vi stå med en situation, hvor vi har en masse usikre maskiner på nettet," fortsætter Ken Willén.

Risici ad omveje

Han mener dog ikke, at de forældede operativsystemer i sig selv udgør den største trussel.

Langtfra.

"De største trusler vi ser på nettet lige nu er applikationer som Internet Explorer og Adobes Reader samt lignende programmer. Hvis de med tiden stopper med at understøtte supporten til Windows XP SP2, så får hackerne nemmere ved at trænge ind på en maskine med et gammelt styresystem," forklarer Ken Willén.

Microsoft: Husk det nu
I Danmark er Windows XP ifølge Foreningen af Danske Interaktive Mediers (FDIM) operativsystem-statistikker det klart største styresystem i landet med en markedsandel på 43,7 procent, hvor Vista og 7 kommer på anden- og tredjepladsen med markedsandele på henholdsvis 32,9 procent og 14,9 procent.

Microsoft har selv i sin seneste sikkerhedsopdatering mindet kunderne om, at de bør opgradere til XP Servicepack 3 eller opgradere til et nyere styresystem for at undgå sikkerhedsrisici, når selskabet stopper med sine sikkerhedsopdateringer til de ældre styresystemer.

Computerworld har tidligere beskrevet, hvor og hvordan Windows XP- og 2000-brugere kan få hjælp flere steder på nettet, når supporten stopper om en måneds tid.

Læses lige nu

    Annonceindlæg tema

    Offentlig digitalisering

    Fra effektivisering til digital suverænitet. Hvordan skaber det offentlige en digital fremtid med AI, sikkerhed og kontrol i centrum?

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Analytiker til Security Operationscenter i Cyberdivisionen Hvidovre

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lector ApS har pr. 9. juli 2026 ansat Simeon Dimitrov som IT-konsulent i Lectors TeamShare-gruppe. Han skal især beskæftige sig med cloud og infrastruktur samt design og optimering af Lectors infrastruktur og løsninger. Han kommer fra en stilling som DevOps Engineer hos Kraftvaerk. Han har tidligere beskæftiget sig med Azure og onprem infrastruktur, automatisering, implementering og optimering af cloudløsninger. Nyt job

    Simeon Dimitrov

    Lector ApS

    Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S